Læsetid: 5 min.

Bjergene stinker af rådne lig

23. juli 1999

Efter to måneders hårde kampe nær kontrollinien til Kashmir, trækker Pakistan sine krigere tilbage fra den indiske side. Officielt har det ikke været en krig, men tusindvis er omkommet

Sher qila - Omgivet af høje stenmure, abrikostræer og rislende vand, sidder familien Shah samlet i sorg på jorden foran deres hus i landsbyen Sher Qila i det nordlige Pakistan.
For to uger siden blev sønnen Iskander på 32 år bragt hjem i en kiste af træ, og som det er tradition i området, bliver der sørget i de følgende 30 dage, hvor slægtninge og venner kommer forbi på skift.
Når nye kommer til, bliver der bedt en bøn, og med meget jævne mellemrum vender selv de mindste børn håndfladerne opad, mens familiens religiøse overhoved beder til, at Iskander Shah må komme i himlen.
Iskander Shah havde tjent i den pakistanske hær i 13 år. Han døde, mens han var udstationeret i Kargil-området, omkring kontrollinien til det besatte Kashmir, efter at være blevet ramt af en granat i maven.
I det samme område kæmpede hans fætter, som blev begravet en uge senere.
"De kom om natten, og de blev sendt hjem i civilt tøj. Men de døde kroppe skulle have været i uniform," siger Iskander Shahs far.

Kommer hjem i mørket
For at fastholde befolkningens indtryk af, at det alene er de religiøse mujahediner, der har kæmpet i Kargil, forsøger den pakistanske hær at skjule, når faldne soldater bringes hjem til deres familier for at blive begravet.
Soldaternes uniformer bliver udskiftet med civilt tøj, og ligene afleveres til familierne når det er blevet mørkt.
I den nordpakistanske hovedby Gilgit, 35 km fra Sher Qila, fortæller jeep-ejere, at hæren konfiskerer deres biler sent om aftenen for at fylde kister ind bagi og køre ud af den hullede stenvej, der forbinder den østlige og vestlige del af det nordlige Pakistan.
Her er landsbyerne langs vejen blandt de fattigste i landet. Grønne og hvide flag fortæller, hvor gravstederne for de omkomne soldater i landsbyerne er placeret.
Trods de værste kampe mellem Indien og Pakistan i 31 år, har den to måneder lange krig ifølge den pakistanske hær kun kostet få hundrede soldater livet. Men de mange pakistanske flag, som endnu ikke er bleget af solen, vidner om et langt større antal omkomne.

Hellige krigere
De pakistanske soldaters vilkår er meget dårlige, og det er derfor langt fra attraktivt at være ansat i militæret. I de fattige familier er det til gengæld en stor hjælp at have en fast månedlig indtægt, og da der ikke er værnepligt i Pakistan, er det almindeligt, at de dårligst stillede familier - ofte uuddannede fra landsbyerne - sender én eller flere af deres sønner til militæret.
Da kampene i området omkring kontrollinien til Kashmir foregår i op til seks kilometers højde, benytter hæren de soldater, der er vant til bjergene. Mange af de små senede soldater kommer derfor fra byerne i Nordpakistan.
Officielt er det kun de religiøse mujahediner, der har kæmpet i Kargil-området, for hærerens officielle indtrængen på indisk område ville være en reel krigserklæring over for nabolandet.
Det militært set stærkere Indien ville sandsynligvis ikke begrænse en egentlig krig til den besatte Kashmir-provins, og Pakistan har derfor fastholdt, at landet ikke kontrollerer de krigere, der er gået over kontrollinien.
Trods voldsomme kampe i et område, hvor Indien formodes at have mere end 45.000 soldater, fastholder den pakistanske hær, at den kun har ydet moralsk opbakning til de frihedskæmpere, der - da sneen smeltede i maj måned - overraskede Indien ved at være kommet først op ad de stejle bjergsider omkring Kargil.
Selvom området frem til 1971 har været pakistansk, og befolkningen er muslimsk, tilhører Kargil ifølge SIMLA-aftalen fra 1972 nu Indien.
Officielt er kampene i den nordlige del af Kashmir nu slut. Mandag aften i sidste uge tonede den pakistanske premierminister Nawaz Sharif frem på tv, og talte i 27 alvorsfulde minutter til befolkningen, efterfulgt af landets nationalmelodi.
Sharif opfordrede de religiøse mujahediner til at trække sig tilbage fra de besatte områder på den indiske side af kontrollinien ved Kargil og Drass, og inviterede endnu engang Indien til forhandlinger om Kashmir-provinsen.
Talen var premierministerens første optræden i medierne efter hans besøg hos den amerikanske præsident Bill Clinton i USA den 4. juli.
I den mellemliggende periode har han ifølge de pakistanske medier holdt møder med repræsentanter fra mujahedin for at få dem til at trække deres folk tilbage fra de konfliktramte bjergområder.
De mange mujahedinfraktioner, der støttes af forskellige partier og religiøse grupper, er langt fra en homogen gruppe, og mens nogle af dem erklærer sig absolut modstandere af vold, udtaler andre, at de vil kæmpe til Kashmir bliver enten frit eller pakistansk, uanset hvor mange menneskeliv det vil koste.
Men det er ikke mujahedinerne, der er væsentlige i Kashmir-spørgsmålet, vurderer såvel diplomatiske kilder som lokale eksperter.
Politiske modstandere i hovedstaden Islamabad og andre større byer demonstrerer mod tilbagetrækningen, og kalder det er nederlag for premierministeren.
"Sharif er blevet banket på plads i Washington," vurderer flere pakistanske aviser.
Trods en massiv offentlig modstand efter mødet i Washington, ser det imidlertid ud til, at Sharif har styr på sine tropper. Mens massive militære forstærkninger ruller op langs kontrollinien for at forebygge en indisk indtrængen længere sydpå, kommer stadig flere mujahediner tilbage til den nærmeste større by Skardu.
Selvom kampene i Kargil-området er aftaget, og det fra alle sider bekræftes, at de pakistanske krigere er begyndt at trække sig tilbage, lander militærets helikoptere fortsat hver eftermiddag med nye døde og sårede i Skardu.
"Der stinker af rådne lig i bjergene," siger flere af de soldater og mujahediner, der er kommet tilbage til Skardu i de seneste dage. Ifølge den pakistanske hærs talsmand fortsætter indiske tropper med at beskyde pakistanske krigere, der er på vej tilbage. Hvor der for blot en uge siden blev talt om store antal efterladte indiske soldater i bjergene, indrømmer de pakistanske mujahediner nu, at også de har måtte efterlade flere af deres kammerater for ikke selv at blive skudt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her