Læsetid: 4 min.

Agurken død eller levende

22. juli 1999

Forskellen på en almindelig agurk og en økologisk har eksistentiel betydning

DAGENS AGURK
Gør det overhovedet nogen forskel, hvilken slags agurk, der lægger grønne skiver til den hjemmelavede leverpostej fra Stryhns?
Næsten alle danske agurkeproducenter praler af en miljøvenlig produktionsform kaldet integreret produktion (IP). Mærket IP bliver for tiden markedsført i den helt store stil, og med det på ryggen skulle agurken være garanteret miljøvenlig med et minimumsforbrug af sprøjtemidler. Men hvad er der egentlig i den?
Kvælstof, kali, fosfor, kalcium, magnesium, jern, mangan, zink og kobber er nogle af ingredienserne i den kunstgødning, som tilføres danske agurkeplanter. Dertil kommer natrium, clorid, sulfat og selen, som findes naturligt i vandingsvandet.
Birgit Rasmussen fra konsulentafdelingen i Dansk Erhvervsgartnerforening udregner for hver enkelt gartner en gødningsplan, beregnet efter råvandets indhold af de forskellige ting, der varierer geografisk.
På den måde får planten præcis, hvad den kan optage, og hver 14. dag sikrer gartneren ved målinger, at planten har brugt det hele, så miljøet ikke overbelastes.
IP-agurkeplanten vokser med rødderne plantet i noget rockwool-lignende som stenuld, kokos eller pimpsten.
Skulle skadedyr komme på besøg, udsættes straks en bande rovmider, der gør kål på de planteædende mider uden at skade miljøet. Skulle planteæderne være for stor en mundfuld for rovmiderne, er der to grupper af kemiske sprøjtemidler at vælge imellem. Med gruppe 1-midler må man stadigvæk mærke sin agurk IP. Med de skrappere gruppe 2-midler ryger man i karantæne i normalt seks uger, før man igen kan kalde sig IP-producent.

'Kan de leve af det?'
En økologisk agurkeplante dyrkes i jord, og så bruger den ikke kunstgødning.
Janne Larsen fra Bigaard Økologisk Landbrug i Sønderjylland gøder sine agurkeplanter med kompost, tangmel og koralalgekalk. Nu og da tilfører hun brændenældeudtræk og flydende tang, som giver ekstra mineraler til planten. Skadedyr bekæmpes udelukkende biologisk, dvs. med rovmider.
For Janne Larsen er der stor forskel på økologisk og ikke-økologisk mad.
"Det er så indlysende for mig og os, der producerer sådan nogle varer. For det kan vi mærke på egen krop, når vi kommer i byen hos naboer, venner og familie og får helt traditionel føde. For det første smager det ikke af noget, og for det andet virker det fuldkommen dødt, ligesom at få serveret en vitaminpille til middag. Og jeg tænker 'hvordan kan de leve af det her mad?'"
Janne Larsens agurkedyrkning går ud på at styrke det mikrobiologiske liv, som allerede er i jorden, ved at tilføre næringsstoffer, der bindes organisk. På den måde gødes planten ikke direkte, men den optager, hvad den har brug for fra jorden.
"Vi prøver på at lave en jord, der er i balance. Og jeg siger, at vi prøver på det, for vi har ikke patent på nogen sandhed. Selvfølgelig kan man godt regne ud, at en plante har brug for så og så mange kilo af det ene og det andet, men hvis du laver det i en eller anden kemisk form, så er der en hel masse livgivende processer, som går tabt og ikke kommer ud i den plante," siger Janne Larsen.
"Vi arbejder med levende stof, og det skal man respektere. Vi kender jo ikke alle de livsprocesser, der foregår i virkeligheden, så derfor skal vi lade naturen arbejde for os og være med til at underbygge og støtte de naturlige processer i jorden, så de kan forløbe så hensigtsmæssigt som det er muligt."
Birgit Rasmussen fra Dansk Erhvervsgartnerforening vil gerne overbevises om, at de økologiske agurker er sundere.
"I princippet sker der mange ting i jorden, som man ikke ved, men det er spørgsmålet, om det har nogen indflydelse på agurkens vækst. Det har i hvert fald ikke kunnet måles naturvidenskabeligt. Og det skal være målbart, før det bliver mere end en ideologisk holdning, om man tror eller ikke," siger hun.

Ingen forskel
Økologer taler om en mere regelmæssig struktur i agurken, mindre vandholdighed og kraftigere smag.
"Det passer ikke," siger Poul Carlsen, lektor i væksthusgrøntsager ved Landbohøjskolen.
Agurken indeholder ca. 97 procent vand, og struktur, fasthed og smag afhænger af plantens sort, alder, vandingsmængde og agurkens placering på stok eller sideblade.
"Der er ingen videnskabelige undersøgelser, der peger på, at der skulle være forskel på den agurk, man propper i munden. Det er et holdningsspørgsmål, om man vil det ene eller det andet," siger lektoren, der selv forholder sig neutralt.
Agurkesektionen er en forening af næsten alle danske agurkeavlere. Formand Peter Bjerregaard dyrker selv agurker, og vil gerne gå over til økologi, hvis forbrugerne er villige til at betale det dobbelte.
Janne Larsen har sammenlignet sit udbytte med tal fra et af branchens fagblade, og det ligger lidt under normaludbyttet.
"Det er ikke helt rigtigt, at man ikke kan holde et fornuftigt udbytte, men det er muligvis mere pasningskrævende."
Hun tager 4,50 kroner for en agurk på en dag, hvor en almindelig dansk agurk på Grønttorvet i Valby koster 3,50. Senere på sæsonen tager hun lidt mere, mens en agurk på Grønttorvet kan komme helt ned i 1,60.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu