Læsetid: 2 min.

Betjente og læger i strid om anholdte

17. juli 1999

Politiforbundet holder fast i, at politiet skal afgøre, om en anholdt skal have lægehjælp.
Er der virkelige problemer, kan lægerne bare tvangsindlægge

Politibetjentenes og lægernes organisationer er dybt uenige om, hvem der skal bestemme, når en læge bedømmer, at en person i politiets varetægt skal behandles eller undersøges nærmere.
"Det er meningsløst at tilkalde en læge, hvis man blæser på de råd, lægen giver," siger formanden for Den Almindelige Danske Lægeforening (DADL), Jesper Poulsen.
Der er ingen faste retningslinjer på området, derfor er det i realiteten betjentene, der afgør hvad der skal ske.
Det fik i sidste uge DADL til at kritisere politiet, da en afvist asylsøger blev sendt ud af landet to timer efter, han havde forsøgt at begå selvmord. Den 18-årige iraner skar sig i håndleddene med et barberblad og blev bragt til Amager Hospital. Lægen, der undersøgte han, mente, at iraneren burde undersøges af en psykiater og traf aftale med den psykiatriske afdeling på Kommunehospitalet om, at den unge mand var på vej til undersøgelse dér.
Men politiet kørte i stedet iraneren til Kastrup Lufthavn og satte ham på en flyver ud af landet.
"Det er ikke læger, der skal bestemme om eller hvordan folk skal udvises. Men når man får fat i en læge i de situationer er det fordi, man har mistanke om, at personen er syg. Og hvis den lægelige vurdering er, at patienten kræver behandling eller yderligere undersøgelse, så forventer vi da, at politiet giver mulighed for det," siger Jesper Poulsen.
Men i mandags slog et svar fra Justitsministeriet og Rigspolitichefen til Folketinget fast, at det er politiet, der har det afgørende ord, når en læge anbefaler yderligere behandling eller undersøgelse.
Formanden for Politiforbundet i Danmark, Tommy Agerskov Thomsen holder fast i, at det er en god løsning.
"Jeg mener som Rigspolitichefen, at det må være et politifagligt skøn, når der ikke er faste retningslinjer, der siger noget andet. Der kan jo være mange faktorer, der spiller ind i en sådan vurdering. Men hvis en læge virkelig mener, at der er grund til alarm, kan han jo tvangsindlægge personen. Så har vi et klart sæt regler af spille efter," siger Tommy Agerskov Thomsen.
Men det afviser Jesper Poulsen.
"Det er noget sludder. Man tvangsindlægger af hensyn til patienten, og kun hvis der er hjemmel for det. Tvangsindlæggelse er ikke noget, man bruger som overtalelsesmiddel over for en betjent. Desuden kan man sagtens have en person, der har behov for akut lægehjælp, som man ikke har mulighed for at tvangsindlægge. Der kan jo også være tale om en somatisk (ikke-psykisk, red.) sygdom, og så kan vi jo ikke bare tvangsindlægge folk. Det er der ikke hjemmel til nogen steder," siger Jesper Poulsen.
Efter ferien mødes DADL med Rigspolitiet for at aftale retningslinjer for, hvordan lægelige anbefalinger skal behandles fremover.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her