Læsetid: 3 min.

Vil verdens rige klub gøre det lettere at være et fattigt land?

18. juni 1999

Når verdens syv førende industrilande og Rusland mødes i Køln i weekenden, vil de blive mødt med krav om total gældslettelse for verdens fattigste lande

GÆLDSLETTELSE
Når verdens syv rigeste lande og Rusland, de såkaldte G8-lande, i weekenden holder topmøde i Køln, vil gældslettelse for verdens omkring 40 fattigste lande være på dagsordenen sammen med drøftelser af den internationale finansstruktur og stabilitets-pagten for Balkan.
Og de otte landes statsledere kan være sikre på, at mødet vil blive en publikumssucces, for mere end 50.000 mennesker, der støtter op om den internationale gældslettelseskampagne Jubilee 2000, forventes at møde op.
Lørdag eftermiddag vil repræsentanter for Jubilee 2000 nemlig overrække G8-mødets vært, den tyske kansler Gerhard Schröder, 10 millioner underskrifter, som græsrodsorganisationer rundt om i verden har indsamlet.
De mange mennesker - heraf 25.000 danskere - har skrevet under på, at de går ind for en fuldstændig og betingelsesløs eftergivelse af de fattigste u-landes gæld til de rige lande.
U-landene er nemlig havnet i en håbløs situation, der betyder, at renter og afdrag på deres enorme gæld tages fra de penge, de ellers kunne bruge til uddannelse, sundhed og fødevareproduktion.

Delvis gældslettelse
Men selvom den folkelige opbakning til gældslettelseskampagnen er stor, så er det næppe sandsynligt, at de fattigste u-landenes gæld vil blive slettet i denne omgang.
Det, de otte lande, der tæller USA, Japan, Tyskland, Frankrig, Italien, England og Canada og Rusland, skal diskutere, er nemlig blot en forbedring af det nuværende HIPC-initiativ, (Heavily Indebted Poor Countries), som dels kun nedbringer u-landenes gæld til et bæredygtigt niveau, og dels indeholder en række krav om at gennemføre økonomiske reformprogrammer.
Seks ud af de otte lande er kommet med forslag til forbedringer af HIPC-initiativet, der indtil videre kun har givet syv lande gældsreduktion.

HIPC koster ekstra
Allerede sidste lørdag mødtes G7-landenes finansministre for at diskutere ændringsforslagene, og det tyder på, at der vil være forandringer for op til 12 mia. ekstra dollar i HIPC-initiativet. Heraf skal de seks mia. dollar komme fra multilaterale kreditorer såsom Verdensbanken og Den Internationale Valtuafond (IMF).
Verdensbankens europæiske vicepræsident, Jean Fransois Rischard har allerede været ude og forklare, at banken er meget glad for idéen, men også meget bekymret over finansieringen, idet den ikke som Valutafonden har guldreserver, den kan sælge ud af for at finansiere de øgede udgifter. Derfor er det op til lande som USA, Japan og Frankrig at forsyne banken med midler, mener repræsentanter fra Verdensbanken.

Tyskland har bremset
Men også Valutafonden har hidtil haft det problem, at Tyskland har bremset for salg af fondens guldreserver. Men nu meddeler cheføkonom Klaus Gretschmann, der skal rådgive Schröder under G8-mødet, at Tyskland går med til at sælge 10 procent af guldreserverne, der i alt har en værdi af 27 mia. dollar. Han tilføjer dog, at det skal gøres med omhu, for at undgå at presse den svage guldpris yderligere ned, hvilket vil gå ud over de guldproducerende u-lande.
Hvilke ændringer i HIPC-initiativet, der forårsager de øgede omkostninger har G7-landenes finansministre dog ikke løftet sløret for endnu.
De græsrodsorganisationer, der står bag Jubilee 2000-kampagnen, forventer dog, at det bliver det tyske ændringsforslag, der vedtages på mødet, fortæller Lars Kock fra ulandsorganisationen Ibis.

De tyske idéer
Det tyske ændringsforslag lægger op til en hurtigere behandling af ansøgningerne, og derudover mener Tyskland, at grænsen for, hvor forgældede lande skal være, før de kan få gældslettelse, skal være mere fleksibel.
Der skal også være mulighed for at give landene 100 procents gældslettelse, hvor de i dag højst få 80 procents gældsreduktion - det mest almindelige er dog, at der kun gives gældsreduktion til det niveau, hvor landenes gæld er bæredygtig.
Tyskland præciserer også i deres forslag, at besparelserne på udviklingslånene skal bruges til fattigdomsbekæmpelse og ikke blot til at forbedre økonomien i de enkelte lande.
Kravet fra græsrodsorganisationerne bag Jubilee 2000 er altså trods forventede forbedringer ikke opfyldt, og derfor fortsætter underskriftindsamlingerne højst sandsynligt indtil det næste store G8-topmøde i Japan i april år 2000.
G8-mødet i Køln vil givet blive domineret af den spændte situation i Kosovo, hvilket kan gå ud over dagsordenspunkter som eftergivelse af gæld og etablering af nye internationale finans-strukturer efter den økonomiske krise i Asien.
Desuden skal stats- og regeringscheferne lægge langsigtede planer for genopbygningen af Jugoslavien og det øvrige Balkan.
Tysklands udenrigsminister, Joschka Fischer, har gjort det klart, at EU er klar til at tage ansvaret for opbygningen af Balkan, men det er uklart, hvad det vil koste, og hvordan byrderne skal fordeles.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu