TORSDAG den 1. juli slutter en epoke med salg af toldfrie varer i EU, fordi en stålsat dansk økonomiminister sekunderet af Holland turde sige nej til at ændre en otte år gammel EU-beslutning om at droppe det toldfrie salg på rejser mellem EU-landene. Lobbyister fra de europæiske taxfreebutikker forsøgte at forhindre det, der nu vil ske. I en politisk millionkampagne påstod de, at over 100.000 arbejdspladser stod på spil i EU-landene, hvis det skattefrie salg med en årsomsætning på omkring 40 mia. kroner i EU's lufthavne, fly og i færgebutikker. Og de hævdede, at det fra den 1. juli vil blive dyrere at rejse og købe sprut, cigaretter og parfume. Stormagterne Tyskland, Frankrig og Storbritannien var parate til at udskyde det hele - og imens gjorde gadehøjdepolitikeren Freddy Blak det toldfrie salg til sin helt store mærkesag... så det kunne høres.
Om en uge er det slut, og i flere aviser har man i den senere tid kunnet læse patetiske og oppustede farvelartikler til det 'eventyr', der for 52 år siden begyndte i Shannon-lufthavnen i Vestirland. I Ekstra Bladet har en Per Kanstrup skrevet, at det er intet mindre end "jerntæppet", der går ned den 1. juli. Og i Jyllands-Posten skrev Stig Olesen i søndags disse grædende ord: "Farvel Toblerone, farvel Remy Martin, farvel Elizabeth Arden. Hvad skal vi nu få tiden til at gå med på de lange rejser? Og vil stewardesserne overhovedet gide flyve med? Vil de sønderjyske kortklubber overleve? Og vil After Eight nogensinde smage på samme måde?"
AK, LÆRER de aldrig at glæde sig over noget på Jyllands-Posten og Ekstra Bladet? Eller skal det hele bare skylles ned med en luksus Lumumba på en spritbåd på Flensborg fjord, mens et kollektivt adfærdspsykologisk vemod sænker sig i det 20. århundredes politiske nat? For hvad nu, hvis Stig Olesen har ret, og at det toldfrie salg i denne halvdel af århundredet bare handlede om at dræbe kedsomheden under rejsen.
Grådige luftfartsselskaber, som bl.a. Premair, forsøger nu at opkræve et ekstra gebyr på 175 kroner pr. flysæde, fordi de hævder at miste indtægter, når det toldfrie salg forsvinder. Men vil Rejseankenævnet - og konkurrencen på markedet - tillade det?
Hvis det er angsten for kedsomheden, som har holdt de taxfree forbrugere til ilden i det sidste halve århundrede, så vil omsætningen i de rejsendes selskaber sikkert snart stige igen - også til glæde for skattemor.
Luftfartsselskaberne, lufthavnene og spritbådene har hidtil solgt taxfree varer med en solid profit, og det er hovedforklaringen på, at de også efter den 1. juli kan sælge varer, der er væsentlig billigere end hjemme i supermarkederne. En række lufthavne i Tyskland, i Belgien og flere andre EU-lande har netop meddelt, at de efter den 1. juli holder priserne i ro på stort set alle varer. Rederiet Scandlines vil hæve prisen på en karton cigaretter med to kroner (sic!) til 194 kroner, og konkurrenten Easy Lines lover, at priserne ikke stiger, og at ingen medarbejdere afskediges. Og begge rederier har åbnet store grænsebutikker i de tyske havne, så storrygende og drikkende danskere også efter den 1. juli kan tage på forbrugsrejse for at slå kedsomheden ihjel, spille whist og tale om noget som meningsfuldt som forskellige varepriser.
Danskere, der efter den 1. juli får tics og længes efter varer med taxfree mærkater, kan tilfredsstille lysterne ved at rejse til lande udenfor EU - f.eks. med færge til Polen eller Norge, på chartertur til Tyrkiet, på vandretur til Andorra i Pyrenæserne eller til Gran Canaria, der er et spansk frihandelsområde. Det er derfor spild af tårer at græde over, at en toldfri subkultur forsvinder.
KOM NED på jorden igen alle I patetiske og populistiske grædebørn. Kendsgerningen er, at de toldfrie varer var et skatteyderfinansieret privilegium, der blev fordelt meget skævt. Bodegadanskeren, der ikke bor i nærheden af grænserne og som kun tager på en chartertur om året, har ikke kunnet fylde barskabet så tit som elitens vellønnede forretningsrejsende, politikere og diplomater, der får 'firmaet' til at betale hyppige udlandsrejser. Fra den 1. juli er EU et lille skridt nærmere en udligning af det skel.
For næste hug bør være - som bl.a. Marianne Jelved har foreslået - at fjerne de skatteprivilegier, som de europæiske landes diplomater stadig klamrer sig til. Med henvisning til den såkaldte Wien-konvention fra 1961 kan en diplomat - og dermed også en EU-kommissær - lave et toldfrit storindkøb hvert år af ikke mindre end 20.000 cigaretter, 60 liter alkohol og 5.000 liter benzin. Det skriger til himlen af dobbeltmoral, og man får lyst til at stille sig i gadehøjde med Freddy Blak, der som en sand demokrat har sat ord på forargelsen: "Hvis fru Jensen i Nørre Snede ikke kan købe toldfrit, hvorfor skal kommissærerne så have den mulighed. De er jo bare almindelige europæere ligesom andre."bjm
