Læsetid: 6 min.

'Suharto i skørter'

9. juni 1999

Megawati Sukarnoputri står til en klar sejr ved Indonesiens valg, men det er ikke en garanti for, at hun også bliver landets næste præsident

Kan man i løbet af et enkelt år forvandle et diktatur til et demokrati?
Spørgsmålet trænger sig på i forbindelse med det netop overståede parlamentsvalg i Indonesien. Et valg, der på forhånd er blevet betegnet som landets mest frie og demokratiske i fire årtier, og et valg, der vil kunne placere Indonesien på en fornem tredjeplads på listen over denne verdens demokratier, kun overgået af Indien og USA.
Men på forhånd har meget talt imod, at det uden videre skulle lykkes for Indonesien, der er verdens fjerdestørste land med over 200 millioner indbyggere og med mere end 300 forskellige etniske grupper.
Tænk blot på det rent praktiske i at gennemføre et valg på et areal spredt ud på ikke mindre end 17.000 øer over et område svarende til afstanden mellem London og Bagdad. Mange af stemmeboksene er blevet transporteret ad flodvejen til landsbyer i nogle af verdens mest utilgængelige områder, f.eks. den indonesiske del af Borneo, kaldet Kalimantan, eller med helikopter til ligeså øde områder på den indonesiske del af Papua Ny Guinea, kaldet Irian Jaya.
Men nok så vigtigt er valget blevet gennemført i skyggen af årtiers tradition for den autoritære styreform, som især tidligere præsident Suharto stod for gennem 32 år. Med militærets støtte udnyttede Suharto sit korrupte og undertrykkende regime til i de senere år især at berige sig og sine ved at omdanne Indonesien til et 'kleptokrati'.
For et år siden måtte Suharto omsider give afkald på magten efter et økonomisk sammenbrud og omfattende uroligheder i hovedstaden Jakarta. Siden da er de etniske, religiøse og regionale stridigheder blusset op over alt i riget med tusinder af dødsfald til følge.
Suhartos fald og tiden derefter har været blodig, men det har også givet håb om en mere demokratisk fremtid.
I mandags kulminerede det så foreløbigt med det parlamentsvalg, der forløb forbløffende roligt og ikke-voldeligt. Og skal man tro de første resultater, der dryssede ind i går, får oppositionen en overbevisende sejr.

Pessimisterne meldte sig dog på banen, da det i går gik særdeles langsomt med at tælle stemmerne, hvilket fik dem til at frygte, at der igen blev rodet med stemmerne, sådan som det ofte skete under Suharto. Ved det sidste valg i 1997 fik regeringspartiet Golkar 72 procent af stemmerne, men i går tydede de første resultater på et ganske andet resultat med under 20 procent til partiet.
Oppositionen, hvilket først og fremmest vil sige Megawati Sukarnoputri, står derimod til en klar valgsejr, hvilket også var ventet. Og efter Megawatis Demokratiske Parti (PDI-P) står de to oppositionspartier, som hun har indgået alliance med, også til et godt resultat: Det Nationale Vækkelsesparti (PKB) med Abdurrahman Wahid i spidsen og Amien Rais' Det Nationale Mandatparti (PAN).
Dette trekløver kan blive det nye parlaments stærkeste blok, hvis de vel at mærke kan finde ud af at arbejde sammen.

Men interessen samler sig først og fremmest omkring Megawati Sukarnoputri. Med en overbevisende valgsejr kan vejen nu være banet til, at hun bliver Indonesiens næste præsident og dermed følger i sin fars fodspor.
Hun er datter af Indonesiens berømte frihedshelt Sukarno, der stod i spidsen for befrielseskampen mod den hollandske kolonimagt og siden blev det selvstændige Indonesiens første præsident.
Megawati bygger især sin popularitet på mindet om sin karismatiske far. Under de sidste års svære økonomiske nedtur har mange indonesere rettet blikket længselsfuldt mod tiden under Sukarno, der huskes som en mindre korrupt leder, som sørgede for en mere ligelig fordeling af goderne.
De færreste husker til gengæld Sukarnos mislykkede balancegang mellem de to stærke kræfter i landet - Kommunistpartiet og landets væbnede styrker, og det mislykkede forsøg på at indføre demokrati ved valget i 1955. Den tiltagende sociale og politiske uro, der fulgte efter, udmøntede sig ti år senere i et mislykket militærkup og Suhartos efterfølgende magtovertagelse.
Op mod en halv million indonesere blev dræbt under og efter dette blodige magtskifte - det eneste i Indonesiens korte historie som selvstændig nation.
Sporene skræmmer med andre ord, og spørgsmålet er nu, om valgresultatet denne gang vil blive respekteret og føre til det eneste logiske - at Megawati også bliver landets næste præsident?
Her er der intet klart svar lige nu. Præsidenten udpeges efter planen først til november, og det bliver det nyvalgte parlaments 500 medlemmer (462 valgte og 38 udpegede fra militæret), der sammen med 200 udpegede repræsentanter fra provinserne tilsammen skal finde Indonesiens næste leder.
Selv om Golkars formand Akbar Tandjung i går sagde til nyhedsbureauerne, at partiet vil respektere et valgnederlag og acceptere en plads som oppositionsparti, tyder flere rapporter på, at visse dele af det gamle magtapparat hele tiden har satset på, at præsidentposten i det mindste skal tilhøre Golkar, uanset valgresultatet.
Hvilket vil sige, at Suhartos efterfølger, den siddende præsident Habibie skal fortsætte som præsident.
Militære kilder siger til nyhedsmagasinet Far Eastern Economic Review, at Suharto for nylig holdt et møde med pensionerede officerer, og at han på mødet gav udtryk for sit ønske om, at Habibie skal fortsætte på posten.
Suhartos motiver til at blande sig i det politiske spil er indlysende:
Mens store dele af befolkningen presser på for en undersøgelser af Suhartos magtmisbrug og korruption, har den tidligere præsident hidtil kunnet føle sig nogenlunde sikker under Habibie og hærchefen Wiranto, der begge skylder deres karriere til den gamle leder.
En ny og for reformivrig præsident vil kunne blive en trussel for Suharto-klanen og alle de, der tjente på den.

Til gengæld peger andre på, at netop en Megawati vil være i stand til at indgå en eller anden form for aftale med Suharto og dermed starte den forsoning, som befolkningen vil kunne acceptere, og som er nødvendig for landet.
Hendes far blev i sin tid afsat af Suharto, og hun har selv lidt under Suhartos styre, lyder logikken, så derfor vil befolkningen kunne acceptere, at netop hun finder en løsning på Suharto-problemet.
Men Megawati har også mange kritikere. Hun har ikke har noget særligt politisk program og mangler et klart bud på en økonomisk politik, der kan redde landet ud af den dybe krise, som har sendt op mod halvdelen af befolkningen under fattigdomsgrænsen.
Megawati går ind for et stærkt centralstyre, og hun har erklæret sig som direkte modstander af Østtimors løsrivelse fra Indonesien. Sidstnævnte har naturligt nok vakt uro i provinsen, som ellers i august skal til folkeafstemning om en indonesisk selvstyreplan, og som er blevet stillet i udsigt at uafhængighed kan blive næste skridt, hvis Østtimors vælgere afviser planen.
Det nationalistiske og centralistiske i Megawatis program har fået kritikere til at kalde hende en "Suharto i skørter" - et øgenavn, der næppe behager efterkommeren af Indonesiens første præsident Sukarno
Men lykkes projektet, og hun bliver landets næste - og tredje - præsident, vil hun slutte sig til rækken af asiatiske kvinder, som følger efter deres berømte fædre: Filippinernes Corazon Aquino, der i midtfirserne stod i spidsen for opgøret med den korrupte Ferdinand Marcos' styre; Burmas Aung San Suu Kyi, der stadig yder regimet modstand; Indiens afdøde premierminister Indira Gandhi eller Pakistans Benazir Bhutto.
Som det har været tilfældet med flere af ovennævnte kan Megawati blive den samlende figur, der er nødvendig for et så splittet land i en vigtig overgangsfase. En fase, der helst skulle lede hen mod demokrati.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu