Læsetid: 4 min.

'Værket skal rumme tiden i sig'

9. juni 1999

Indkøbere på kunstmuseerne erkender, at der er for få kvinder repræsenteret på museerne. Men de vil ikke ændre deres indkøbspolitik

KUNST M/K
Der er langt mellem kvindenavnene på de hvide skilte ved billederne på Statens Museum for Kunst. Langt de fleste værker er - som på de fleste andre museer for samtidskunst - lavet af mænd.
Indkøbere på danske museer erkender, at kvindelige kunstnere er for dårligt repræsenterede. Men de vil ikke skele til kønnet, når de køber kunst.
"Det ville være dybt forfærdeligt, hvis man fra politisk side sagde, at man skulle købe ligeligt ind af mandlige og kvindlige kunstnere. Vi kunne ikke drømme om at skelne mellem, om det er en kvinde eller en mand, der har lavet et værk. Vi indsamler kunst, som vi synes er væsentlig og relevant på det pågældende tidspunkt, siger Vibeke Petersen, som er overinspektør på Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling på Statens Museum for Kunst, og dermed en af de ansvarlige for museets indkøb af moderne kunst.
"De kvindlige kunstnere er blevet mere synlige op igennem firserne, og jeg tror, at de er stærkt på vej. Men de må legitimere, at deres værker er lige så interessante som mændenes, gennem deres arbejde," siger hun.

Antallet ikke vigtigt
Direktør på Arken, Christian Gether, deler den holdning. Men han mener også, at man på museerne i højere grad bør være opmærksomme på de kvindelige kunstnere.
"Det er helt tydeligt, at de mandlige kunstnere er bedre til at markedsføre sig end de kvindelige kunstnere. Og fordi de kvindelige kunstnere ikke råber så højt, er det vores opgave som museumsfolk at være særlig opmærksomme på, om der sker noget interessant blandt dem, inden vi beslutter os for at købe et værk," siger han.
Men han understreger, at når det kommer til det konkrete indkøb, vil han ikke købe et værk, blot fordi det er en kvinde, der har produceret det.
"Vi vurderer værkerne ud fra den betydning, der ligger i dem, og som udgangspunkt vurderer vi dem ikke ud fra, om det er en mand eller en kvinde, der har lavet dem," siger Christian Gether.
Ud af 29 nyerhvervelser på Arken i 1998, var fire af værkerne lavet af kvinder.
"Til gengæld er det centrale værker, og jeg mener ikke, man skal lægge så meget i antallet. Man må ikke måle det ligefrem proportionalt i antal eller kroner," siger Christian Gether.
Kriterierne for at et værk er centralt er kan ifølge Christian Gether være værkets evne til at tolke den aktuelle eksistentielle tilstand, eller dets evne til at komme med overordnede udsagn. At det rummer tiden i sig.
Også direktør på Aarhus Kunstmuseum, Jens Erik Sørensen, peger på, at man bør være mere opmærksomme på problemet.

Mere slagkraftige
"Kvinderne er helt klart underrepræsenterede på museerne, og det er et problem, vi er opmærksomme på," siger han.
Ifølge Jens Erik Sørensen kan der være forskellige årsager til, at antallet af værker, der er lavet af kvinder, er så lille.
"Jeg tror ikke, at der er nogen, der bevidst siger, at de ikke vil købe et værk, fordi det er en kvinde, der har lavet det. Men det kan være fordi de mandlige kunstnere har et mere slagkraftigt udtryk, som i hvert tilfælde os af det mandlige køn bedre kan identificere os med. Det er jo de samme lege, vi har leget som børn," siger han.
"De kvindelige kunstnere har ligesom fat i en anden side af tilværelsen. Flertallet af de unge kvindelige kunstnere er præget af et blødere og mere følelsesladet udtryk, hvor man først lige skal have kontakten over i den anden hjernehalvdel," siger han, men han understreger, at han ikke af den grund mener, at der er tale om, at de laver dårligere kunst.
Ud af ti nyerhvervelser i 1998 på Aarhus Kunstmuseum var et af værkerne lavet af en kvinde.
Men Jens Erik Sørensen peger på, at selv om det kan spille en rolle for ham, at han bedre kan identificere sig med de mandlige kunstnere, så er billedet tilsvarende på andre museer, hvor direktørerne er kvinder.
"Mændene har en eller anden evne til at slå igennem. Der har jo heller ikke været nogle kvindelige kunstnere, som har repræsenteret Danmark på Biennalen eller Documenta," siger han.

Kønspolitikken i dansk kulturliv
Er det danske kulturliv struktureret på en sådan måde, at kvinder og mænd som udgangspunkt har forskellige muligheder? Hvordan fordeler kulturpengene sig? Inden for kunst? Litteratur? Film? Hvordan ser unge kvinder på deres muligheder? Er kvinder og mænd ligeligt repræsenteret inden for kunstarterne?
Dette er den tredje artikel i Informations serie om kønspolitikken i det danske kulturliv. De foregående artikler blev bragt den 26. maj, 29-30. maj, 2. juni og 5.-6. juni.
Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu