Læsetid: 1 min.

Serbere samler sig i protest

30. juni 1999

10.000 deltagere i den første af mange bebudede demonstrationer mod Milosevic

10.000 serbere samledes tirsdag i den første store demonstration mod præsident Milosevic efter ophøret af NATO's bombardementer. Demonstranterne, der forenedes i byen Cacak i det centrale Serbien, indledte en underskriftindsamling med krav om Milosevic' afgang og varslede nye demonstrationer i 20 andre serbiske byer.
"Vi vil gå fra by til by, fra hus til hus, fra menneske til menneske og tænde demokratiets fakkel i Serbien," sagde Vladan Batic, leder af det kristeligt-demokratiske parti, i en tale til de mange demonstranter.
Demonstrationen, der på forhånd var erklæret forbudt og blev forsøgt bremset af politiet, var arrangeret af Alliancen for Forandring, som omfatter en række oppositionspartier i Serbien.
Ifølge Reuters fik demonstrationen også støtte af soldater fra det serbiske militær. Lederen af det serbiske socialdemokrati, Vuk Obradovic, oplyste, at soldater havde hjulpet demonstranter med at slippe gennem de afspærringer, politiet havde etableret på nogle af indfaldsvejene til Cacak.
"De er med os, og vi er med dem, og de ved det," sagde Vuk Obradovic om de deltagende soldater.
Trods den store deltagelse er den serbiske opposition langt fra enig om strategien for at opnå mere demokrati. I Beograd undsagde således det Milosevic-kritiske tidligere regeringsmedlem Vuk Draskovic demonstrationen og anbefalede at give præsidenten en chance for at gennemføre reformer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu