Læsetid: 4 min.

Pendlerliv på Øresund

26. juni 1999

Pendlerforening klager over, at Scandlines trækker tæppet væk under integrationen
otte måneder før Øresundsbroen åbner

Bro eller barriere
Da Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut sidst undersøgte sagen midt i 1990'erne, pendlede 2.000 over Øresund for at komme på arbejde - 1.500, som boede i Sverige, og 500, der boede i Danmark.
I 2005, når vi har haft fast forbindelse over Sundet i fem år, kan dette tal være firedoblet, forudser Steen Bach Pallesen, chef for Arbejdsformidlingens Øresundssekretariat.
Carsten Juul Størner er formand for en gruppe, der opfatter sig selv som hardcore-pendlere, og som har organiseret sig i Pendlerforeningen Limhamn-Dragør.
"Nogle af medlemmerne tilhører den gamle garde, der har pendlet i al slags vejr i 30 år. Så det er rimeligt hærdede folk," siger Carsten Størner og henviser til, at Limhamn-Dragør er den overfart, som sejler, når de lette flyvebåde må indstille driften på grund af vejret.
Pendlerforeningen Limhamn-Dragør er interesseorganisation for 150 betalende medlemmer, men har i alt kontakt med 335 pendlere på Limhamn-Dragør-overfarten.

Indædt kamp
Carsten Størner blev foreningens formand i februar i år, da det stod klart, at rederiet Scandlines lukker færgeruten fra Limhamn i det sydlige Malmø til Dragør på Amager den 31. oktober - otte måneder før åbningen af den faste forbindelse over Øresund.
Siden da har den 32-årige økonomi- og edb-chef i en afdeling i det danske SAS-hovedkvarter på Amager kæmpet indædt for at henlede mediernes og politikernes opmærksomhed på de problemer, som Limhamn-Dragør-pendlerne får, når de efter 1. november skal en omvej via flyvebådene eller en endnu større omvej i bil (130 kilometer hver vej) via Helsingborg-Helsingør.
"Jeg tror på Øresundsregionen og på, at vi med denne her satsning kan matche Hamburg og de andre store byer i Nordeuropa. Det er sjovt at være en del af en historisk udvikling," forklarer han.

Hul i hovedet
Carsten Størner har oplevet, at flere er begyndt at pendle de senere år "fordi de har troet, at man satsede på Øresundsregionen".
"Og to minutter før broen er færdig, trækker man så tæppet væk under pendlerne," siger han.
Selv har han kun pendlet, siden han i 1996 bosatte sig i Falsterbo i det sydvestligste Skåne sammen med sin svenske kone og deres i dag seksårige søn. Inden da havde Carsten Størner arbejdet syv år i SAS' hovedkvarter ved Stockholm.
"Det ville være fuldstændig hul i hovedet, hvis vi havde bosat os i Danmark, da vi forlod Stockholm," siger han. Skat, bil, bolig og de fleste madvarer er billigere i Sverige, så det var ikke noget vanskeligt valg at blive pendler.

Varm velkomst
"Som dansker bliver man budt varmt velkommen i Skåne," siger han. Oplevelsen var helt anderledes, da han boede i Stockholm, hvor han virkelig oplevede en barriere.
Barriererne i Øresundsregionen ligger på det juridiske plan.
"Der er et stort behov for at få klarlagt skattelovgivningen og sociallovgivningen. I dag er man stort set overladt til sig selv som pendler," siger Carsten Størner.
Mange af de nuværende pendlere via Limhamn-Dragør bor tæt på færgehavnen i Limhamn eller kører i bil fra deres hjem syd for Malmø, parkerer bilen i Limhamn, inden de går om bord på færgen og sejler til Danmark.
Derfra bevæger de sig på cykel, i HT- bus eller via en kørselsordning i privatbiler videre til arbejdspladser i Kastrup Lufthavn eller i Københavns sydlige eller vestlige forstæder.
I de otte færgeløse måneder bliver rejsetiden forlænget med en time om dagen for landgangspendlere og tre timer om dagen for bilpendlere.
Når broen kommer næste sommer, bliver rejsetiden så igen nedsat væsentligt.

Integrationsprojekt
Carsten Størner håber, at pendlernes pris for at køre over Øresund i bil bliver anderledes end på Storebælt:
"Øresund er et integrationsprojekt. Ingen har talt om at integrere Sjælland og Fyn omkring Storebælt, men hvis man vil integrere Øresundsregionen og gøre det interessant for folk at bo på den ene og arbejde på den anden side, må man lave en månedspris til pendlere i stedet for som på Storebælt en turpris," siger Carsten Størner.
Pendlerne skal altså - hvis pendlerforeningen får sin vilje - kunne køre over broen et ubegrænset antal gange om måneden, når de har betalt for deres "månedskort".
Den lille pendlerforenings lobbyarbejde over for de planlægningsmæssige og økonomiske interesser i Scandlines og i de svenske og danske ministerier, støtter sig på beregninger, som viser, at de otte måneder uden færge vil betyde et ekstra brændstofforbrug på 3,3 millioner liter benzin og diesel, tab af 85.600 timers fritid og 5,5 millioner svenske kroner i ekstra rejseudgifter for de 335 pendlere, der i øjeblikket rejser over Limhamn-Dragør.

Flere bilpendlere
Af de 335 er 280 i dag såkaldte landgangspendlere, mens 55 tager bilen med over. Lukningen af færgeruten vil betyde, at flere bliver nødt til at køre i bil - og gøre det via Helsingborg-Helsingør - fordi flyvebådene i Malmø ikke sejler før klokken seks om morgenen.
Scandlines' interesse i Helsingborg-Helsingør-overfarten er motivet bag lukningen af Limhamn-Dragør til efteråret, mener Carsten Størner:
"Scandlines prøver at ændre trafikmønstret og vænne pendlere til at rejse med Helsingborg-Helsingør, inden broen kommer," siger han.
Forgæves har pendlerforeningen og Øresundskomiteen henvendt sig til den svenske erhvervsminister Björn Rosengren og den danske trafikminister Sonja Mikkelsen og fået nedslående svar om, at Scandlines er nødt til at lukke Limhamn-Dragør-ruten, fordi den ikke giver overskud i vintersæsonen, og fordi færgerne af forskellige grunde skal tages ud af drift. Sonja Mikkelsen slutter sit brev til pendlerforeningen med at fortælle, at hun "ser frem til at deltage i åbningen af den faste forbindelse i sommeren 2000, fordi vi med denne opnår et effektivt og varigt grundlag for en integration af Øresundsregionen".
Tiden er ved at løbe ud for pendlerforeningen. Personalet på færgerne er sagt op og i fuld gang med at søge andet arbejde:
"Hvis ikke vi får en tilkendegivelse af en vilje til at diskutere det her inden juli måned, så bliver det svært," erkender Carsten Størner.

*Dette er den fjerde artikel i en sommerserie om Øresundsregionen. De forrige blev bragt 22. og 24. juni. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her