Læsetid: 4 min.

Analfabeter er svære at nå via Internettet

27. juli 1999

Der er problemer i nogle af de nye initiativer, Danmarks Radio vil sætte i stedet for den nedlagte indvandrerradio

Nyhedstjenester på Internettet og på tekst-tv, telefonaviser, et samarbejde med Statens Information om at informere indvandrere og flygtninge om det danske samfund, flere medarbejdere i radio og tv med en udenlandsk baggrund og mere stof om integrationsdebatten.
Sådan lød Danmarks Radios bud på nye tiltag om og for de etniske minoriteter, da nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen for en måned siden offentliggjorde beslutningen om at lukke Indvandrerradioen fra årsskiftet og nedlægge et dusin journaliststillinger.
"Etnisk udrensning" kaldte de opsagte journalister det i vrede indlæg i medarbejderbladene DRåben og Antennen.
"'Etnisk udrensning' er et mildt sagt temmelig stærkt ordvalg," svarede Lisbeth Knudsen i DRåben og foretrak at tale om "etnisk fornyelse".
Det er ikke alle de nye initiativer, der sigter mod Indvandrerradioens målgruppe: flygtninge og indvandrere. At der kommer journalister med en mere blandet baggrund end den rent danske på for eksempel Radioavisen eller TV-Avisen, kan være en tiltrængt "etnisk fornyelse". Men i givet fald er det en, der kommer alle lyttere og seere til gode.
Internet-service, tekst-tv og telefonaviser på indvandrersprogene er derimod rettet mod mediebrugere, som har brug for information på andre sprog end dansk. Og spørgsmålet er, om disse alternativer rammer Indvandrerradioens nuværende lyttere, som ifølge undersøgelser fortrinsvis er ældre førstegenerationsindvandrere.

Protestbrev
Det stiller Mohamed Mansuri sig tvivlende over for. Han er generalsekretær i Indvandrer-dansk Forening for Antidiskrimination (IDFAD) og skrev den 14. juli til DR's generaldirektør Christian S. Nissen og nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen for at protestere mod lukningen af Indvandrerradioen:
"Størstedelen er analfabeter og kan ikke gøre brug af tekst-tv eller Internettet," hedder det blandt andet i hans brev.
Mandana Zarrehparvar, sekretariatsleder i Nævnet for Etnisk Ligestilling, var meget tilbageholdende med at kommentere nedlæggelsen af Indvandrerradioen, da beslutningen blev kendt for en måneds tid siden. Det er hun stadig, fordi hun savner overblik over konsekvenserne. Personligt er hun dog skeptisk over for, om et nyhedstilbud på Internet kan erstatte Indvandrerradioen, eller om en telefonavis med nyheder er en tilfredsstillende løsning.
"Det må sikres, at de grupper, som ikke har adgang til Internet og tekst-tv - for eksempel fordi de er analfabeter - eller som ikke har råd til at bruge telefonen, også får adgang til nyheder og information," siger Mandana Zarrehparvar, der vil tage sagen op på et kommende møde med DR's nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen.

Flere sprog
Lisbeth Knudsen oplyser, at DR har besluttet at tilbyde en service på Internettet (som lyd af hensyn til analfabeter) og på tekst-tv - begge dele på flere end de fire sprog, Indvandrerradioen i øjeblikket sender på. Hun indrømmer, at det kan være endog meget svært at nå analfabeter via Internettet:
"Men vi ved fra undersøgelser, at indvandrere er præcis lige så aktive på Internettet som danskere, og at indvandrernes børn har computere i lige så stor udstrækning som danske børn. Der kan altså være en internetadgang i hjemmet, men det er ikke det ideelle. Derfor skal vi også finde andre løsninger," siger Lisbeth Knudsen. Hun nævner overvejelserne om telefonaviser på en række indvandrersprog, "hvor vi måske oven i købet kan sikre flere opdateringer i løbet af dagen".
Det er dog ikke endeligt afklaret, om DR opretter telefonaviser på indvandrersprog:
"Vi overvejer en telefonservice, men vi får mange forskellige råd om det," siger nyhedsdirektøren.
Kritikere har påpeget, at asylansøgere næppe vil stille sig i kø ved en betalingstelefon på et asylcenter for at bruge deres knapt tilmålte lommepenge på at ringe og aflytte en telefonavis.
Sprog som urdu (der tales af indere og pakistanere) og arabisk har et andet skriftsprog end det latinske alfabet. Men det er ikke noget afgørende problem for brugen af Internet og tekst-tv, mener Lisbeth Knudsen:
"Det er der softwareprogrammer, som kan klare," siger hun og understreger, at disse programmer kræver en investering hos Danmarks Radio, men ikke hos den enkelte indvandrer.

Samarbejde med SI
Et andet nyt tiltag er samarbejdet med Statens Information (SI). Tanken er, at Danmarks Radio skal levere nyhedselementet, mens SI skal informere om det danske samfund på fælles internetsider.
"Når vi alligevel skal lave en redaktion, som på måske otte sprog skal lave en nyhedstjeneste, kunne den samme redaktion være den journalistiske drivkraft, der sørgede for at få lagt nogle basisinformationer ud til sproggrupperne," siger Lisbeth Knudsen.
Simon Hansen, direktør i SI, forklarer, at de to tilbud kunne gøres tilgængelige på Internettet med mulighed for at klikke på et SI-ikon for oplysninger om det danske samfund og et DR-ikon for nyheder:
"Det er fuldstændig uafhængige produktioner, der teknisk arbejder sammen," siger Simon Hansen.
Lisbeth Knudsen afviser, at der skulle opstå et troværdighedsproblem, når de samme journalister skal være informationsmedarbejdere for SI og journalister for DR:
"Den journalistiske dækning, de skal lave, vil være Radioavisens nyheder, som skal oversættes og redigeres til en nyhedsudsendelse på de otte sprog."
- Hvis journalisterne alene skal oversætte og redigere Radioavisens nyheder, har de altså ikke mulighed for selv at gå ud med en båndoptager og lave journalistik, som Indvandrerradioen har i dag?
"Det er rigtigt, at det falder bort. Man kan så sige, at der i dag er en række etniske lokalradioer, som varetager den form for reportage," siger Lisbeth Knudsen.

*Dette er tredje del af serien om nedlæggelsen af DR's indvandrerradio. De første artikler blev bragt 23. og 24. juli. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her