Læsetid: 3 min.

Studerende snydes

10. juni 1999

Om det faldende ambitionsniveau på Det rytmiske Musikkonservatorium i København

KOMMENTAR
For et år siden ansatte Det jyske Musikkonservatorium i Århus en gæsteprofessor, den svenske jazzpianist Lars Jansson. Samtidig annullerede Det rytmiske Musikkonservatorium i København det sidste af tre planlagte hold under dets gæsteprofessor, den amerikanske komponist og arrangør, Bob Brookmeyer, som derved fik det sidste år skåret af sit professorat.
Det ophørte således med afgangskoncerten for det andet hold af kompositionsstuderende, som fandt sted i Copenhagen JazzHouse onsdag den 2. juni (anmeldt her i avisen 7 juni). Dermed har 'Rytmekons' ikke længer nogen professor.
Man kan selvfølgelig glæde sig over at 'Jydekons' fortsat har en professor i rytmisk musik (omend den svenske sangerinde Marie Bergman, hendes kvalifikationer ufortalt, måske ikke forekommer at være lige så højt kvalificeret som sin forgænger).

Uddistanceret
Men aldeles bagvendt er det jo at man, for at finde en professor i rytmisk musik, ikke skal henvende sig til det konservatorium, som udtrykkeligt er oprettet til det formål at give den højeste uddannelse i rytmisk musik. Men derimod til et af de ældre konservatorier, som har til opgave at varetage de mere traditionelle musikuddannelser.
Man forstår selvfølgelig god bevæggrunden, som er ganske legitim: Der er stor interesse for de rytmiske uddannelser, og hvis det jyske konservatorium kan skilte med en højere uddannelse på det rytmiske område end Rytmekons selv kan, så er det jo oplagt, at nogle studerende vil foretrække den århusianske uddannelse. Men dermed er Rytmekons altså heller ikke længer second to none.
Hvad der i denne forbindelse tangerer det absurde, er, at det er Rytmekons selv, der har eksekveret denne degradering.
Så vidt bekendt, er det ikke Kulturministeriet, der har beordret professoratet nedlagt, men rektoratet Danstrup på Rytmekons.

Uholdbare grunde
Efter at det første to-års hold sidste sommer havde afsluttet sin uddannelse under Bob Brookmeyers ledelse, kommenterede jeg situationen her i avisen (21. august '98). Desværre var jeg, ser det efterhånden ud til, ikke tilstrækkeligt informeret.
Når man fra rektoratets side anførte, at et professorat forudsætter en overbygnings-uddannelse, og at Rytmekons ikke var tillagt en sådan, så var komponistuddannelsen netop accepteret af ministeriet som en overbygnings-uddannelse på forsøgsbasis, og der var således ikke nogen konflikt.
Og når det tilsvarende anførtes, at den årlige bevilling ikke kunne bære udgifterne til Brookmeyers gæsteprofessorat, så var disse udgifter allerede indarbejdet i annuum, den årlige bevilling, og de var i øvrigt lavere, end hvad der krævedes til Rytmekons' øvrige uddannelser.

Svar udbedes
Det er ikke nogen hemmelighed, at udviklingen på Rytmekons har været genstand for stor undren blandt elever og udenforstående. Hvad skjuler der sig bag den foretagne devaluering af en gennemarbejdet uddannelse, hvortil man havde sikret sig den formentlig største internationale kapacitet, Bob Brookmeyer, som gæsteprofessor? Og med hvilke bevæggrunde har man ment, at kunne desavouere Brookmeyer ved at annullere det sidste år af hans fire-årige professorat, og at snyde de studerende, som havde haft mulighed for at komme ind på uddannelsens tredje hold?
Fordi grundlaget og aftalerne var udarbejdet under det foregående rektorat, Erik Moseholms? Fordi Peter Danstrups musikalske smag går i retning af en anden, mindre krævende musik end Brookmeyers? Eller fordi den nuværende rektor for Rytmisk Musikkonservatorium finder det ligegyldigt, om hans institution drives af samme musikalske ambitionsniveau, som findes på Det kgl. danske og Det jyske Musikkonservatorium?
Er det i virkeligheden musikskoleleder, han skulle have været?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her