Læsetid: 15 min.

Skibet er ladet med . . .

12. juni 1999

Verdens nok bedst begavede cykelrytter, Marco Pantani, blev i lørdags taget med alt for
mange røde blodlegemer i Giro d'Italia og blev smidt ud. Men det er kun toppen af isbjerget. Der hviler en tung mistanke om organiseret statsdoping i italiensk eliteidræt, og allerede for tre år siden planlagde politiet at slå til imod Giro d'Italias cykelkaravane

Det var ikke nogen normal færgeafgang. Færgen var chartret af arrangøren af Giro d'Italia og den lå i den græske havneby Igoumenitsa og ventede på at cykelkaravanens lastbiler, ledsagevogne, busser og rullende cykelværksteder skulle køre ombord for at blive fragtet over til Brindisi efter at løbets tre første etaper var blevet kørt i Grækenland.
Det var den 20. maj 1996. Hundredåret for de første olympiske lege i Athen som Giro-arrangøren, sportsavisen La Gazzetta dello Sport, havde villet fejre ved at placere starten på løbet netop der, og det gjorde det naturligt, at præsidenten for Italiens Olympiske Komite, Mario Pescante, var til stede ved begivenheden. Hans rejsefæller til Grækenland var andenmanden i det italienske cykelforbund, Renato di Rocco, og formanden for det professionelle forbund, Angelo Lavarda, og det var der i første omgang heller ikke noget mærkeligt i.
Det var heller ikke på anden vis nogen normal færgeafgang. I Brindisi ventede en særlig afdeling af carabinieri, NAS, på, at færgen skulle glide ind i lejet, og i samme øjeblik ville politifolkene beordre alle fra borde, gående og uden bagage, forsegle alle køretøjer, kufferter og køleskabe og beslaglægge hele molevitten for senere ransagning og analyse.
Den første og hidtil største anti-doping aktion foretaget af en statsadvokatur og politiet var blevet forberedt og planlagt i trekvart år. Alle den professionelle cykelsports bedste hold var repræsenteret på den færge, og hvis statsadvokatens forudgående undersøgelsesresultater og anklagehypotese holdt stik, ville skibet være ladet med beviser. På et enkelt færgedæk ville man kunne finde alle de præstationsfremmende, forbudte medikamenter, ved en enkel overrumplende aktion, hvis eksistens og udbredelse verden uden for cykelmiljøet kun havde vage mistanker om.
Men mens cykelkaravanens køretøjer rullede ombord på færgen i Grækenland, blev politifolkene i Brindisi beordret hjem til deres kaserne i Firenze. Aktionen var blevet afblæst. Statsadvokaten havde fået nys om, at der ikke ville være en eneste ulovlig ampul ombord. Nogen havde sladret om den dybt hemmelige aktion. Nogen havde sørget for, at alt belastende var blevet fjernet fra køretøjerne inden de kørte ombord, og der skulle gå to år inden det franske politi fandt de første bevistunge ampuller. Dopingbekæmpelse i domstolsregi var sat to år tilbage. Sladrehanken kunne kun findes inden for en meget snæver og højt placeret personkreds.

Anmeldelser fra Toscana
Statsadvokaten, der havde beordret aktionen, hedder Scolastico og var i 1996 undersøgelsesdommer i den toscanske by Arezzo. Han er nu forfremmet til chef for statsadvokaturen i Savona og er en af de ubestikkelige italienske dommere, der med risiko for liv og stilling tager kontroversielle sager op af egen drift. (Det er derfor et skandaløst udtryk for mangelfuld research og almindelig misinformation, at Ekstra Bladet i en fejlfyldt omtale af færgeaktionen har gjort Scolastico selv til den mulige sladrehank).
Dommer Scolastico havde fået anmeldelser fra folk i cykelmiljøet i Toscana, hvor koncentrationen af verdensklasseryttere er ekstremt høj, og han havde indledt en undersøgelse. Den første i sin art. Forhør af ryttere og andre i og uden for branchen i samarbejde med den særlige afdeling af carabinieri i Firenze, NAS, der blandt andet tager sig af fusk med levnedsmidler og medicin. Da undersøgelserne var ført så langt, at der kunne opnås dommerkendelse for ransagning af færgen fra Grækenland, besluttede chefen for NAS at informere Italiens øverste statslige idrætsmyndighed CONI, den olympiske komite, om forehavendet. (Det olympiske navn forvirrer: CONI har samme funktion som Danmarks Olympiske Komite, nemlig at sende folk til olympiske lege, men er samtidig en statsinstitution, der organiserer alle specialforbund, forvalter alle offentlige tilskud til idræt og varetager uddannelse af idrætsfolk, ledere, trænere, forskere og bestyrer idrætsklinikker og anti-dopinglaboratorium.)
Kort før Giro d'Italias start i Athen mødte en carabinieri-kaptajn fra NAS med en underordnet op på CONI's hovedkvarter ved det olympiske stadion ved Tiberen og havde truffet aftale med formanden for CONI's undersøgelses- og disciplinærudvalg. Første fejl. Forkert kontor. Formanden greb telefonen, mens carabinieri-kaptajnen var tilstede og informerede nogen, som kaptajnen heller ikke siden har kunnet identificere. "I fremtiden må vi være mere forsigtige med hensyn til hvem, vi henvender os til," sagde statsadvokat Scolastico umiddelbart efter den afblæste aktion til et af undersøgelsens hovedvidner, fra hvem jeg har oplysningen.
Mario Pescante, CONI's præsident, tog med de to cykelforbunds ledere, Renato di Rocco og Angelo Lavarda til Grækenland.

Et uofficielt mødeindlæg
Før starten på alle vigtige cykelløb mødes de deltagende holds sportsdirektører med arrangør, jury, løbskommissærer for at informeres om alle de tekniske detaljer, der afviger fra løb til løb. En rutine. Således også i Athen - men det blev efterfulgt af et meget uofficielt mødeindlæg, da det professionelle cykelforbunds formand, Angelo Lavarda, bad om ordet efter, at alle uvedkommende var blevet gennet ud af lokalet.
Blandt de deltagende sportsdirektører var Giuseppe Lanzoni, sportslig ansvarlig for det lille italienske hold Amore & Vita. Jeg interviewede ham om begivenheden i april i år til tv-programmet Dopinglægerne, som TV 2 sender den 22. juni: "Efter et møde med organisationen af Giro d'Italia, sammenkaldte formanden for det professionelle italienske cykelforbund sportsdirektørerne, og jeg var en af dem, efter at alle journalister, fotografer og uvedkommende var blevet bedt om at gå. Det var privat. 'Pas på,' sagde han. 'Jeg har fået et praj om, at NAS vil stå og tage imod, når færgen ankommer fra Grækenland, og gennemsøge alle køretøjer for medicin. Så vær på vagt og gør hvad I finder nødvendigt.'"
"Der blev, om jeg så må sige, en del panik. Også for mit vedkommende, for på det tidspunkt, indrømmer jeg, vidste jeg - jeg ville ikke se det og det var ikke som hold at vi brugte det, men privat - men jeg vidste, at det også var mine ryttere, der brugte disse stoffer. Så derfor tog også jeg mine forholdsregler og sagde: 'Hør drenge, hvis I har noget som ikke er efter reglerne, så pas på, for når vi kommer tilbage fra Grækenland, så vil der måske blive foretaget denne... razzia.'"
"Lavarda advarede os om det, der skulle ske. Og det var sært, at netop en leder i cykelforbundet, som jo burde opmuntre til at komme ud af denne onde cirkel, hjalp tyvene til at smutte væk, om jeg så må sige."

Hurtig omladning
Panikken blandt sportsdirektørerne udløstes i en hurtig omladning af transportable køleskabe med medicin fra holdets sponsormærkede køretøjer til neutrale biler - i mange tilfælde tilhørende pårørende til ryttere - som begav sig ud på den 3.300 kilometer lange tur op gennem Jugoslavien, rundt om Adriaterhavet, og ned gennem den italienske halvø til bestemmelsesstedet i Apulien, den italienske støvlehæl, hvor Giro d'Italia fortsatte efter den græske udflugt. Eller de neutrale biler med den forbudte og kostbare last smuttede over strædet med tidligere eller senere normale færgeafgange.
"Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre," siger Giuseppe Lanzoni. "Jeg talte med rytterne om det, og jeg ringede til min chef (holdets ejer Ivano Fanini), men jeg fortalte ikke det hele, for jeg var også sulten efter sejre, og jeg ville ikke have, at han foretog sig noget, som på et så tidligt tidspunkt i løbet kunne skade vores chancer for at vinde noget. Jeg har set ryttere, også mine egne, aflevere det, de skulle af med, til forældre, søskende eller venner, som var taget til Grækenland som tilskuere, og som på den måde er de første medskyldige i denne onde cirkel. Hvordan de andre hold præcist har organiseret sig, ved jeg ikke, men alle hold, jeg siger alle, har skullet skaffe stoffet af vejen. Først, da Giro d'Italia var slut, fortalte jeg min chef, hvad der var sket og anmeldte det."
Giuseppe Lanzoni anmeldte hændelsen til CONI, hvis undersøgelseskommission indkaldte ham til afhøring, men herefter intet foretog sig. Ingen statsadvokatur har taget sagen op, og CONI's præsident Mario Pescante afviste i et interview - også til tv-programmet Dopinglægerne - at nogen idrætsleder med tilknytning til CONI skulle have haft at gøre med den afblæste razzia. "Jeg er jo ikke politibetjent og kender ikke deres bevæggrunde," sagde han.
Lanzonis hold Amore & Vita vandt meget overraskende to etaper i det års Giro d'Italia - den ene ved danskeren Nicolaj Bo Larsen, den anden ved svenskeren Glenn Magnusson - men siden holdets ejer fra i år er begyndt at offentliggøre sine rytteres værdi for hæmatokrit og hæmaglobin i pressen og på internet, og fyrer dem, der afviger fra deres egen norm, har holdet ikke vundet en eneste sejr.
Ingen af de tilstedeværende sportsdirektører på mødet hvor Angelo Lavarda sladrede har villet bekræfte hændelsesforløbet.
Mario Pescante er, på grund af sit ansvar i en helt anden dopingskandale, blevet tvunget væk fra præsidentposten i CONI, men er fortsat fremtrædende medlem og anti-doping forkæmper i Den Internationale Olympiske Komite. Sladrehanken Angelo Lavarda, der med en hvisken forsinkede bevisførelsen for udbredt brug af epo i to år, er fortsat formand for professionel italiensk cykling. Giuseppe Lanzoni derimod er lagt på is af sine kolleger.
Undersøgelsesdommer Scolastico fik en mindre oprejsning for fiaskoen i Brindisi, da han et par uger senere under Giro d'Italia beordrede en natlig razzia på det hotel, hvor holdet MG Tecnogym var indlogeret, og den gav bonus. Transportable køleskabe med epo og andre forbudte medikamenter blev fundet i store mængder. Sponsorerne nedlagde holdet, og dets sportslige leder, Giancarlo Ferretti, en af moderne cyklings mest respekterede og succesrige trænere og taktikere måtte gå på tidlig pension.
Dommer Scolastico selv opgav videre efterforskning i cykelmiljøet og tog imod forfremmelsen til chef for statsadvokaturen i Savona, men sit omfattende undersøgelsesmateriale afleverede han inden: Den ene del til statsadvokat Soprani i Ferrara og den anden til statsadvokat Spinosa i Bologna.

Undersøgelsen i Ferrara
Undersøgelsen i Bologna koncentrerer sig om illegal import og distribution af fortrinsvis epo og væksthormoner i stor skala. Det er kun maksimalt 20-25 procent af produktionen af disse hormoner, der anvendes til deres oprindelige terapeutiske formål, mens medicinalindustriens overskudsproduktion på 75-80 procent anvendes som præstationsforbedrende midler i idræt, lyder en del af statsadvokat Spinosas undersøgelsesgrundlag.
Den vigtigste undersøgelse af alle er den i Ferrara, som ledes af statsadvokat Pierguido Soprani. Han er en lapset klædt mand nær de fyrre med en særegen kraniefacon. Det er meget bredere end det er langt, og udtyndingen i håret kamouflerer han ved at stryge det op med gele til en sort pindsvinepels over den brede pande. Han holder til i et ramponeret, rodet kontor med udsigt til Ferraras middelalderborg Castello Estense.
Soprani arvede statsadvokat Scolasticos undersøgelsesmateriale i april 1998, og i den endnu ikke afsluttede efterforskning er der udstedt 13 såkaldte avisi di garanzia, som ikke er en sigtelse, men en meddelse til en borger om, at han er genstand for efterforskning.
Sopranis efterforskning er koncentreret om forholdet mellem universitetet i Ferrara og CONI, og det er derfor en tilsnigelse af de grovere, når danske medier gør netop Soprani til Bjarne Riis', Rolf Sørensens og deres læge Luigi Cecchinis anklager. Cecchini er blandt de 13, der har modtaget en aviso di garanzia, men da han intet har med universitetet i Ferrara eller CONI at gøre vil der ikke blive rejst sigtelse mod ham, eller hans sag vil blive flyttet til hans hjemby Lucca. Ifølge Soprani selv.
Han har i dette forår afhørt en række idrætsfolk, som er blevet behandlet eller tilset af ansatte på universitetets institut for idrætsanvendt biokemi, og blandt dem også Bjarne Riis, fordi dennes hold Gewiss i 1995 betjente sig af lægen Ilario Cassoni, der er ansat på universitetet.
Alle idrætsfolk er afhørt som vidner, og de vil ikke på noget tidspunkt blive sigtet for noget som helst. Det er der for det første ikke lovgrundlag for, og for det andet falder enkelte idrætsfolks forhold helt uden for statsadvokat Sopranis undersøgelsesområde.

En meget magtfuld mand
Centralt i undersøgelsen står Francesco Conconi. Professor i biokemi, skaber og leder af universitetets idrætsmedicinske institut - sædvanligvis blot kaldet "centret" - og tilmed også rektor for universitetet. En meget magtfuld mand i middelalderbyen, i Italien og i international idræt. Medlem af CONI's, IOC's (den internationale olympiske komite) og UCI's (den internationale cykleunion) anti-dopingudvalg med status som disse organisationers ekspert i dopingspørgsmål.
Professor Conconi indledte sit officielle samarbejde med Den Italienske Olympiske Komite i 1979 umiddelbart før OL i Moskva. Hans arbejde var officielt af træningsteknisk art. Han kunne tilbyde en test af idrætsfolks præstationsformåen - den såkaldte Conconi-test, der under det navn er blevet anvendt i hele verden - men meget uofficielt behandlede han idrætsfolk med blodtransfusioner. Bloddoping. En teknik opfundet, og anvendt på løbere, i Finland i 70'erne, men perfektioneret af Conconi, og som består i at idrætsmanden før konkurrence får insprøjtet en mængde blod, som tidligere er blevet tappet fra ham selv, med det formål at øge mængden af de ilttransporterende røde blodlegemer.
Teknikken havde umiddelbart præstationsfremmende effekt, mens dens virkninger på længere sigt i en idrætskarriere blev bestridt af medicinsk ekspertise og blev ligefrem anset for præstationshæmmende og i hvert fald helbredsmæssigt risikabel. Teknikken var ikke ulovlig, hverken i forhold til civil lovgivning eller idrættens dopingreglementer, men den blev omgærdet med megen hemmelighedsfuldhed. Således er det først i år, at cykelrytteren Francesco Moser har bekræftet en lige siden næret mistanke om, at han i 1984 blev behandlet af Francesco Conconi med bloddoping, da han satte sin revolutionerende timeverdensrekord.
Metoden blev forbudt i 1985 - først ved en forordning i det italienske parlament, derefter af IOC - men der findes en enkeltstående dokumentation for, at en italiensk skiløber er blevet bloddopet af en af Conconis assistenter så sent som i 1988.
Anvendelsen af bloddoping på flere hundrede italienske topidrætsfolk skete på bestilling og mod betaling af den italienske stat, af CONI. Og dens ex-præsident Mario Pescante forsvarer i dag bloddopingsamarbejdet med, at det jo ikke var ulovligt, og at det idrætsetisk var begrundet i, at man med de midler, man havde, måtte finde modtræk mod den systematiserede statsdoping i Østeuropa.
I dette politiske - og idrætspolitiske - perspektiv dukker det i alle igangværende undersøgelser op med større og større tydelighed, at USA og Italien har været dopingens foregangslande i Vesten, og det er statsadvokat Sopranis opgave at bevise, at Francesco Conconi havde afløsning parat for den i 1985 forbudte - og allerede da antikverede bloddopingteknik. Den hypotiserede anklage er, at Conconi og hans assistenter på centret i Ferrara siden slutningen af firserne har eksperimenteret med eritropoeitin, epo, og andre hormoner, og med fuld effekt anvendt dem på et eksklusivt klientel af idrætsfolk siden begyndelsen af 90'erne. Både finansieret af CONI eller dets specialforbund og som tjenesteydelser til enkelte idrætsfolk eller professionelle hold, der har været klienter hos Conconi og hans stab.

To hovedspor i efterforskningen
Statsadvokat Soprani beordrede i foråret ransagelse af Conconis klinik og beslaglagde computere og disketter med journalarkiv på cirka 200 idrætsfolk, hvis hæmatokritværdier - mængde af røde blodlegemer - var anormalt høje, og ved en samtidig ransagelse i en CONI-afdeling i Rom beslaglagdes journaler på de samme idrætsfolk - fulgt gennem hele deres karriere - således at man ved en sammenligning af data vil kunne konstatere et pludseligt eller anormalt udsving i værdierne. Men selvfølgelig ikke årsagen dertil.
Af en statsadvokat at være var Pierguido Soprani ualmindeligt meddelsom ved det første møde jeg havde med ham i marts i år.
Hans efterforskning følger to hovedspor: Det ene at dokumentere at systematisk behandling med illegale præstationsfremmende stoffer har fundet sted på centret på universitetet. Det andet at dokumentere, at CONI igennem årene har betalt Conconi og hans center så mange penge, at det ikke kan forklares med levering af uskyldige tests, men har været betaling for andre ydelser. "Follow the money," som statsadvokaten sagde på et koket engelsk.
- Er der i det beslaglagte materiale og vidneafhøringerne dokumentation for, at der kan rejses sigtelse for systematisk doping? spurgte jeg ham.
"Jeg er ikke dommer, men ja," svarede han.
- Er der i regnskaber eller andet materiale, der viser pengeoverførslerne fra CONI til universitetscentret, dokumentation for at CONI eller specialforbund har betalt for mere end de officielt har fået leveret?
"Ja," svarede statsadvokaten, men ville en måned senere ikke gentage dette til et tv-kamera. Han ville overhovedet ikke interviewes til tv, men vi måtte gerne tage billeder af ham i kontoret, og han ville gerne fortælle, at han stiller op i den halv-maraton, der skal indvie broen over Øresund, og at verdens smukkeste kvinder bor i Århus. Så han har sådan set ikke bekræftet andet end det, der står på min blok.

Operation Rent Blod
Statsadvokat Sopranis personlige forfængelighed kan uden videre knyttes sammen med hans karrieremæssige ambition. Han sammenligner selv sin - og en halv snes andre kollegers samtidige dopingundersøgelser i hele Norditalien - med Operation Rene Hænder, der fra 1992 ryddede op i den politiske korruption. En Operation Rent Blod, hvor en ung statsadvokat står overfor valget mellem at føje sig for den magt, som hans bysbarn Conconi i provinsbyen Ferrara repræsenterer i Italien og den internationale idrætsverden, eller foretage et karrierespring ved at få ham dømt.
Men uanset om Conconi bliver sigtet eller dømt, er efterforskningen af ham den vigtigste af alle ud fra et enkelt aspekt: Uanset om Conconi personligt eller ej har stukket nålen i idrætsfolk, er han den, der uomtvisteligt har uddannet og inspireret alle de læger, som har, og som optræder i retsprotokollerne i Italien og Frankrig. Direkte eller indirekte. Francesco Conconi er ophavsmanden til en dopingkultur, som bygger på den filosofi, at det menneskelige legeme er svagt og ikke i sig selv eller ved træning kan præstere det optimale uden farmakologisk hjælp. Der går en direkte linie fra denne filosofi til, at verdens nok bedst naturligt begavede og viljestærke cykelrytter, Marco Pantani, bliver nuppet med alt for mange røde blodlegemer i Giro d'Italia.
Francesco Conconi har assistenter, tidligere eller nuværende, og han har disciple over hele verden, som praktiserer ud fra denne filosofi. Centret for idrætsanvendt biokemi fungerer som idrætsklinik, men er et forskningscenter, et universitetsinstitut, hvis stab derfor må formodes at publicere sine resultater til den videnskabelige offentlighed.

I Treviso, nord for Venedig, arbejder lægen Luca Collodel på blodtransfusionsafdelingen på det offentlige hospital. Han er hæmatolog, blodforsker, og samtidig idrætslæge med samme forskningsspeciale som Conconi. Han har aldrig arbejdet sammen med Conoconi og hans team i Ferrara, men har selvfølgelig gjort sig den ulejlighed at slå Conconis og hans assistenters videnskabelige arbejder og resultater op i den videnskabelige litteratur og på internettet. Han fandt stort set intet.
"Hvis de har foretaget forsøg, har de ikke efterladt sig spor eller dokumentation, så vi ved ikke, hvad de har lavet siden midten af 80'erne. Det er ikke skrevet ned nogen steder. Der er en hemmelighedsfuldhed, som skyldes, at det drejer sig om ulovlige metoder, hvis resultater ikke formidles til det videnskabelige samfund eller offentligheden, men - da det drejer sig om præstationsforbedrende metoder - udelukkende til de idrætsfolk, hvis præstationer skal forbedres."
Sagen mod Conconi er alle dopingundersøgelsers fader, men alle undersøgelsers moder - og ikke blot i Italien - er den afblæste razzia mod det skib fra Igoumenitsa til Brindisi der ikke var ladet med noget som helst.

Researchen til denne artikel er foretaget i forbindelse med Henrik Madsens dokumentarprogram 'Dopinglægerne', der sendes på TV 2 den 22. juni. Information vil frem til starten på Tour de France bringe en række artikler om doping som kultur og epidemi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her