Læsetid: 7 min.

Sex, løgn og dokumentarfilm

8. juni 1999

I filmen 'Julia's Madness' forsøger den tidligere østtyske instruktør Hannes Schönemann at komme overens med sit lands skæbne og sin egen fortid, set gennem forholdet til den danske dobbeltspion Julia Szabad. Filmen, der er produceret med støtte fra Det Danske Filminstitut, har dansk premiere i forbindelse med Balticum Film & TV Festival

BALTICUM
AMSTERDAM - En af de mest bemærkelsesværdige Danmarkspremierer i forbindelse med den 10. Balticum Film & TV Festival, 5.-11. juni, vil givetvis være Hannes Schönemanns dansk coproducerede Julias vanvid, et personligt testamente over den tidligere østtyske instruktørs komplicerede forhold til den danske dobbeltspion Julia Szabad.
Schönemann og Szabad mødte hinanden i Østtyskland i 1969 i forbindelse med, at den danske pige som repræsentant for DKU deltog i et ungkommunistisk træf. Det var kærlighed ved første blik, og selv om der skulle gå mere end ti år, før de så hinanden igen, holdt de forbindelsen ved lige, indtil Julia Szabad angiveligt begik selvmord i 1990, 43 år gammel.
Inden dette tidspunkt havde Schönemann fået færten af, at der var 'noget galt' med Julia Szabad, og efter murens fald i '89 begyndte brikkerne til en grotesk historie én for én at dukke op. Det skulle vise sig, at Szabad allerede ved det første møde havde arbejdet som spion for det danske PET - hun var hyret til at infiltrere DKU - og at hun senere, i ly af deres forhold, havde set det som sin opgave at bevise, at Schönemann var Stasi-agent, og at flere af hans venner var terrorister.
Under et af sine mange besøg i DDR var Szabad tillige selv kommet i Stasis tjeneste, og senere blev hun ydermere involveret med det amerikanske CIA og det israelske Mossad. Parallelt med alt dette var hun aktiv i dansk lokalpolitik og stillede sågar op som De Grønnes spidskandidat ved folketingsvalget i '87.
For Schönemann, der selv sad fængslet som 'systemfjende' i DDR, inden han i '85 kom til Vesttyskland i forbindelse med en udvekslingsaftale, rummer forholdet til Julia Szabad både private og politiske aspekter, og i filmen forsøger han at komme til en forståelse af venindens komplicerede skæbne, en proces som samtidig bliver en rejse gennem hans personlige historie set i lyset af DDR's sammenbrud.

En epoke slut
Information mødte Hannes Schönemann på dokumentarfilmfestivalen i Amsterdam i forbindelse med verdenspremieren på Julias vanvid.
"Jeg lavede filmen," fortæller Schönemann, "fordi jeg efter at være fyldt halvtreds år ønskede at få afklaret nogle af de 'løse ender' i mit liv. Jeg havde mødt en ny kvinde, var flyttet til en ny adresse og havde fået et barn. Derfor mente jeg, at det var tiden til at afrunde historien om denne kvinde, som jeg havde kendt for tyve år siden, og som jeg elskede meget højt, men som blev ved at forfølge mig. Hertil kommer, at det i perioden omkring 1989-90, hvor den kolde krig ophørte, gik op for mig, at Julias død var forbundet med afslutningen af denne epoke."
- Hvordan var dine forestillinger om Danmark og Vesten på det tidspunkt, hvor du mødte Julia første gang - drømte du om flytte dertil?
"Ja, selvfølgelig. Hele mit liv havde jeg drømt om at forlade DDR. Det var en drøm om en helt anden verden, en verden som man kunne projicere alle sine ønsker og visioner i - og Julia personificerede denne drøm. For mig var Danmark lig med Amerika, Danmark var Italien - Danmark var symbol på en anden verden. Noget andet er, at jeg faktisk holder specielt meget af Danmark. Jeg er født ved Østersøen i nærheden af Rostock, jeg har altid opfattet Danmark som en del af min baggrund, og den danske livsstil tiltaler mig meget. For mig repræsenterer Danmark 'verden' og 'kærlighed' - to ting, jeg ikke havde i DDR."
- Følte du dig ikke som østtysker?
"Nej, DDR har aldrig været en nation. Det var et rum, et kulturelt rum. Da jeg mødte Julia i '69, var jeg en ung mand på 23 år, og det stod helt klart i min bevidsthed, at jeg befandt mig et sted i Europa, hvor jeg ikke havde lyst til at være, men hvor jeg var nødt til at være. Min far var taget til Vesttyskland, vistnok i '57, min mor var død, og jeg var blevet anbragt på et børnehjem. Da jeg mødte Julia, hadede jeg mit land, og jeg fornemmede, at hun elskede sit land højt. Hun fortalte mig alle disse historier om, hvor smukt det var, om alle mulighederne, om Christiania - sådan et sted kunne jeg slet ikke forestille mig. Julia var åbenlyst nationalistisk, mens jeg boede i et land, hvor det ikke blot var forbudt at være nationalistisk, men hvor man oven i købet slæbte rundt på den tyske skyldfølelse. At Julia var i stand til at tale om sit land med en sådan stolthed, underbyggede blot min kærlighed til hende."

