Læsetid: 4 min.

Så dårligt har børnene det heller ikke

10. juni 1999

Debatten om de stressede børne-familier og børns trivsel præges af udokumenterede påstande, mener forsker, der har kigget nærmere på de foreliggende undersøgelser

Myter og udokumenterede påstande præger debatten om børns trivsel i velfærdssamfundet.
Det mener Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet (SFI).
"Der er en udbredt bekymring for børns liv og færden, som afføder en tilbøjelighed til at overvurdere omfanget af problemerne. Selvfølgelig også i bestræbelse på at skabe politisk opmærksomhed," siger han til Information.
Seniorforskeren har i forbindelse med en artikel i det kommende nummer af Samfundsøkonomen gennemgået et omfattende materiale, der belyser, om det er gået ud over børnene, at husmoderrollen forsvandt, og om det er skadeligt for små børn at blive passet i institution.
I artiklen peger han på to forhold, afgørende for børns trivsel: kvaliteten af dagpasningstilbuddene, og om forældrene har arbejde, samt kvaliteten af dette arbejde.
Et eksempel på udokumenterede påstande i debatten er, at forældre skulle aflevere deres børn i daginstitution, når de har ferie.
"Det er der overhovedet ikke dokumentation for, og det ophidser mig i den grad, at man kan finde på at komme med den slags påstande. Når en daginstitutionsleder står og siger sådan noget, er det jo ikke på baggrund af nogen form for registrering, men en fornemmelse, der lige så godt kunne have været stik modsat, hvis du spurgte en anden."
- Men Randers Kommune har set sig nødsaget til at kræve, at forældre betaler ekstra institutions-takst, hvis børnene ikke holder ferie?
"Det skyldes nok mere, at kommunen gerne vil spare penge. Men samtidig spreder de så rygter om, at forældre ikke gider være sammen med deres børn."
En mere realistisk forklaring er ifølge forskeren, at forældrene ikke kan holde ferie samtidig eller ikke har råd til at holde ferie. Kammeraterne i institutionen bliver så en bedre løsning.

Mindre tid i institution
At børn skulle opholde sig længere tid i institutionerne end tidligere er ligeledes en forestilling, der hviler på misvisende undersøgelser fra blandt andet BUPL og Kommunernes Landsforening. KL offentliggjorde i sidste uge en omdiskuteret undersøgelse med den konklusion. Tværtimod er det dokumenteret, at børn tilbringer mindre tid i institutioner end tidligere.
Ifølge en SFI-undersøgelse fra 1987 blev de 3-6 årige passet kommunalt i 7,2 timer dagligt, mens det tilsvarende tal var 6,9 timer i 1998. Og i 1975 tilbragte en femtedel af børnehavebørnene mere end ni timer i institution. I dag gælder det for syv procent.
- Er der grund til at bekymre sig over at flere og flere børn tilbringer op til syv timer i
daginstitution?
"Det er ikke noget, der belaster børnene. Men forældrene kan jo godt savne at være mere sammen med deres børn, og have svært ved at gøre noget ved det. Men det går jo ikke i sig selv ud over børnene."
Forskning peger, ifølge Nygaard Christoffersen, på, at institutionslivet har en positiv indvirkning på børn. Nordiske forløbs-undersøgelser har vist, at de børn, der startede tidligt i daginstitution, har udviklet sig mere positivt, end de, der havde været passet hjemme eller i dagpleje. Da de førstnævnte startede i skole var de mere frimodige og havde lettere ved at udtrykke sig. Men samtidig viser andre undersøgelser, at kvaliteten af daginstitutionerne er svingende. Og Nygaard Christoffersen mener der er grund til at frygte, at politisk pres for at skaffe de nødvendige pladser har ført til, at pladsen i institutionerne er blevet for trang og pædagogerne for få.
"Hvis kvaliteten af daginstitutionerne er for dårlig, bliver pædagogernes opgave at overvåge og kontrollere - ikke at være engagerede og involverede, som er det, børnene har glæde af," siger han med henvisning til svenske undersøgelser som viser, at forringet normering kan registreres i form af forøgelse af stresshormoner i børnenes urin. Men manglende kvalitet i
daginstitutionerne går primært ud over svage børn, påpeger SFI-forskeren.

Stressfaktorer
Arbejdsløshed eller manglende værdsættelse på arbejdet kan føre til flere konflikter i hjemmet, viser Nygaard Christoffersens egne undersøgelser.
Arbejdslivsforsker på SFI, Helle Holt, har peget på, at karriereforældres udviklende arbejde, sætter familien under pres. Grænserne mellem arbejde og familieliv udviskes i stigende grad. Og den psykiske belastning forøges. Men Nygaard Christoffersen mener, at en forælder med et udviklende arbejde, der er fraværende, fordi arbejdet kører i hovedet efter hjemkomsten, ikke vil løbe ind i de samme konflikter som i en familie, hvor forældrene ikke har overskud.
"Det udviklende arbejde med udfordringer og medfølgende anerkendelse giver, ifølge de undersøgelser jeg har lavet, et overskud til at klare problemerne på hjemmefronten - i modsætning til det rutineprægede og ensformige arbejde. Det har altså den modsatte betydning, end det man skulle tro. Når du snakker om stressede forældre, så er påstanden, at to udearbejdende, engagerede forældres børn skulle have fået det dårligere. Det tror jeg ikke på," siger Nygaard Christoffersen.
- Betyder det slet ikke noget, at man tilbringer meget tid på og med arbejdet?
"Hvis man blot interesserede sig for tiden, så fanger man ikke de ting, der har betydning. Børns trivsel handler om forældrenes involvering og sensitivitet overfor børnenes ytringer. Og graden af det hænger altså sammen med
forældrenes eget psykosomatiske stress eller psykiske overskud."
- Hvorfor taler de velstillede så så meget om stress som et problem?
"Dels giver det status. Dels er det den gruppe, der har bedst adgang til medierne. Men den form for stress, der giver problemer i familien, viser sig i psykosomatiske symptomer som for eksempel mavesmerter, hovedpine, nedtrykthed og irritation Det forekommer sjældnere blandt lønmodtagere med et udviklende arbejde. Og børn er eksperter i at afkode det følelsesmæssige klima i familien. De kan føle, hvis forældrene ikke trives," siger Mogens Nygaard Christoffersen, SFI.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu