Læsetid: 6 min.

Nogle ting i livet bør være langsomme og dybe

1. juni 1999

Dr. S.K. Chakraborty har i mere end tyve år arbejdet for at integrere de indiske Vedaers ældgamle visdom i moderne erhvervskultur

KULTUR
I udkanten af Calcutta ligger et usædvanligt center for erhvervskultur, Ledelsescenter for Menneskelige Værdier, hedder det, og det ledes af Dr. S. K. Chakraborty, der netop har været i Danmark for at holde kursus for danske erhvervsledere. I mere end tyve år har centret nu arbejdet med at integrere den ældgamle indiske visdom i Vedaerne med en nutidig erhvervskultur.
I denne bestræbelse ligger Dr. Chakraborty og hans center i lige forlængelse af en stor indisk tradition for at lade åndelige værdier gennemlyse også den verdslige stræben. Store indiske forgængere i så henseende er nobelpristageren i litteratur Rabindranath Tagore, religiøse ledere som Swami Vivekananda og Sri Aurobindo, samt Mahatma Gandhi, de fire som Ledelsescentret er tilegnet.
Kendetegnende for alle fires virke er selvfornægtelse, afkald på magtudøvelse, ikke-vold, medfølelse og uselviskhed, betoner Dr. Chakraborty. Og det er sådanne egenskaber, han uddanner erhvervsledere over det meste af verden i.

Konkurrence er spild
"Vi har to vigtige mål:
"For det første at understøtte professionelle færdigheder for ledelse med menneskelige værdier af høj kvalitet. Hvis ledere ikke besidder disse værdier men kun har en række færdigheder, bliver disse manipulative og destruktive."
"For det andet - og sammenhængende med det første - arbejder vi for at knytte den indiske vediske kultur til ledelseskulturen. Hvor Kina og Japan har Kungfutze og Vesten har den protestantiske etik, dér har Indien Vedaerne."
- Hvordan anvende vedanta på forretningsledelse?
"Vedanta er baseret på indsigten i den enhed, der forener hele skabelsen. Vi lærer om måder at anvende denne indsigt på, eksempelvis inden for teamwork og i forholdet til kunder."
- Men den vediske kultur går ud på indre fordybelse, opgivelse af egoet og kontakt med éns højere selv. Hvordan forene dette med salgstal og konkurrence om markedet?
"Konkurrence er unødvendig, et spild. Konkurrence er ikke nødvendig for fremskridt."
- Men for at sælge sine varer?
"Naturligvis kan man ikke undgå konkurrence på markedet. Men det betyder ikke, at man skal gøre konkurrencen til en lov. I Vesten konkurrerer far mod søn, broder mod broder osv. Man bør ikke gøre konkurrence til en altdominerende lov. Den er kun noget, der følger med en lille del af helheden."
- Imidlertid invaderer Vestens livsform Indien med stormskridt i disse år. Hvordan skal Indien kunne undgå de omgangsformer, der følger med fri konkurrence og økonomisk-materialistisk livssyn?
"Det er former, der sønderriver samfundet, og som man må gøre alt for at bekæmpe. Det er rigtigt, at man begynder at se dem i Indien også," siger Dr. Chakraborty.
"Professionel ledelse i Indien er således ikke meget forskellig fra den vestlige. Uddannede indiske ledere har lært i vestlige institutioner og har den samme mentale orientering. Dog findes der i indiske virksomheder en respekt for familie, alder, køn og anciennitet. Den er dybt rodfæstet i Indien, fordi den indiske kultur er så gammel. Og det øver en vis indflydelse. En junior, der mener noget andet end én, der er ældre end ham selv, vil tale i et meget kontrolleret sprog, som viser, at han respekterer den andens alder. De ældre nyder automatisk respekt i kraft af deres alder. Det giver gennemskuelige og forudsigelige relationer, og det er en god ting."
"På samme måde har gifte kvinder et rødt mærke i panden, så man kan se, de er gift. Man opfører sig anderledes over for en gift kvinde, selvom der er en tendens til, at uddannede kvinder tager lettere på det."
"Det skaber en vis ordentlighed."

Forbrydelse
Dr. Chakraborty er imidlertid stærkt opmærksom på de problemer, et Indien under modernisering står midt i - faktisk er et vigtigt formål med hans center at fungere som en advarsel og som en påmindelse om, at fundamentet for ledelsesværdier må være bevidstheden om altings enhed, og forpligtelsen til at handle i overenstemmelse hermed. "Vi må praktisere den. Det er vores pligt," siger han.
"Det fuldstændige tab af tillid til Indiens Sandhed i store grupper af vores intelligentsia og vore opinionsdannere nærmer sig en utilgivelig forbrydelse mod eftertiden. Ved fortsat at være benovet vestligt orienterede, undlader disse vore brødre og søstre nemlig samtidig at bevare det alternative orientalske paradigme, med de reddende kræfter det besidder, for menneskeheden i sin helhed," skriver han i sin seneste bog Wisdom Leadership. Dialogues & Reflections. Truslen er ifølge Dr. Chakraborty højst reel:
"Under påskud af globalisering og fri markedskonkurrence er erhvervslivet i de teknologisk avancerede lande ved at kaste alle menneskelige værdier over bord. Med den magt, informationsteknologien giver dem, og hvor de altid vil forblive langt foran resten af verden, trækker de dygtigt størsteparten af jorden med ind i et vildt og forhastet ræs mod ingenting. De ultimativt uetiske værdier eller ikke-værdier som selviskhed og konkurrence tillades frit løb i den økonomiske junge. Rovgriskheden i praktiseringen af evangeliet om den stærkestes overlevelse er i dag langt mere hensynsløs, end den nogensinde har været i junglen. Alligevel bliver verden ubarmhjertigt hjernevasket til at tro, at det er denne økonomiske og finansielle adfærd, der indvarsler lighed, fred og lykke til hele verden."
Men trods de vestlige landes globale dominans tror Dr. Chakraborty ikke, at det vil komme til at gå i Indien som i Vesten. "Den vestlige konkurrence passer ikke til indisk temperament," mener han.
"Den indiske kultur er inderst inde en fredelig kultur. Som påpeget af Rabindranath Tagore, så er den vestlige kultur vokset ud af byernes vækst, og byer bliver nødvendigvis adskilt fra naturen."
"Men den indiske kulturs kerneform er ashramen, hvor en vismand samler folk omkring sig til et både praktisk og åndeligt liv, indisk kulturs oprindelige kerne er gennemsyret af fred, harmoni og tilfredshed."
- Egentlig tror jeg heller ikke, den moderne livsform oprindelig passede til de europæiske landes temperament. Det er jo gamle bondesamfund. Men vesterlændinge har været nødt til at tilpasse sig under den økonomiske tvang, og det er jo den, der kommer til Indien nu?
"Her vil jeg gerne pege på en effekt, Centret har i netop dén henseende. I de sidste tretten år har vi hver januar afholdt en ugelang international konference med deltagelse af ledere fra Vesten, Australien, Sverige, Holland, UK, USA Schweiz og Danmark. Og det er faktisk instituttets mest succesfulde program. (Instituttet afholder to lederkurser månedligt. red.)
- Vil det sige, at Deres tanker har mest gennemslagskraft i Vesten?
"De er også meget accepterede i mit eget land. Men gradvis vinder vedantisk etos og værdier i lederskab og teamwork accept også i Vesten. Vestens egen videnskab bekræfter nu, hvad de indiske rishier, vismænd, altid har vidst: at verden er ét."

Uddannelse nødvendig
- Kan man forestille sig en indisk modernisering med rod i Vedaerne, der er væsensforskellig fra de vestlige konkurrencesamfund?
"Det tror jeg. Men kun, hvis man gør sig klart, at der er behov for en løbende uddannelse i vedantisk etos, samtidig med at vi moderniserer."
"Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at vedanta er ren psykologi og filosofi. Vedanta er ikke nogen formalistisk religion."
- Hvordan uddanner man ledere på Centret? Hvad vil eksempelvis teamwork sige i et vedanta-perspektiv?
"Undervisningen er to-delt. Der undervises på den ene side i teori: hvad indeholder den vediske filosofi og psykologi, og på den anden side i meditation, som hjælper os til at genetablere følelsen af altings enhed."
"I praksis indeholder denne de dybt forankrede følelser eller emotioner eller dispositioner, der tilskynder og styrer vores intellekt, og som er årsager både til vore beslutninger og til de midler vi bruger for at nå vores mål. Og disse kan udmøntes i en række værdier såsom fairness, tålmodighed, ydmyghed og omsorg. Med sådanne værdier som ledelsesprincipper tjener man enheden. I forlængelse heraf lærer kursusdeltagerne om det, vi kalder social emotions: venlighed, medfølelse, glæde over dyden og overbærenhed med den slette. Hensigten er, at man når frem til en bedre indbyrdes forståelse."
"Men jeg er en beskeden mand. Jeg stiller ikke højlydte krav om, at mit virke vil resultere i, at alt bliver vidunderligt."
Den røde tråd, Dr. Chakraborty orienterer sig efter er spørgsmålet om, hvad der gavner den menneskelige karakter og dermed medvirker til fremskridt i menneskelighed.
"Nogle ting i livet bør være langsomme og dybe," siger han. "Det, som er overfladisk og hurtigt, Internet, cyberinformation osv., har ikke nogen indflydelse på den basale menneskelige karakter. Det er støj. Og man skal ikke have Internet-fart på i menneskelige relationer."
"Det er ikke nemt at lære at være rolig i bevægelse, men det kan læres. Det er selve den centrale ledelsesudfordring: hurtig udenpå, rolig indeni."

*S. K. Chakraborty: Wisdom Leadership. Dialogues & Reflections. Wheeler Publishing. New Delhi. Allahabad

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her