Læsetid: 3 min.

Agårk!

29. juli 1999

Dagens Agurk
Jovist forstår bønder sig på agurkesalat - og betydningen af at servere det, f.eks. til kylling. Før verden gik af lave og kyllingerne fik salmonella, serverede man nemlig altid kylling med både rabarberkompot og agurkesalat - i hvert fald ude på landet, hvor bønder elsker og lever og spiser.
Men de forrige tider er forbi. Nu får man aldrig denne klassiske søndagsret, den er degenereret til grillstegt lørdagskylling, for-parteret, mager og dryppende af kolesterolmættet olie. Forinden er den stakkels fugl ofte gjort usmagelig af et eller andet smagsløgsbedøvende stærkt krydderi, helt uden de diskrete kvaliteter, der var knyttet til den grydestegte kyllings gamle ledsagere, rabarberkompot og agurkesalat. Man kan gå helt - grassat ved tanken.
Svenskerne kan naturligvis ikke finde ud af noget, ikke engang hvad en agurk hedder. De sætter a'et efter gurk, gurka. Hvad kan man vente andet af et folk, der i årtier kørte i venstre side af vejen i stedet for højre. Agurkens sproghistoriske vandring er i øvrigt interessant at følge. Det ser ud til, at vi i reformationstiden har fået ordet sydfra, fra tysk eller hollandsk, som har overtaget det sengræske ord angúrion (vandmelon) via slavisk. Grækerne havde lånt ordet af perserne. Agurkens vandring er ikke så forskellig fra mange andre ords bevægelser gennem det sproghistoriske forløb.

BOTANIKER ER jeg ikke, men Salmonsens Konversationsleksikon kan fortælle, at stamformen voksede vildt i Asiens subtropiske egne, at den har været dyrket i Indien, hvorfra den er kommet til Kina i det 2. århundrede før Kristi fødsel, samtidig med at den nåede vor civilisation gennem Grækenland og Italien. Man kan se, at frugtens bevægelser på mange måder harmonerer med ordets.

UDTALEN har ændret sig gennem de sidste 100 år. Man kan stadig høre ældre tale om "agårker"; ord med skrevet ur viser klare generationsbestemte udtaleforskelle.
Folk, der siger "agårk", siger ofte også "går(w)le" (gurgle), ældre og midaldrende kan have har or-udtale af burde, snurre, vurdering, kursus - og agurk. En kær veninde lader gurgle rime på årle; jeg kommer aldrig over det. Ordet hurtig går sine egne veje. Århusianere har i generationer haft u-udtale, men ellers holder o sig pænt hos unge.
Mange er derimod gået over til u-udtale af smurte og spurgte, således, at smurte ikke længere rimer på sorte, og spurgte falder sammen med spurte. Personlig har jeg o i spurgte og smurte , i knurre og snurre, men u i gurgle; i burde, kurv, spurv og i journalist veksler jeg mellem u og o, afhængigt af vindretningen. Agurk har hos mig obligatorisk u.

AGURKER KAN være bitre, og man kommer til at se sur ud, hvis man får sådan én. På et vist stadium har helt små børn meget markante mundbevægelser. Munden kan krølle sig sammen, hvis de får noget at spise, de ikke kan lide; jeg kan tydeligt huske, hvordan min ét-årige niece så ud, da hun fik en bitter agurk.
Nogle kender da også udtrykket "han/hun er en sur agurk", men det er ikke meget brugt.
Mine forældre har fortalt, at der i deres tidlige fase som par var en alvorlig krise. De cyklede fra Kolding til Fanø - en pæn tur! Men i deres forvirring havde de glemt alt om mad og drikke, og de penge, de medbragte, skulle bruges til færgeoverfarten. Men min far så sit snit til at plukke en agurk, der voksede langs vejen. Den delte de så.
Men hverken forbuden frugt eller forbudne grøntsager smager nødvendigvis godt, for agurken bekom dem så dårligt, at de tabte humøret og blev, nå ja, eddikesure på hinanden. Havde det holdt ved, havde jeg ikke siddet her og belastet mine læsere med sproglige botaniseringsøvelser i agurketiden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her