Læsetid: 9 min.

Romere i det gamle Kina

4. juni 1999

Den australske forfatter og amatørhistoriker David Harris jagter beviserne for, at romerske legionærer slog sig ned i Kina allerede inden vor tidsregnings begyndelse. Imens fortsætter spekulationerne om de blonde, blåøjede romerætlinge i de kinesiske aviser

I følge en aftenavis i Guangzhou har Song Guorong blå øjne og blondt, krøllet hår. Han skal være efterkommer af romerske legionærer, der slog sig ned ved Silkevejen her i Gansu for 2.000 år siden.
Han er til bryllup et andet sted, og mens skumringen falder over hans egen landsby Hetan i det nordvestlige Kina, venter vi på ham uden for hans lille hus, der er bygget af soltørret ler og halm. En gammel hyrde sidder og spinder uld mellem fingrene, mens han holder øje med sin hjord. Nogle børn kommer springende hjem fra skole med hinanden i hænderne.
Så dukker Song op med Mao-kasket på hovedet. Han ligner alle de andre bønder i landsbyen; hans øjne er brune, og hans karseklippede hår er sort. Den 39-årige bonde har svært ved at forklare, hvorfor aviserne har beskrevet ham som blond og blåøjet.
"Nogle aviser er ikke så samvittighedsfulde," siger han, tydeligt genert ved al den opmærksomhed. Efter avishistorien har en japansk journalist og et kinesisk tv-hold allerede været der for at interviewe ham.
Songs forlegenhed blev endnu større, da en stor morgenavis i Beijing i oktober sidste år bragte en serie artikler om Liqian, den sagnomspundne romerske by i Gansu, som ifølge nogle historikere blev grundlagt af romerske soldater.
En af artiklerne var ledsaget af et billede af blonde skolebørn, som avisen uden skrupler påstod var taget i nabolandsbyen Lou Zhuangzi. Den ligger på det sted, hvor den oprindelige bosættelse skal have været.
Med en ny generation af aviser, som ikke skyr noget middel i oplagskrigen, er den slags røverhistorier blevet daglig kost i Kina, og de blonde romerætlinge har været et hedt samtaleemne i taxier og tehuse over hele landet de seneste måneder.
Men bag avisernes fantasifoster ligger en virkelig, fascinerende historisk gåde, som endnu ikke er løst. "Det var i 1958, vi første gang hørte, at der kan have været romere her," siger Zhang Wenyi, en venlig 63-årig bonde i Lou Zhuangzi, der ligger omkring 400 km nordvest for Gansus hovedstad, Lanzhou.
Hveden er høstet og familiens forrådsrum er fyldt, så Zhang har god tid til at vise de besøgende den lille pavillon med doriske søjler, der hæver sig op over landsbyens lave bygninger et stenkast fra hans hus. Kontrasten er surrealistisk.
Pavillonen blev opført af de lokale myndigheder i 1994 til minde om de romerske legionærer, som ingen endnu har bevist satte deres ben i Kina for 2.000 år siden.

De fleste historikere daterer den første direkte, dokumentrede kontakt mellem Vesten og Kina til år 166 e.Kr., da en delegation udsendt af den romerske kejser Markus Aurelius nåede frem til Luoyang, hovedstaden i datidens Kina, efter en sørejse fra Vietnam.
For nogle år siden fremlagde de kinesiske historikere Mo Rennan og Lin Meicun en teori om, at romerske handelsmænd allerede i år 1000 e.kr. kom frem til Luoyang over land. Men deres fortolkning af historiske dokumenter er omstridt.
Endnu mere tillokkende er muligheden for, at romerske soldater kan have slået sig ned i Gansu allerede inden vor tidsregnings begyndelse.
"Jeg troede næsten ikke mine egne ører," siger den australske forfatter og amatørhistoriker David Harris, der første gang hørte om Liqian i en forelæsning om historisk fiolosfi på University of New England i Australien. "Jeg kunne ikke tro, at romerne og kinesere havde været i kontakt med hinanden så tidligt."
Harris, der har skrevet omkring 15 bøger, blev så fængslet af historien, at han afbrød sine studier og begav sig ud på en lang - foreløbig resultatløs - søgen efter sandheden om denne glemte romerske by i Kina.
Officielle dokumenter fra Han-dynastiet (206 f.Kr.-220 2.Kr.) indeholder de første brikker i det puslespil, der kan bidrage til at løse gåden om denne gamle oase ved Silkevejen i Gansus Hexi-korridor. I et jordregister fra år 5 e.Kr. finder man en by ved navn Liqian - en kortform af Alexandria, som var kinesernes navn for Romerriget.
I dette register er der kun to andre byer, der har navn tilfælles med fremmede lande: Kucha og Wenxiu. De var begge beboet af folk fra de pågældende lande - staten Kucha og kongeriget Wenxiu, som lå, hvor det nuværende Turkmenistan ligger.
Under Qing-dynastiet (1644-1912) skrev historikeren Wang Xianqian, at Liqian blev grundlagt af romerske krigsfanger. I 9 e.Kr. gav kejser Wang Mang byen et nyt navn - Jie Lu, der kan oversættes ved 'fanger, der bliver taget ved erobringen af en by'.
Hvem var disse fanger? I 1955 gav professor Homer Hasenphlug Dubs fra Oxford, der var ekspert i Kinas historie, et dristigt svar i et foredrag for China Society i London.
Ved at sammenstykke begivenheder, der indtraf tusinder af kilometer fra hinanden med mange års mellemrum, nåede Dubs frem til, at indbyggerne i Liqian var romerske legionærer, der blev taget til fange i slaget ved Carrhae i det nuværende Syrien.
Her blev Crassus og hans romerske hær i 53 f.Kr. besejret af partherne, som mellem 247 f.Kr. og 224 e.Kr. herskede over et rige, der strakte sig over det nuværende Iran og Irak.

Ifølge den romerske historiker Plinius overflyttede partherne 10.000 romerske krigsfanger til Margiana, omkring 600 km øst for Det Kaspiske Hav i det nuværende Turkmenistan. Her skulle de bevogte Parthiens østgrænse. Horats formoder, at disse romere giftede sig med lokale kvinder og gjorde tjeneste i de parthiske hære.
På det tidspunkt måtte kineserne konstant værge sig mod angreb fra hunnerne, og det var i den forbindelse, den store kinesiske mur blev opført. Den mest frygtede af hunner-lederne var Jzh Jzh, som truede han-imperiet fra sin befæstede hovedstad nordvest for Tasjkent i det nuværende Usbekistan.
I 36 f.Kr. begav guvernøren for de vestlige territorier, Gan Yanshou, sig ud med en styrke på 40.000 mand for at uskadeliggøre Jzh Jzh. Felttoget blev en succes: Den frygtede hunnerleder mistede hovedet, og hans hær flygtede i vild uorden.
I de samtidige kinesiske beretninger om slaget er der et par oplysninger, som ifølge Dubs viser, at romere deltog i slaget. De kinesiske soldater så mere end hundrede fodfolk, der var opstillet i den såkaldte fiskeskælsformation, testudo, og Jzh Jzh's by var beskyttet af en dobbelt række træpalisader.
Ifølge Dubs er det den eneste gang, fiskeskælsformationen beskrives i kinesiske historiske beretninger. Han fremhævede, at kun romerske soldater anvendte denne type skjold og denne kampformation. Og mens hunnerne var nomader med ringe erfaring i at anlægge fæstningsværker, var dobbelte palisader et standardtræk i romersk militær ingeniørkunst.
Dubs' konklusion var, at en gruppe romerske legionærer i Margiana på et eller andet tidspunkt mellem 53 f.Kr. og 36 e.Kr. havde held til at flygte fra fangenskabet hos partherne og nåede frem til Jzh Jzh's hovedstad ved Talas-floden, hvor de tilbød deres tjeneste. Efter Jzh Jzh' nederlag kapitulerede 1.000 mand, og kineserne tog 145 fanger.

Dubs var overbevist om, at fangerne var de romerske legionærer, som i overensstemmelse med deres professionelle traditioner var holdt op med at kæmpe, da deres arbejdsgiver blev dræbt. De blev nu grænsevagter i den by, der fik navn efter deres hjemland.
Dubs' påstand om, at fiskeskælsformationen og de dobbelte palisader kun brugtes af romerne, er blevet draget i tvivl af kinesiske forskere, og det samme gælder autenticiteten af de kinesiske historiske dokumenter. Men hans teori sætter fortsat fantasien i sving hos folk som David Harris.
I Gansus provinshovedstad Lanzhou traf Harris i 1988 Guan Yiquan, der var professor ved Det Nordvestlige Universitet for Minoriteter. Han havde brugt mange år på at studere historiske kort og dokumenter for at finde ud af, hvor Liqian lå.
I foråret 1989 fastslog Harris og historikere fra Lanzhou ved hjælp af et kort, som Guan havde tegnet, at landsbyen Lou Zhuangzi var det mest sandsynlige sted.
Deres 'opdagelse' blev publiceret af europæiske og kinesiske nyhedsbureauer, og Harris fik Virgiliana-medaljen af det italienske Encyklopædi-institut for sin indsats. Men mange kritiske forskere mener, at beviserne langtfra er tilstrækkelige.
"Der er et spring mellem de historiske dokumenter og de arkæologiske beviser," siger Zhu Weishan, redaktør ved den lokale avis Yongchang Gazette.
En af de mest stålsatte kritikere af teorien om en forbindelse mellem Liqian og de romerske legionærer er Liu Guanghua, pensioneret professor fra universitetet i Lanzhou. Hans hovedargument er, at det kinesiske navn på Romerriget, Liqian, ikke forekommer i kinesiske historiske dokumenterfør 30 f.Kr. - det år, da kejser Augustus formelt lagde Alexandria og Egypten ind under romersk styre. Det er seks år efter slaget mellem kinesere og hunner ved Talas-floden.

Liu hævder, at Dubs har misforstået Han-dynastiets officielle historieskrivning: De 1.000 soldater, der kapitulerede, og de 145, der blev taget til fange, blev ikke bragt til Kina, men delt mellem de 15 konger, der havde deltaget i det kinesiske felttog.
Trods disse akademiske diskussioner er der ikke sket de store fremskridt med hensyn til at fastslå, om de romerske legionærer virkelig slog sig ned i Kina for mere end 2.000 år siden. Ingen afhandlinger er publiceret i videnskabelige tidsskrifter, og der er ikke udført omfattende arkæologiske udgravninger på stedet.
Sidste sommer døde professor Guan Yiquan så uden at have publiceret resultaterne af sine mange års forskning.
Manglen på beviser har dog ikke standset lokale myndigheder, som håber at kunne lokke turister til denne fattige og afsides del af Kina. I Yongchang prydes hovedgaden af tre enorme statuer, der forestiller en romersk soldat og en romersk kvinde med en kinesisk embedsmand i midten, og byens eneste ordentlige hotel er blevet omdøbt til Liqian.
Den lokale forfatter Wang Mengxian har skrevet en historisk roman med titlen En romersk hærs forsvinden i Kina, og sidste år offentliggjorde journalisten Jiang Qingqing sit manuskript til filmen Den sidste romerske hær, som både kinesiske og udenlandske filmselskaber har vist interesse for.
Harris fortsætter sin søgen efter sandheden om Liqian. Han har været i Syrien og Usbekistan for at opsøge andre lokaliteter, hvor der kan være ledetråde. I Australien dannede han en forskergruppe, der organiserede et samarbejde mellem kinesiske og australske eksperter, men dette projekt strandede på grund af budgetnedskæringer.
Han har også gjort flere forsøg på at få optaget en dokumentarfilm om Liqian, men det er endnu ikke lykkedes på grund af bureaukratiske trakasserier.
En af de sidste chancer for at løse gåden om Liqian er måske en ledetråd, der lyder lige så tillokkende som usandsynlig. Under sit besøg i Lanzhou mødtes Harris ofte med professor Guan, og en aften de havde spist middag sammen, kom Guan i tanker om en fodnote til en afhandling af den hollandske historiker J.J.L. Duyvendak. Her nævnes otte terrakottatavler, der forestiller kinesernes ærefulde sejr over Jzh Jzh.

De officielle historiske dokumenter henviser til tegninger af slaget - men ikke til terrakottatavler, som måske kun eksisterede i en gammel mands fantasi, eftersom Guan ikke kunne finde fodnoten igen. Men han havde også hørt, at tavlerne under Bokseropstanden i Beijing (1900) var blevet stjålet af vestmagterne, og at de skulle være havnet i Canada.
"Det var jo fantastisk! Nu ville vi endelig få et bevis for, at soldaterne var romere. Vi ville se dem afbildet i fuld krigsmundering med deres våben," siger David Harris, som i tre måneder har forsøgt at opspore terrakottatavlerne ved hjælp af et museum i Australien - dog uden resultat.
Ingen realistisk indstillet mand ville spilde mere tid og energi på en sag, der kun bygger på rygter og en fodnote, som kun en nu afdød mand kunne huske. Men romantikere som David Harris trives, når vanskelighederne tårner sig op. Det var mod sådanne odds, Hiram Bingham fandt Inka-rigets Machu Picchu og Heinrich Schliemann opdagede Troja.
For Harris er jagten på sandheden om Liqian kun lige begyndt.

Oversat af Birgit Ibsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu