Læsetid: 4 min.

Roskilde lever - lidt endnu

30. juni 1999

90'ernes unge stiller krav om et specialiseret festival-program, rettet mod netop deres subkultur. Roskilde Festivalen vil tilfredsstille alle, og det kan blive dens død, siger to musikeksperter

Roskilde Festival
Så går det løs igen. For 29. gang vil Roskilde Dyrskueplads i løbet af i morgen blive forvandlet til musikelskernes, syndens og beruselsens svar på Nørre Provinshuls campingidyl.
Roskilde Festivalen byder velkommen til fire dage med mere end 170 kunstnere på et væld af scener. Denne gang har omkring 65.000 mennesker løst billet til herlighederne, og der bliver ikke lukket flere ind. I midt-halvfemserne var festivalen markant større, og selvom der blev sat 90.000 billetter til salg, var der udsolgt flere uger - ja, sågar måneder før festivalstart. Sådan er det ikke mere. Det er ikke længere helt så hipt at være på Roskilde, og festivalen, der bryster sig af at være non-profit og afgive eventuelt overskud til alskens gode formål, budgetterer i år med at kunne glæde diverse velgørende organisationer med nul komma nul nul kroner.
Information har spurgt to iagttagere med hver deres udgangspunkt, hvad de tror den faldende interesse skyldes.

Få samlingspunkter
Musikjournalist ved P3 Katrine Nyland Sørensen mener, de store omnibusfestivaler er et uddøende fænomen.
"Musiklivet og det unge publikum bliver mere og mere fragmenteret. Der er meget få samlingspunkter og næsten ingen grupper, der kan sætte ord og toner på en hel generations følelser længere," siger hun.
Hun peger på, at musikinteresserede unge er blevet vant til ikke at skulle forholde sig til andre musikgenrer, end dem de selv dyrker. Det ene specialmagasin efter det andet bliver lanceret, og musikkanalen MTV og dens kolleger udbyder stadig mere målrettede tilbud. Hvis Roskilde vil være en trendsættende begivenhed, som er et must for enhver, der vil være med, hvor det sker, må den vælge hold og følge med, og så er det ikke nok, at festivalen i år byder på to techno-scener.

Et smukt princip
Vi vil komme til at se flere specialiserede festivaler, der vælger en enkelt genre som tema og bruger festivalens form til at udforske denne ene genre, mener Katrine Nyland Sørensen.
"Det, tror jeg, bliver fremtiden. Det der med Bob Dylan det ene øjeblik og Underworld det næste er udtryk for en meget gammel tankegang, der bygger på den antagelse, at publikum er musikalsk nysgerrige overfor alle genrer, og at der skal være noget for enhver smag. Et smukt og nærmest socialdemokratisk princip."
"Men den nye generation af unge er mere selektiv og bevidst i sit valg, og går efter at få oplevelser indenfor den specifikke genre, den dyrker," siger Katrine Nyland Sørensen.
Hun mener, musikscenen er præget af to modsatrettede tendenser, der alt i alt fører til øget polarisering.
"Det er en underlig tid. Meget musik bygger på crossover, hvor man kombinerer forskellige genrer, men samtidig med at skellene forsvinder, opstår der en masse nye undergenrer, som folk hæger om, og på den måde bliver skillelinjerne alligevel trukket skarpt op," siger hun.
Og det gør, at det bliver sværere at sammensætte en festival, der tilfredstiller alle og alligevel kan satse på nyskabende og spændende up-coming bands.
"Det bliver skudt med spredehagl. Roskilde har jo traditionelt været Bob Dylans og hans musikalske sønners og har bygget på den hvide rock-tradition. Det er dens varemærke. Enten skal den satse på det 100 procent, eller også tror jeg, det bliver svært at lokke folk til," mener hun.

Avanceret flippen ud
Lektor Johannes Andersen ved Aalborg Universitet, er udover at være samfundsforsker engageret rock-fan og ihærdig festivalgænger. Han tager også fat i den fragmenterede ungdom, når han skal forklare, hvorfor Roskilde ikke længere er en nødvendighed for en stor del af den danske ungdom.
"90'ernes ungdom, der er vokset op i en institutionel verden omgivet af ord, pædagoger og velmenende personer har brug for et kropsligt frirum. Roskilde har været det tjekkede sted at flippe ud og været et samlingspunkt, men er det ikke længere."
"Det handler om prestige. Man skal helst flippe ud de mest avancerede steder. Ungdommen splitter sig op, og nogle dyrker techno-musikken, som er en helt anden form for kropslig fællesskab og kommunikation, og som får meget plads på festivalen i år. Så er der fortroppen i den anden ende, der ikke længere gider at komme på Roskilde, men som søger noget mere avantgardistisk og autentisk og går andre steder hen," siger Johannes Andersen.
Han ser også en tendens til at ungdommen søger det romantiske, som kan forklare en del af frafaldet.
"Den bærende del af festivalpublikummet, som vi taler om, den pæne gymnasieungdom, søger noget nyt, sjovt og spændende, der skal være romantisk. Det skal være mere end druk, lort og lokum, og det leder de efter andre steder."
"Men den tredje og store gruppe - bøvehovederne, der gør som de plejer, vil stadig komme og knalde 27 guldbajere i sig og ligge der til søndag formiddag og have haft en fed festival," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu