Læsetid: 3 min.

Anna Anchers forunderligt vibrerende lys

30. juli 1999

Anna Ancher var én af Danmarks mest fremmelige kolorister. Det er befriende at se hendes værker samlet, isoleret fra dén mytologi, der omgiver Skagensmalerne

Kunst
Mens Michael Ancher fejres med pomp og pragt og et rend af svenske turister i det allermest nordlige på Skagens Museum, fører hans hustru, Anna Ancher (1859-1935), en anderledes stilfærdig tilværelse i det sydlige Danmark, hvor udstillingen Anna Ancher - det besjælede rum udgør sommerens trækplaster på Ribe Kunstmuseum.
Måske er det også nærmere hér, hun hører hjemme, for hendes ydmyge motiver, hvis gennemslagskraft beror på farven og lyset og ikke dramatiske slagscener, står endnu stærkere, når de er samlet i Ribe Kunstmuseums fine, lyse rum. Og så ikke et ord om kvindelig ydmyghed versus mandlig udfarenhed, for fru Ancher var skam ikke tynget af huslige pligter, der spændte ben for hendes kunst, men valgte helt af sig selv sine motiver. Hendes valg var begrundet i kunstneriske kriterier, ikke kvindelige. Så ingen forsmået kvindeskæbne her, desværre.

Farven
Det var først og fremmest farven, der interesserede Anna Ancher. Udstillingen på Ribe Kunstmuseum viser med al tydelighed, at nok indeholder hendes menneskeskildringer - især af hendes moder - på overfladen et engagement, der er følelsesmæssigt snarere end formelt. Alligevel er det altid farven og det forunderlige, vibrerende lys, der står tilbage, når blikket vandrer videre mod næste motiv.
Som i portrættet af hendes aldrende moder, Fru Brøndum i den blaa Stue fra 1913, hvor den hvilende moder snarere finder sin på én gang blide og stærke udstråling i den lette leg med penslen i det lysende røde firskårne tæppe mod den kølige blå baggrund end i ansigtets næsten udviskede træk. Solstrålernes mønster over bagvæggen, der er afsat med tykke, hvide penselstrøg, indeholder mere kærlighed end de ting, der også befinder sig i rummet. "...det maa ogsaa ubetinget være det bedste ikke at have nogen Regel for, hvordan det skal gøres, men lave det, som man bare ser det," skrev Anna Ancher i et brev og vedkendte sig derved en arbejdsmetode, der ikke lod sig tynge af nogen akademisk tradition.
Dette betyder dog ikke, at Anna Ancher var en glad amatør, sat uden for mændenes akademiske fællesskab. Anna Ancher var både en anerkendt kunstner, der allerede debuterede i 1880, blot 21 år gammel, og en engageret og oplyst maler, der både lod sig inspirere af symbolismen, naturalismen og impressionismen, som det store opbud af kunstnere bragte med sig til Skagen, hvor hun boede hele sit liv. Den fordomsfrie udforskning af maleriet, der kendetegner hendes arbejder, udtrykker ingen naivitet, men tværtimod en modernitet, for det er den subjektive tolkning af motivet, der interesserede hende, ikke motivet i sig selv.

Besjæling
I Ribe ser vi, hvordan det forhåndenværende løftes til noget alment. Fiskerpigerne bøjet over sytøjet, hjemmets stuer, udsigten fra atelieret og moderen i talrige portrætter - undselige motiver, der gennem farven og lyset besjæles og undertiden nærmer sig abstraktionen som i de mange interiørs, hvor komplementære farveflader grænser op mod hinanden i asymmetriske, fotografiske beskæringer. Det er ikke kvinden, Anna Ancher, der hér maler, men den moderne Anna Ancher, der blev én af Danmarks mest fremmelige kolorister. Det er befriende at se hendes værker samlet, isoleret fra dén mytologi, der almindeligvis omgiver Skagensmalerne med P.S. Krøyer i spidsen. Hendes klare, fine malerier besjæler også Ribe Kunstmusuems lokaler, hvor vinduernes solstråler blander sig med maleriernes.

*Anna Ancher - det besjælede rum. Ribe Kunstmuseum, Sct. Nicolaigade 10, Ribe. Dgl. 11-17. Til 5. sep.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her