Stærk kærlighed
- Hvorfor tror du, at Julia mistænkte dig for at være Stasi-agent?
"En mulighed er, at lederne på den partiskole, som hun besøgte i '70, fortalte hende noget om mig - måske advarede de hende om mig og det miljø, jeg færdedes i, måske sagde de til hende, at hun skulle være forsigtig. Da vi mødtes igen i '82, forsøgte jeg at tale om det, men på det tidspunkt var hun meget lukket. Under alle omstændigheder er jeg sikker på, at hun i perioder var i forbindelse med PET. Det er imidlertid ikke det centrale i min historie. For mig er der ikke noget odiøst i dette. Efterretningstjenester overalt i verden engagerer mennesker - for Julia endte det blot med at skabe problemer så store, at hun døde af det."
- Hvornår fornemmede du første gang, at der var noget omkring Julia, som ikke stemte?
"I 1982, da vi mødtes i Berlin. Jeg følte, at noget var galt, at hun skjulte noget. Jeg kunne mærke, at hun var i forbindelse med en eller anden større struktur, der var bestemmende for en del af hendes liv, men jeg kunne ikke gennemskue, hvad der reelt var tale om. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke stillede hende flere spørgsmål om de underlige ting, hun talte om."
- Der må have været tale om en meget stærk kærlighed, når man tager i betragtning, at I kun havde tilbragt tre dage sammen tolv-tretten år forinden. Det fremgår af filmen, at I havde et forhold, da hun kom tilbage til Berlin i '82, selv om du på det tidspunkt var gift?
"Ja, men min daværende hustru, Sibylle, var bekendt med min fortid og havde hørt om Julia. Hun vidste, at Julia var min første kærlighed, og hun var nysgerrig efter at møde hende. Derfor accepterede hun det under dette første besøg - senere blev det mere kompliceret."
"Man må huske, at i den mellemliggende tid havde vi skrevet sammen og talt i telefon, så der havde hele tiden været kontakt. Vi havde begge problemer i vores liv, og jeg tror, at vi begge havde en fornemmelse af, at den anden var løsningen på vores problemer. Eksempelvis ville jeg på det tidspunkt gerne til Danmark, og hun ville gerne væk fra Danmark, eventuelt til Østberlin - så det var jo svært at kombinere vores ønsker. Noget andet er, at jeg aldrig har mødt en kvinde, med hvem jeg har følt mig så forbundet. Vi havde virkelig fornemmelsen af at være sjælevenner. I dag tror jeg, at jeg ved, hvad det handlede om: vi var begge 'fortabte børn'. Vi havde begge mistet vores forældre. Min far forlod mig, da jeg var ti, og min mor døde, da jeg var tolv. Jeg følte mig spærret inde i mit land, og jeg tror, at Julia følte sig spærret inde i sin familie. Jeg ønsker ikke at sige det så firkantet, det var mere kompliceret, men det er bestemt en del af sandheden."
- Hvordan var Julias situation efter din opfattelse i tiden op til hendes død?

Gift for sjælen
"Hendes mål var, at PET skulle give en officiel indrømmelse af, at hun havde arbejdet for dem, og at hun havde gjort det for at tjene Danmarks interesser. I forhold til offentligheden ville hun renses for alle mistanker om at have arbejdet for Stasi. Men problemet er, at ingen efterretningstjeneste noget sted i verden vil give en sådan officiel indrømmelse. Det er utænkeligt - selv om jeg har spurgt mig selv om, hvorfor PET egentlig ikke kunne gøre dette. Det ville have løst mange problemer."
- Hun var vel belastende for dem?
"Ja, hun var i vejen. Det er min vurdering, at hun ikke var en særlig vigtig spion. Hun var en slags meddeler. Problemet var, at hun selv opfattede sin rolle som vigtig - hun følte, at hun havde en mission, og hun gav sig selv ordrer."
- Mødte du megen modstand i Danmark, da du optog filmen?
"Ja. For mange danskere er sagen stadig uklar. De ved ikke, om de skal tro på Julia eller ej. Hvis de vælger at tro hende, så er jeg jo en Stasiagent. Hvis ikke de tror på hende, hvad skal de så tro? Det er kompliceret. Ydermere er der det aspekt, at når der er tale om et selvmord, vil der altid være nogen tæt på personen, som føler skyld."
"Problemet med Julia var, at nogle af de historier, hun fortalte, var sande, mens andre var grebet ud af den blå luft. Men jeg håber i det mindste, at denne film vil fortælle en del af sandheden om Julia: at hun arbejdede for PET i sit lands tjeneste, og at denne form for engagement virker som en gift for sjælen, uanset hvor i verden man befinder sig. Julia kunne ikke klare at begå sig i denne struktur og gik i stykker."

*Julias vanvid. Instr.: Hannes Schönemann. Tyskland. 1998. 90 min. Premiere i forbindelse med Balticum Film & TV Festival, Gudhjem, 5.-11. juni. Distr.: Det Danske Filminstitut

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu