Læsetid: 4 min.

Abbey Road - gaden med ludere og kunstnere

28. juli 1999

På grund af en enkelt Beatles-plade er fodgængerovergangen ved Abbey Road pladestudiet blevet verdensberømt - men historien begynder længe før

Nostalgia
Der var en gang, hvor det at være ansat i et pladestudie var en meget alvorlig sag. Så alvorlig, at samtlige ansatte skulle bære hvide kitler.
Da Englands premierminister Winston Churchill skulle besøge pladeselskabet EMI's studie, Abbey Road, en gang før 2. verdenskrig, gik han op ad de berømte trapper og stoppede lidt forpustet og forvirret op, da han var kommet ind i hall'en.
"My God," sagde han. "Jeg troede et øjeblik, jeg var gået forkert. Det ligner jo et hospital."
Abbey Road er vel nok verdens mest berømte pladestudie, af den simple grund, at the Beatles opkaldte en af deres sidste plader efter studiet. (Pladen er faktisk den sidste de optog sammen, men pga. problemer med Let it be, blev den udsendt før denne.) Og på grund af pladens omslag er fodgængerovergangen blevet et af de flittigst besøgte turistmål i London.
Beatles har optaget alle deres LP'er i studierne, men gruppen er blot en af mange, der har benyttet sig af EMI's faciliteter i den londonske forstad, siden det store hus på Abbey Road nummer 3 i 1929 blev solgt til The Gramophone Company Limited for en pris af 16.500 engelske pund. Firmaet skiftede efter en sammenslutning med Colombia navn til Electric & Musical Industries Ltd (EMI).
I løbet af to år byggede man, hvad der på det tidspunkt var verdens største pladestudie-kompleks, og i en pressemeddelelse til åbningen kunne man læse, at "der er blevet bygget tre forskellige størrelse studier for at kunne tilgodese de forskellige musikgenrer, som bliver optaget dagligt."
Studiet åbnede officielt den 12. november 1931, hvor Sir Edward Elgar dirigerede London Symphony Orchestra under overværelse af bl.a. George Bernard Shaw. Den berømte dirigent gik hen til podiet og sagde muntert til musikerne, "God morgen, gentlemen. Vi har et let program her til morgen. Vær venlig at spille, som om I aldrig har hørt det før." Og så gik de i gang med den historiske indspilning af Land of Hope and Glory.

Et kys fra Menuhin
Studiet blev hurtigt eftertragtet. Allerede i 1932 indspillede teenage-vidunderbarnet Yehudi Menuhin sit første af over 250 Abbey Road-værker, Elgars violinkoncert, dirigeret af komponisten selv. (Menuhin genindspillede i øvrigt koncerten i det samme studie 33 år senere, denne gang med Adrian Boult.)
"Hver gang jeg kommer forbi Abbey Road, sender jeg det et kys," fortalte Menuhin kort før han døde. "Så meget elsker jeg stedet. Men jeg kan også huske The Green Room, kunstnerrummet, hvor der stod den mest forfærdelige sofa, jeg nogensinde har oplevet. Tænk på alle de stakkels mennesker, der har siddet i det samme skrækkelige møbel."
I trediverne blev St John's Wood, som kvarteret omkring Abbey Road hedder, flittigt brug af parlamentsmedlemmer og det engelske aristokrati. Flere af dem havde installeret deres elskerinder i lejligheder i det ellers mondæne kvarter, og i folkemunde hed det sig, at de eneste, der kom i gaden var ludere og kunstnere.
Især rækken af kunstnere er imponerende. Abbey Road er ikke bare et pladestudie, det er i sig selv en vigtig brik i populærmusikkens historie. Her blot et lille udpluk fra de første 30 år: Elisabeth Schwartzkopf, Herbert von Karajan, Glenn Miller, Dinah Shore, Paul Robeson, Noel Coward, Fred Astaire, George Formby, Fats Waller og Marlene Dietrich.

Som at komme hjem
I 60'erne blev Abbey Road selvfølgelig synonymt med The Beatles og deres producer George Martin, men mange andre populære EMI-kunstnere indspillede deres hits sammesteds, og efter at Beatles med det berømte album havde gjort studiet verdenskendt i '69, har hvem som helst ville give deres højre arm for at indspille i Abbey Road.
Listen er uendelig. Vera Lynn, Cliff Richard & The Shadows, Adam Faith, John Barry, Peter Sellers & Sophia Loren, Connie Francis, Nelson Riddle, Shirley Bassey, The Hollies, Ella Fitzgerald - og senere bl.a. Pink Floyd, Stevie Wonder, Sting, Kate Bush, Andrew Lloyd Webber, Take That, Blur og Oasis.
I dag er studiet ikke længere blandt de bedste rockstudier, rent teknisk, men pga. atmosfæren og historien tiltrækker det stadig mange store kunstnere - og Abbey Road har op gennem 80'erne specialiseret sig i indspilning af filmmusik, bl.a. Oscar-vinderne Amadeus, Den sidste kejser og Philadelphia.
Og for George Martin er det stadig verdens bedste. Da han i '95 og '96 lavede det kæmpe Beatles-projekt Anthology var det naturligt, at det skulle foregå i de gamle Beatles-studier med de oprindelige mikserpulte - og også på det seneste Paul McCartney-album Flaming Pie, hjælper George Martin til på et par numre og har bl.a. indspillet den smukke "Beautiful Night" med både Ringo og strygere i Abbey Road.
Lad ham derfor få de sidste ord: "Når jeg idag vender tilbage til Abbey Road, så får jeg altid den der prikkende, varme fornemmelse af at komme hjem."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu