Læsetid: 4 min.

De russiske generaler triumferer

15. juni 1999

Det ser ud ud til, at det var generalerne, der tog initiativet til russisk lynindrykning i Kosovo, fordi de ikke kunne acceptere tanken om, at NATO skulle besætte Kosovo - Jeltsins rolle er stadig uklar

RUSLANDS RYK
MOSKVA - "Russerne ankom som de første". Denne triumferende meddelelse indledte alle nyhedsudsendelser i tv lørdag.
Med den overraskende indmarch i Kosovo ville generalerne forsvare Ruslands ære over for NATO. Men samtidig har aktionen afsløret den forvirring, der hersker i statens øverste ledelse.
Det står stadig ikke klart, hvem der traf beslutningen. 'Velinformerede kilder' hævder, at det var præsident Boris Jeltsin, der gav ordren, og den amerikanske viceudenrigsminister Strobe Talbott, som i weekenden forhandlede med udenrigsminister Igor Ivanov, har givet udtryk for det samme.
Men virkeligheden er mere kompliceret - helt i stil med de intriger, der forplumrer det politiske liv i Rusland. Det ser faktisk ud til, at det var generalerne, der tog initiativet, fordi de ikke kunne acceptere tanken om, at NATO skulle besætte Kosovo, mens Rusland var udelukket fra det, de betragter som deres 'interessesfære'.
Disse generaler anser NATO for at være USA's forlængede arm og et redskab i de amerikanske bestræbelser for at dominere verden og ydmyge Rusland.
Endnu mere foruroligende er det, at ingen er i stand til at bekræfte, at planen blev udarbejdet sammen med præsidenten. Nogle mener, at Jeltsin godkendte den, da faldskærmstropperne i Bosnien gjorde sig klar til at rykke mod Serbien.
Ét er sikkert: Militærets 'kup' var ikke - eller kun i ringe omfang - blevet koordineret med den civile ledelse.
Ministerpræsident Sergej Stepasjin var ikke inddraget. Præsidentens udsending på Balkan, Viktor Tjernomyrdin, har indrømmet, at han ikke "var orienteret". Vladimir Putin, der er sekretær for præsidentens Sikkerhedsråd - den instans, som sikkerhedsspørgsmål hører under - havde overhovedet ingen kommentarer.
Udenrigsminister Igor Ivanov synes at have hørt noget, men vidste intet præcist. Fredag aften, da styrken var på vej mod Kosovo, forklarede han, at det drejede sig om "forberedelser". Da soldaterne stod i Pristina, erklærede han, at det var en "fejltagelse", og at de ville blive trukket ud igen.

Tre nøglepersoner
Tre generaler spillede en nøglerolle i scenariet - først og fremmest hærens stabs-chef, general Anatolij Kvasjnin, som formentlig gav den endelige ordre lørdag morgen klokken to. Han skal have været bange for at blive narret af amerikanerne, der havde sagt, at NATO først ville rykke ind om aftenen.
Dernæst general Viktor Savarsin, som repræsenterede Rusland i NATO, indtil han blev hjemkaldt, da NATO indledte bombardementerne den 24. marts. Han har kommandoen over de styrker, der rykkede ind i Pristina. Hvis han, som Ivanov påstår, modtog en ordre til at vende om, ignorede han den.
Endelig er der general Leonid Ivasjov, talsmand for 'høgene' inden for militæret. Han deltog i forhandlingerne med NATO og skal have advaret om, at de amerikanske forhandlere ikke ville give indrømmelser og forsætligt trak tiden ud.
Forsvarsminister Igor Sergejev synes at have spillet en underordnet rolle. Han følger præsidenten i et og alt: Ligesom Jeltsin godkendte han i svævende vendinger Tjernomyrdins fredplan; ligesom præsidenten desavouerede han ikke de generaler, der kritiserede aftalen.
Men Sergejev deler hærens frustration over den drastiske mangel på økonomiske ressourcer, tabet af prestige, ydmygelsen ved at måtte acceptere NATO's udvidelse mod øst osv.
Hele forløbet viser den forvirring, der hersker i statens ledelse, og den gådefulde måde, beslutningerne bliver truffet på. Den svækkede og upopulære Jeltsin har kun én ting i hovedet: at få sin tidligere magt tilbage. Over for kommunisternes beskyldning om, at han har "svigtet de serbiske brødre", kan han nu bryste sig af at have reddet Moskvas ansigt og slået skår i NATO's sejr.

Som i Den Kolde Krig
Hidtil har amerikanerne kun haft foragt til overs for russernes krav om at spille en - endnu ikke nærmere præciseret - rolle i KFOR-styrken. Men søndag indrømmede Talbott, at Rusland har "en plads" i Kosovo med "et klart ansvar". Ifølge udenrigsminister Madeleine Albright kan der imidlertid ikke blive tale om en "russisk sektor".
"Det er en glimrende operation, de militære ledere har gennemført - helt i stilen fra Den Kolde Krig," hed det søndag i en ledende artikel i dagbladet Segodnja.
"Med begrænsede midler har de tilføjet NATO maksimal skade. Det vil styrke hærens moral og blive værdsat af opinionen. Men det kommer til at koste noget, for landet er afhængigt af Den Internationale Valutafond."
For de militærfolk, der er forbitrede over at se Rusland bøje sig for NATO, var det et øjeblik, de havde ventet på længe. "Generalerne er lige så tilfredse, som da Rusland slog Frankrig i fodbold i sidste uge," sagde tv-stationen NTV's stjernespeaker.

© 1999 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her