Godt hjulpet af NATO-bombardementer og en ny øverst-kommanderende gør den Kosovo-albanske partisanhær nye fremstød fra det nordlige Albanien
Spændingen er øget markant i de seneste dage i det nordlige Albanien, hvorfra den Kosovo-albanske partisanhær, UCK, forsøger at erobre kontrollen med området omkring det strategisk beliggende Pastrik-bjerg for dermed at etablere en ny forsyningslinje til partisanlommer inde i selve Kosovo.
NATO-fly var både i forgårs og i går på vingerne for at bombe den jugoslaviske hærs og serbiske politistyrkers stillinger i bjergene tæt på grænsen mellem Kosovo og Albanien. I går faldt fem bomber - formentlig fra NATO-fly, selv om det ikke er bekræftet af NATO - inde på albansk territorium tæt på grænseposten ved Morina, hvor næsten en halv mio. Kosovo-albanerne har krydset grænsen efter de seneste måneders fordrivelse. Ingen personer blev ramt.
Jugoslavisk granatild ødelagde mandag grænseposten ved Pogaj, kun en halv km fra Morina, og granater blev affyret mod byen Kruma, 15 km fra Morina. Heller ikke her var der tab af menneskeliv.
Den voldsomme opblussen af krigshandlinger i grænseområdet har fået OSCE, Organisationen til Sikkerhed og Samarbejde i Europa, til at overveje en evakuering af landsbybeboerne til byen Kukes, som p.t. huser ca. 33.000 Kosovo-albanske flygtninge. Men også Kukes er inden for serbisk artilleris rækkevidde.
NATO-hjælp til UCK
Kampene skyldes et forsøg fra UCK på at fordrive de serbiske styrker fra deres positioner ved det strategisk beliggende Pastrik-bjerg, hvorfra store dele af Djakovica-dalen i Kosovo og dermed vejen mod den vigtige by Prizren kan overvåges. Lykkes det partisanerne at erobre kontrollen med Pastrik-bjerget har UCK etableret endnu en vigtig forsyningslinje fra det nordlige Albanien til kæmpende, men isolerede enheder i Kosovo.
I forvejen er det lykkedes partisanerne at etablere en forsyningslinje fra byen Bajram Curri længere mod nord og et stykke ind i Kosovo. Det skete, da UCK tidligere på måneden tog kontrol med en tidligere jugoslavisk kaserne ved landsbyen Kosare.
Der er næppe tvivl om, at partisanbevægelsens små, men betydningsfulde erobringer på slagmarken skyldes de fortsatte NATO-luftbombardementer mod alt, hvad der rører sig af serbisk militært isenkram i grænseområdet. Mandag indrømmede NATO for første gang, at luftbombardementer hjalp UCK til at etablere kontrol med områder i Kosovo.
"Adskillige serbiske infanteri-, kampvogns- og paramilitære enheder er koncentreret i området omkring Pastrik-bjerget. Hvis de kommer ud fra deres skjulesteder for at imødegå UCK-partisanerne, kan NATO angribe dem. Hvis de bliver i skjul, tjener de ikke deres formål", siger en NATO-kilde til Reuters.
"Vi har det klare formål at slå til mod de jugoslaviske styrker, hvor de end måtte være i Kosovo. Hvis UCK er i stand til at drage fordel af det - so be it", sagde NATO's talsmand, Jamie Shea, på det daglige pressemøde mandag.
Shea tilføjede, at NATO "ikke har direkte forbindelser" med UCK, der ialtfald i store dele af den vestlige militæralliance hidtil er blevet betragtet med stor skepsis - og som så sent som sidste år af den amerikanske Balkan-udsending Robert Gelbart rent ud blev betegnet som "en terroristorganisation".
Krigsveteran fra Kroatien
Men NATO-bombardementerne mod de jugoslaviske styrker i grænseegnene er ikke den eneste årsag til UCK's militære fremskridt i de seneste uger. Flygtningestrømmen fra Kosovo har fyldt UCK's rækker med topmotiverede mænd i alle aldre. Ifølge UCK's leder, Hashim Thaci, råder partisanhæren over 20.000 bevæbnede mænd samt 10.000, der yder 'logistisk støtte'.
Den vigtigste årsag til, at de ofte ukoordinerede militser, der tidligere udgjorde UCK, nu er blevet en militær faktor, Beograd skal regne med, er dog udnævnelsen af en ny øverstkommanderende, Agim Ceku - en mand med solid erfaring fra tidligere Balkan-krige.
Agim Ceku var - skønt indfødt Kosovo-albaner - generalløjtnant i den kroatiske hær i en årrække og en af arkitekterne bag den 'Operation Storm', der i 1995 fordrev serberne fra de serbisk-kontrollerede områder i Kroatien og dermed også vendte slagets gang i Bosnien.
Ceku har - som en af de eneste Kosovo-albanere - en traditionel militæruddannelse bag sig. Han blev uddannet på militærakademiet i Beograd og var i flere år officer i den jugoslaviske hær. Han deserterede i 1991, da den jugoslaviske forbundshær blev sat ind mod Kroatien, tilsluttede sig den da nyetablerede kroatiske hær, og var med til at bygge den op.
Som en af hovedplanlæggerne bag Operation Storm, hvor 180.000 serbere i Krajina blev fordrevet fra deres hjem, 22.000 huse systematisk ødelagt, og 400-600 civile blev dræbt, er Agim Ceku naturligt i søgelyset for Den Internationale Straffedomstol i Haag, hvilket vækker en del bekymring i NATO.
Ifølge Drago Hedl, indenrigsredaktør for det uafhængige kroatiske dagblad Novi List, er Cekus navn dog ikke dukket op i de rapporter, som menneskerets-grupper har udarbejdet om grusomhederne mod Krajina-serberne.
Ifølge et andet kroatisk dagblad, Jutarni List, har yderligere 16 etnisk-albanske officerer med kamperfaring fra den kroatiske hær meldt sig sammen med general Ceku til UCK-hæren.
Det officielle Kroatien har hidtil holdt lav profil i Kosovo, men der er ingen tvivl om, at de kroatiske sympatier er hos Kosovo-albanerne.
Politisk splittet
Mens Kosovo-albanerne således er militært styrket de seneste uger, er splittelsen mellem de politiske kræfter så stor som altid.
Efter et betydeligt vestligt pres lykkedes det tilsyneladende at få arrangeret et møde i Paris mellem Kosovo-albanernes to førende politiske ledere: 'Præsident' Ibrahim Rugova, der i mange år stod for en ikke-volds strategi i kampen mod Beograd, og 'ministerpræsident' Hashim Thaci, UCK's politiske leder, der trods sine kun 29 år blev chef for den eksilregering, som UCK og et par Kosovo-albanske partier dannede i april.
Mødet, der skulle have fundet sted på den albanske ambassade i Paris torsdag i sidste uge, kom dog aldrig i stand. Ifølge Thaci repræsenterer Rugova ikke længere andre "end sig selv og sine body-guards", og Rugova anerkender ikke Thacis UCK-dominerede regering og har afvist 'tilbud' om ministerposter.
