Læsetid: 2 min.

Barak bliver set an

19. juli 1999

Både Hizbollah og Hamas stille betingelser til fredsprocessen

TEL AVIV - Israelske jagerfly bombede lørdag mål i det sydlige Libanon. Angrebet kom som gengældelse for artilleribeskydning af israelske stillinger i den selverklærede sikkerhedszone tidligere på dagen. Dette kunne ligne starten på en ny optrapning af den 14 år lange konflikt mellem israelerne og den islamiske Hizbollah milits.
Tidligere på ugen var næstkommanderende for Hizbollah, sheik Naim Kassem, trådt frem og afviste ved den lejlighed atter enhver tale om at slutte fred med Israel.
"Vi vil ikke anerkende den stat, heller ikke hvis den slutter fred med de arabiske stater," sagde han til britisk tv.
Sheik Kassems udtalelse var den ventede reaktion på Israels ministerpræsident Ehud Baraks energiske fredsflirt med ledere i den arabiske verden og med dette udsigten til en relancering af fredsprocessen. Derfor holdes også skarpt øje med den islamisk fundamentalistiske Hamas bevægelse, som opererer i de palæstinensiske selvstyreområder, og er en lige så svoren modstander af at anerkende Israel.
"Valget af Ehud Barak og dennes hurtige initiativer har haft positiv virkning i den arabiske verden, så både Hizbollah og Hamas føler, at fundamentet skrider under dem. Syriens præsident Hafez al Assad, som længe har holdt hånden over Hizbollah, viser stor interesse for dialog med Israel, mens Arafat vil gøre alt for at holde Hamas i kort snor for ikke at ødelægge sit forhold til israelerne," siger Anat Kurz, som er leder af Jaffee Instituttets forskning i lavintensiv krigsførelse og islamiske bevægelser ved Tel Avivs Universitet.
"De fundamentalistiske bevægelser er svækkede fordi deres traditionelle støtter med et har sat opbakningen i hvileposition. Dette har fået begge bevægelsers indre brydninger frem til overfladen. Man står over for et vanskelig valg, hvor den fremtidige kurs skal lægges, og det kan man ikke blive enige om. På ledelsesplan i henholdsvis Damaskus og Amman tænkes langt mere militant end blandt aktivisterne".
Den store amnesti for palæstinensiske fanger i israelske fængsler, som for Arafat er en vigtig del af genoplivelsen af fredsprocessen, er i høj grad i organisationens interesse, fordi en stor del af dem er Hamas-folk.
"Hamas er meget afhængig af folkelig opbakning og vil se, hvordan fredsprocessen modtages blandt palæstinenserne. Hvis der kommer konkrete resultater på bordet, kan Hamas dårligt tillade sig at stoppe udviklingen," fortsætter Ziad Abu Amr, professor i politologi ved det palæstinensiske Bir Zeit Universitet.
Et andet problem for Hamas er, at politisk mobilisering ikke længere er så populær i den palæstinensiske befolkning, som i højere grad interesserer sig for bedre levevilkår og at skaffe arbejdstilladelse i Israel. Derfor vil Hamas efter alt at dømme lægge kræfter i sine andre aktiviteter og på den måde fastholde sin position.
"Både Hizbollah og Hamas ser situationen an, de stiller deres betingelser til fredsprocessen og lever denne ikke op til deres forventninger kan de hurtigt genoptage de militære aktioner," slutter Anat Kurz.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu