Læsetid: 2 min.

I en tidslomme

8. juni 1999

Er der liv på brædderne i årets Helsingør-revy?

REVY
Dette er en advarsel. Eller en hjælp. Ifald De, kære læser, agter Dem ad Helsingør til for at bivåne årets revy, vær da opmærksom på følgende: find konfirmationssættet frem eller den todelte sag, De bar ved Basses sølvbryllup sidst i halvfjerdserne. Spis brun mad - frikadeller, ribbensteg, stegt lever osv. - inden afrejsen for at komme i stemning. Tag
kystbanen, helst en afgang af dem, der er forsinkede og/eller holder ved samtlige stationer samt dvæler ved diverse trinbræt og gå det sidste stykke til det yndige lille cremefarvede teater i adstadigt tempo - så skulle sindet være beredt til den tidslomme, man dumper ned i, når revyen - der af uransagelige årsager hedder 1999 - går i gang.
Lad Dem ikke narre af optakten. Den sjove mand, der kommer på scenen og gantes med lysmanden for at ende i en længere håndholdt joke, er det sidste glimt af nutiden, der trænger sig på. Fra da af breder trygheden og genkendeligheden sig.
Fruen siger det selv, da hun får afværget, at den sjove mand smider tøjet: det ska' være revy, nøjagtig som vi plejer. Til den ende får hun hjælp af hr. Geertsen, der - udover et fiffigt todelt nummer på hver side af pausen - har begået den ene beroligende tekst efter den anden. Når hr. Geertsen bliver træt, tager hr. Frøberg over. Han er lige ved at ramme rigtigt i en sketch om visse vanskeligheder for modstandskampen i en tid, der ikke ligger revyen fjernt, men opgiver i erkendelse af, at det har nymodens fænomener som Lex & Klatten gjort længere, galere og mere begavet.
Når hr. Maibom får chancen, bevæger vi os i den rigtige retning, men han får den kun to gange: i et næsten frydefuldt sadistisk billede af et nedslidt ægteskab med hakkeorden og kulturfjendske oplevelser på busrejsen - spillet neddæmpet og stærkt af Fruen og Den sjove mand. Og i Torben Zellers solo om at pynte lidt på et farveløst liv. Kit Eichlers oplæg til en omvendt posedamesketch lægger godt fra land, men kommer ikke ud på det dybe.
Resten er gamle numre, af og til på nye flasker, og hist og her livet op af shorties. Fra sin storhedstid på Bakken har Fruen medbragt sin kærlighed til medleys, her over (selvfølgelig) gamle revyhits, der er noget kønt ved kærligheden, men nummeret er ikke noget, der bringer salen nærmere halvfemserne.
Holdet kæmper for sagen med fuld professionalisme, aner de mon uråd?

*Helsingør Revyen 1999. Medv.: Lisbet Dahl, Claus Ryskjær, Kit Eichler & Torben Zeller. Instr. & kunstnerisk leder: Lisbet Dahl. Scen.: Kristian Vang Rasmussen. Kapelm.: Allan Andersen. Helsingør Sommerteater til 31. juli

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her