Læsetid: 3 min.

Russisk nej til NATO-kommando

7. juni 1999

Moskva vil have kommando over sine egne styrker. Problemet kan blive løst på et G8-møde i dag. Beograd siger, at en uge er for lidt til tilbagetrækning

BOSTON - NATO og Rusland er på kollisionskurs i spørgsmålet om sammensætningen af og befalingsmyndigheden over en international militær styrke, der vil rykke ind i Kosovo under FN's auspicier, så snart de jugoslaviske styrker trækker sig ud.
"Rusland er velkommen til at slutte sig til den NATO-anførte fredsbevarende styrke, men det vil blive under NATO's kommando. Der bliver ikke tale om at oprette en særskilt russisk sektor i Kosovo," sagde USA's forsvarsminister Madelaine Albright til tv-stationen ABC i går.
NATO's generalsekretær Javier Solana var mindre kompromisløs. "Det afgørende er, at vi får en øverstkommanderende, der har ansvar for hele territoriet," sagde han til tv-stationen Fox.
Men i Rusland vokser utilfredsheden med NATO's krav. I går forlangte den ny ministerpræsident Sergej Stepasjin, at FN får mere indflydelse over fredsprocessen og beklagede samtidig, at NATO holder Rusland på afstand af forhandlingerne.

Udelukket
"Vi har taget meget vigtige skridt mod fred, men mange vigtige ting bliver besluttet udelukkende på NATO's betingelser," sagde Sergej Stepasjin i går.
Fredsmægler Viktor Tjernomyrdin, som er kommet under kritik i Rusland for at have faldet serberne i ryggen, fastslog lørdag i et tv-interview, at der aldrig kan blive tale om at stille russiske styrker under NATO's ledelse.
"Hvad angår Rusland og den russiske tilstedeværelse vil vi ikke acceptere at være under NATO. Aldrig. Det er helt udelukket," sagde han.
I fredsaftalen, der blev formuleret af mæglere fra EU, USA og Rusland, hedder det, at de militære styrker indsat i Kosovo vil være under "en forenet kommando", hvilket er blevet tolket som en NATO-general iført en FN-hat.
Problemet vil muligvis blive løst i dag, når udenrigsministre fra G8-landene, herunder russeren Igor Ivanov, skal mødes i Bonn for at udforme en FN-resolution, der sætter det internationale samfunds stempel på en fredsaftale. Teksten vil blive forelagt til afstemning i Sikkerhedsrådet senere mandag.
Mens general Jackson og vicechefen for den jugoslaviske hær, Svetozar Majanovic, fortsatte deres drøftelser til sent i går, rapporterede NATO og det jugoslaviske nyhedsbureau Tanjug om kampe mellem serbiske styrker og Kosovos Befrielseshær, UCK, nær grænsen til Albanien.
Øjensynligt har UCK i de seneste dage rykket flere styrker ind i Kosovo. Noget tyder også på, at serbiske soldater angriber Kosovo-albanske civile og plyndrer deres hjem i Pristina og Prizren, sagde NATO-talsmand Jamie Shea.

Møder trækker ud
Ifølge militærkilder i Beograd skal drøftelserne i Makedonien om tilbagetrækning af serbiske styrker være trukket i langdrag af flere årsager.
For det første peger de jugoslaviske kilder på, at det vil tage mindst to uger at rykke alle 40.000 soldater med tungt udstyr ud af Kosovo. Det tilskrives behovet for at reparere veje og broer samt manglen på brændstof. De anfører endvidere, at kravet om at fjerne landminer på vejen ud vil forsinke tilbagetrækningen yderligere. NATO vil kun give de jugoslaviske styrker syv dage fra underskrivelsen af en militær aftale.
For det andet ønsker man garantier for, at de 10-15.000 UCK-tropper undlader at angribe konvojer på vej ud af Kosovo. Det kunne gøres ved at oprette stødzoner mellem fjendtlige styrker, som overvåges af observatører fra NATO, mener Beograd.
Til sidst er man uenige om antallet af serbiske politistyrker, der kan blive i Kosovo.

Side 5: Miljøkatastrofe truer millioner
Leder her på siden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her