Læsetid: 3 min.

I den store rockgryde

30. juni 1999

Igen i år er der plads til det storladne, det skæve, det almindelige, det smukke og det grimme

Rock i Roskilde
Mere end nogen anden dansk eller udenlandsk festival har Roskilde altid haft fingeren på pulsen. Også i år afspejler den ganske godt tendenserne indenfor den internationale rockmusik. Nemlig, at der for tiden ikke er nogen.
Rocken står i et vadested her ved årtusindskiftet. Grunge og heavy metal har for længst haft deres heydays, britpoppen forbliver på britisk grund, og technoen har skabt sin egen genre.
Derfor er de store navne ikke dem, der kan spille en skildpadde ud af sit skjold, hvilket heller ikke er festivalens forventninger. Leif Skov & Co. ser gerne en festival, hvor ingen bands skygger for andre.
Eneste undtagelse er måske amerikanske R.E.M., der med et efterhånden omfattende katalog af flotte sange, senest demonstreret på pladen Up, og en sjælden koncert-virksomhed, vil have en naturlig stor tiltrækning fredag aften. Metallica, på åbningsdagen, hører også til mastodonterne, i hvert fald hvad lydstyrke angår, men det er efterhånden et par plader siden, der blev skabt interessant heavyrock fra den kant. Sidste års Garage Inc. havde nok sine højdepunkter, men en kopi-plade peger ikke nogen steder hen. Marilyn Manson, også torsdag, skal nok tiltrække en del nyfigne, men musikken har lidt ufortjent ikke formået at overskygge den virak, bandets kontroversielle frontfigur Brian Warners sceneoptræden har skabt i Amerika.
Det er derfor vanen tro fra næste geled, de fleste oplevelser ligger og venter.

Englænderne kommer
Den engelske musikscene markerer sig i overvældende grad. Suede har med forårets udgivelse Head Music konsolideret sin status som et af de bedste bindeled mellem nutidens popmusik og 70'ernes glimmerrock. Bandet affyrer hele tre koncerter, fredag på Grøn Scene, lørdag på Orange og søndag på Gul, og det skal blive interessant at se, hvordan de tre sæt vil skille sig ud fra hinanden.
Et andet band, der har formået at vriste sig fri af den omklamrende britpop-betegnelse og skabt et selvstændigt udtryk, er det udsøgte Blur, som har den voldsomt roste plade 13 frisk i bagagen søndag aften.
Lørdag er der endnu mere gang i rocken ved den karismatisk skræmmende Skin fra Skunk Anansie, Placebo, der forstår at aflevere kontante og iørefaldende rocknumre, og de gamle postpunkere Echo & The Bunnymen, der sammen med Blondie om søndagen ser ud til at opleve sit andet liv som rockband.
Eneste rigtig poppede indslag i bredere forstand, udover Thomas Helmig og TV2, er Robbie Williams fredag aften, den eneste fra Take That, der har fået en vellykket solokarriere på skinnerne. Og er Robbie Williams festivalens entertainer, leverer The Divine Comedy samme dag det dekadente indslag med storladen pop-patos, senest på pladen med den opulente titel Fin de siècle.

Ørehængere
Søndag aften byder på to af tidens mest interessante amerikanske navne. Mercury Rev er på nyeste album, Deserter's Songs, knap så psykedeliske, men stadig i stand til skrive knirkende ørehængere. Ikke mindst det henrivende "Goddess On a Highway" ligner noget så sjældent for gruppen som et hit.
Spain taler direkte til følelserne med dæmpet rock tilsat jazz og country, senest på albummet She Haunts My
Dreams. Spain gæstede i øvrigt Loppen i København sidste lørdag, men da forsangeren Josh Haden døjede med forkølelse, har bandet revanche til gode.

Skæve skandinavere
Lørdagen byder på et par skandinaviske bands, lidt brugte men altid en koncert værd. De skæve og utjekkede, selvudslettende og fummelfingrede bluespunkere 22 Pistepirkko fra Finland, norske Motorpsychos hårde og melodiske rock og svenske Bob Hunds indierock, mens danske Psyched Up Janis giver om eftermiddagen bandets definitivt sidste koncert.
Skal de sidste kræfter ikke bruges på at smadre den til formålet opstillede container, anbefales svenske Hedningarna klokken kvart over et søndag nat. På nyeste album, Karelia Visa, er dette fine etno-ensemble med de spektakulære, hjemmebyggede instrumenter nået til den finsk-russiske region Karelens musik. Et værdigt punktum på endnu en festival, som bør byde på en række gode oplevelser.
Men husk: der er stadig over 100 bands, som ikke er nævnt her, og som er et bekendtskab værd. Det er det gode ved Roskilde: Når der nu ikke er nogle tendenser i rocken til at guide festivalgæsten, kan det mangfoldige udbud kun sætte nysgerrigheden i gang til selv at danne sig et overblik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu