Læsetid: 3 min.

Udsigt til bombestop i Serbien

5. juni 1999

NATO skal i dag diskutere tilbagetrækning af serbiske styrker fra Kosovo. Uenighed med Rusland om sammensætning af en fredsbevarende styrke og dens kompetence

BOSTON - Hvis en NATO-general og jugoslaviske officerer når til enighed om en tilbagetrækningsplan for serbiske soldater og politi fra Kosovo på et møde i dag nær den makedonske grænse, vil NATO's luftkrig blive indstillet søndag.
Det oplyste både EU og NATO-kilder i går til Reuters og AP, mens NATO-fly fortsatte bombardementer af militære mål i Kosovo og Serbien. Ifølge Frankrigs præsident Jacques Chirac vil alliancens fly imellemtiden undgå at ramme civile mål, der har militær nytte.
"Når de tekniske detaljer for tilbagetrækningen er på plads, vil vi vente og se, om Beograd rent faktisk rykker sine tropper ud. Herefter vil vi overveje at indstille bombardementerne," sagde NATO's talsmand Jamie Shea i går.
Et bombestop ville bane vej for G8-landenes fremlæggelse af en resolution i Sikkerhedsrådet, som vil give fredsaftalen indgået mellem Jugoslavien og mæglerne fra EU og Rusland et officielt FN-stempel. Kina og Rusland har bebudet, at de ikke vil støtte en FN-resolution, hvis bomberne fortsætter med at falde.
Ifølge den tre sider lange fredsaftale vil Jugoslavien have 48 timer til at nedlægge sit antiluftskyts og syv døgn til at trække 40.000 mand og militært materiel ud af Kosovo. Ifølge aftalen skal denne store styrke stationeres bag en stødzone i Serbien, men det er ikke afgjort, hvor tæt på grænsen til Kosovo.
Totusinde amerikanske marineinfanterister stationeret på skibe i Adriaterhavet vil følge lige i hælene på de serbiske soldater, og kort efter indsættes NATO udrykningsstyrke på 13.000 mand i Makedonien, der er under kommando af den britiske general Michael Jackson.
Den makedonske regering gav i går NATO tilladelse til at udvide sine styrker med 14.000 nye soldater. Færre soldater vil rykke ind i Kosovo fra Albanien og Bulgarien.

Tomrum skal undgås
NATO råder over 25.000 soldater i Albanien og Makedonien. Eftersom den samlede fredsbevarende styrke vil blive på 45.000, skal der hurtigst muligt indkaldes friske tropper.
"Vi kan ikke risikere at have et militært tomrum i Kosovo, fordi der ikke er nok soldater og udstyr til rådighed," sagde Jamie Shea i går.
Der hersker stadig usikkerhed om, hvor mange tropper der skal anvendes fra lande udenfor NATO, herunder især Rusland.
"Vi er uenige om sammensætningen af den fredsbevarende styrke (KFOR), men jeg tror vi kan bygge bro," sagde USA's viceudenrigsminister Strobe Talbott i går fra Helsinki.
Talbott ventede forgæves på at træffe Ruslands mægler Viktor Tjernomyrdin, der er blevet kritiseret skarp af oppositionen i Duma'en for at have givet køb på russiske interesser. Selv hans nære militære rådgiver i handlingsforløbet er foruroliget over fredsaftalen.
"Har Rusland forrådt Jugoslavien," spurgte generaloberst Leonid Ivasjov. Han protesterede over, at russiske styrker risikerer at komme under NATO's kommando.
Men måske der er en udvej. En Pentagon-kilde foreslog i går at iføre KFOR's mulige leder, general Michael Jackson, to hatte. Rent nominelt kan han blive udnævnt FN's øverstkommanderende, mens man i princippet bevarer NATO's kommandostruktur.
Den oplagte fordel for russerne er, at deres fredsbevarende styrke vil blive betalt fra FN's kasse for fredsbevarende operationer.
Antageligt vil stormagterne USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien få hver deres sektor at styre i Kosovo, og efter samme princip som i Bosnien vil soldater fra andre lande blive spredt ud i de fem sektorer. Det springende punkt er, hvor det russiske kontingent skal være, og om det får sin egen sektor.

Side 6-7: Reportage og analyse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her