Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

4. juni 1999

Jugoslavien siger ja til fredsplan
*Jugoslavien har accepteret den fredsplan for den serbiske Kosovo-provins, som Ruslands Kosovo-udsending, forhenværende ministerpræsident Viktor Tjernomyrdin, og EU's Jugoslavien-forhandler, den finske præsident Martti Ahtisaari, onsdag præsenterede for præsident Slobodan Milosevic.
De første internationale reaktioner var præget af tilbageholdenhed, og NATO vil i første omgang fortsætte militæralliancens flyangreb på Jugoslavien.
Men godkendelsen af fredsudspillet udslipper Jugoslaviens præsident, Slobodan Milosevic, dog ikke sin sigtelse for krigsforbrydelser.
Det Internationale Tribunal i Haag anser fortsat Milosevic for at være en krigsforbryder, oplyser en talsmand for chefanklageren, Louise Arbour, til Ritzau.
Artikler på forsiden, tema på side 3 og leder på forsiden

Kirken skal have nære bånd til staten
*Et stort flertal af danskerne går ind for, at folkekirken fortsat skal have nære bånd til staten. Det fremgår af en meningsmåling, som Gallup har foretaget for Kristeligt Dagblad i anledning af Grundlovens - og dermed folkekirkens - 150 års jubilæum.
70 procent af befolkningen mener således, at folkekirken fortsat skal have en fortrinsstilling i forhold til andre trossamfund, selv om en række muslimer og ledende frikirkemedlemmer på det seneste har slået til lyd for, at stat og kirke skal skilles ad.
Et lige så markant flertal på 72 procent af de adspurgte vil bevare regentens grundlovsfæstede pligt til at være medlem af folkekirken.

Nye indiske angreb i Kashmir
*Voldsomme eksplosioner rystede torsdag morgen Kashmir-området ved den omstridte grænse mellem Indien og Pakistan, da indiske fly for niende dag i træk satte flyangreb ind. Ifølge Indiens egne oplysninger er bomberne rettet mod islamiske separatiststillinger, men flere kilder på både indisk og pakistansk side siger, at mange civile er blevet dræbt under de ni dages voldsomme bombardementer på begge sider af grænselinien.
Pakistansk militær angreb i løbet af natten til torsdag med tungt artilleri ved grænseområderne ved Kargil, Drass og Baru, og da artilleriet tav ved daggry, rykkede de indiske kampfly ind og bombede i bjergene omkring Batalik-regionen, der har været centrum for de voldsommeste kampe mellem Indien og Pakistan i den seneste uge.
Pakistan advarede torsdag Indien om, at pakistanerne "vil gribe til ethvert passende middel for at forsvare sig", og Indiens premierminister, Atal Behari Vajpayee sagde, at han håber, at Pakistan undlader at slå ind på den forrykte kurs med at sætte atomvåben ind.

Jeltsin nåede at opfylde kravene
*Ruslands præsident, Boris Jeltsin, har benådet den sidste dødsdømte fange i landet.
Dermed er 713 dødsdomme blevet ændret til enten fængsel på livstid eller 25 års fængsel.
Ruslands ansøgning i 1996 om at blive optaget i Europarådet fik den gang præsident Jeltsin til at udsætte eksekvering af de dødsdomme, der var afsagt.
Hvis Rusland skal opfylde betingelserne for medlemskab i Europarådet, der er et forum for menneskerettigheder, socialt og kulturelt samarbejde, skulle Kreml inden udgangen af februar ophæve dødsstraffen, hvilket også er sket.

KL beskyldes for talfusk
*Kommunernes Landsforening (KL) ved ikke, hvor mange timer børn opholder sig i landets daginstitutioner. Flere af de kommuner, som indgår i KL's nye undersøgelse om børnenes opholdstider, har svaret på åbningstiden i institutionerne og ikke på, hvor mange timer børnene tilbringer i institutionerne, siger Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF).
Med hjælp fra det private Bureau 2000 har forbundet efterkontrolleret KL's oplysninger ved at ringe til en række kommuner landet over. De oplyser alle, at de hverken har statistik eller nogen systematisk undersøgelse af, hvor mange timer børnene benytter institutionerne.
Flere af de adspurgte kommuner siger, at de henviste til institutionernes åbningstider i det spørgeskema, hvor KL spurgte til, hvor mange timer børnene blev passet.

Millionsnyd i idrætsklubber
*Professionelle sportsklubber er ikke helt så professionelle, når det drejer sig om korrekt afregning af skat og moms.
Det viser en aktion, som startede sidste efterår, og som landets Told- og Skatteregioner i disse uger lægger sidste hånd på.
Aktionen har bl.a. betydet, at professionelle idrætsklubber og idrætsfolk over hele landet sammenlagt skal efterbetale et millionbeløb i a-skat, moms og selskabsskatter.

Politikere: Nej til luksusbehandling
*Det danske sygehusvæsen skal ikke udstyres med en business class. Det er der ingen tvivl om blandt politikerne.
Både næstformand i Folketingets sygehusudvalg, Lone Møller fra Socialdemokratiet og blandt Venstre, som ellers er en af dansk politiks stærkeste fortalere for valgfrihed i forhold til det offentlige, slås bremserne i.
I et nyt debatoplæg "Når patienten vågner", der torsdag blev udgivet af Ugebrevet Mandag Morgens tænketank, Strategisk Forum, foreslår tænketankens 22 repræsentanter for sygehusvæsenet, at det offentlige sundhedsvæsen overvejer at oprette en 1. klasse til patienter, der kræver særlig høj service. Vel at mærke, hvis de selv betaler for det.
Heller ikke Dansk Folkeparti kan under nogen omstændigheder være med til, at der indføres et system med 1. og 2. klasses patienter i det offentlige sygehusvæsen.

KL: Regeringen løber fra aftale
*I forlængelse af de hårdtoptrukne fronter mellem regeringen og kommunerne under de netop startede årlige forhandlinger om kommunernes økonomi beskylder Kommunernes Landsforening (KL) nu regeringen for - ligesom kommunerne - at have overskredet de aftalte rammer.
På den baggrund finder KL det urimeligt, at finansminister Mogens Lykketoft (S) vil straffe kommunernes merforbrug. Det skal ske ved, at den aftalte årlige kommunale vækst på en procent. denne gang kun får lov at blive på 0,6 procent. Et udspil som kommunerne kalder helt urealistisk og utroværdigt.
Ifølge KL kræver en realistisk udvikling i kommunerne, at de får lov at øge væksten i udgifterne med mindst en procent.
Samtidig anklager KL regeringen og flere af dens ministre for selv at være med til at skabe urealistisk høje forventninger til den service, kommunerne skal tilbyde borgerne - uden at regeringen afsætter penge til at indfri borgernes forventninger.

ANC får stort flertal
*Den Afrikanske Nationalkongres, ANC, så torsdag ud til at vinde totredjedel af pladserne i Sydafrikas nye parlament efter onsdagens valg, der som ventet gav landets afgående præsident, Nelson Mandelas parti mandat til fortsat at være eneherskende i landet.
De foreløbige optællinger viser, at ANC har fået over 65 procent af stemmerne og har dermed passeret den magiske grænse på 62 procent, som partiets vandt ved det første frie valg i 1994.
I alt kunne 18 millioner sydafrikanere afgive deres stemme. Men optællingerne er langt fra overstået. Flere steder i landområderne er optællingen stadig igang, og eftersom flere af disse er typiske ANC-dominerende, så ventes det, at Nelson Mandelas parti vil få endnu flere stemmer.
Dermed kan Mandela også ånde lettet op og overdrage posten som landets statsoverhoved til sin efterfølger, Thabo Mbeki. Den 56-årige ANC'er ventes at blive valgt til ny præsident, når parlamentet mødes for første gang den 14. juni.

Ministerium burde have vist bedre
*Trafikministeriet burde have været opmærksom på den helt utilstrækkelige styring af økonomien i det statsejede busselskab Combus. Det står ifølge TV-avisen at læse i en rapport, som Rigsrevisionen torsdag afleverede til statsrevisorerne. Rapporten offentliggøres tirsdag i næste uge.
Siden, de tidligere DSB-busser i 1995 blev lavet om til det statsejede aktieselskab Combus, har selskabet vendt et overskud til et underskud på 141 mio. kr. samt oparbejdet en milliardgæld. Det burde ministeriet have opdaget, især fordi Combus er 100 procent ejet af Trafikministeriet, som også har en repræsentant placeret i selskabets bestyrelsen.
Ifølge TV-avisen indeholder rapporten fra Rigsrevisionen også en kraftig kritik af, at Combus tilsyneladende ikke har haft styr på udregningerne af sine egne tilbudspriser, når busselskabet skulle byde på en busrute.

Brian på banen med ny forklaring
*Brian Laudrup og FC Københavns kontraktdans fortsætter med endnu en pressemeddelse fra Brian Laudrups hånd, hvor driblekunstneren atter ændrer forklaring. Torsdag formiddag sendte parterne en fælles fondsbørsmeddelelse, hvor Brian Laudrup tilsyneladende ændrede forklaring omkring kontrakten med den børsnoterede fodboldklub efter et møde onsdag med klubbens direktør, Flemming Østergård.
I meddelelsen skriver Brian Laudrup og Flemming Østergaard, at kontrakten med klubben var uopsigelig.
Sidst på eftermiddagen torsdag tikkede så en ny pressemeddelelse ind. Her vender Laudrup åbenbart tilbage til sin oprindelige opfattelse, nemlig at han havde den klausul, der gav ham mulighed for at springe fra kontrakten pr. 30. juni.

Rettelse
*I Information i onsdags blev Paul Ricæurs foredrag på Århus Universitet, fredag den 4. juni klokken 13.00 nævnt med forkert titel. Den korrekte titel er: Humanities Between Art and Science.

Blodig uro under "Vredens dag"
*Der udbrød torsdag blodige uroligheder på den israelsk besatte Vestbred, da palæstinenserne gennemførte demonstrationer på den såkaldte "Vredens dag", som var vendt imod byggeriet af nye jødiske bosættelser på Vestbredden.
Da mørket begyndte at lægge sig over det urolige område, havde israelske soldater skudt og dræbt en 17-årig palæstinenser, som ikke standsede sin bil ved en israelsk vejspærring. Det fik en soldat til at åbne ild. Samtidig var henved 20 andre palæstinensere såret af israelske skud, der blev affyret under snesevis af demonstrationer, som var vendt imod, at jødiske bosættere er i fuld gang med at udvide deres eksisterende bosættelser, ligesom der etableres nye bosættelser.
Lige fra de palæstinensiske landsbyer i den nordlige del af Vestbredden til byerne sydpå og også ved de mange bosættelser kastede demonstranter sten efter israelske soldater. Også i Gazastriben blev israelske soldater, der bevogter Netzarim-bosættelsen, bombarderet med sten. Soldaterne åbnede ild, hvilket medførte, at fem palæstinensere blev såret.
Det var den palæstinensiske leder, Yasser Arafats selvstyremyndigheder, der organiserede, hvad de betegnede som tre "Vredens dage", hvoraf altså torsdag var den første.
Artikel side 7

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu