RAPPORT FRA kasseterminalen en kedelig fredag i Netto: En liter mælk kr. 5,30. En pose popkorn kr. 4,95. En lykkelig kvinde af Hanne-Vibeke Holst kr. 295,00. "Tak, det bliver 305 kroner og 25 øre."
Nej, vel? Det virker ikke sandsynligt, at Netto vil føre den kostbare roman, hvis femcifrede pris er gift for butikskædens omhyggeligt plejede discount image og i øvrigt ganske den samme som alle andre bogsælgeres. Og hvor mange kunder ville, hvis det virkelig kom til stykket, stå i skæret fra supermarkedets grelle lysstofrør og punge ud med en formue, som de kunne have fået 10 flasker hverdagsrødvin for?
REGNESTYKKET er foranlediget af boghandler- og forlæggerforeningerne, der har sluppet en tragikomisk sommerballon løs. Efter årelange indbyrdes forhandlinger tilbyder man nu at hæve boghandlernes monopol på at sælge bøger. I princippet skal supermarkeder og tankstationer fremover kunne sælge rigtige fagbøger og rigtige romaner (kiosklitteraturens romantik og tjubang til under 150 kroner har altid været fri).
Det komiske er, at de forenede foreninger med dette tilbud mener at kunne holde Konkurrencestyrelsen hen, når dette emsige væsen til efteråret skal vurdere, om bogbranchen blokerer de frie markedskræfter.
Det tragiske er, at brancheforslaget skåner det sære fastprissystem, der betyder, at boghandlerne - eller for den sags skyld supermarkederne - ikke kan sætte bøger på tilbud, før 'datomærkningen' er eftertrykkeligt overskredet. Står det til bogbranchen, er der ikke udsigt til billigere bøger - i hvert fald ikke af den slags, der er oppe i tiden.
RISIKOEN ved at slippe bogpriserne fri skulle ifølge formanden for Den Danske Boghandlerforening, Jesper Møller, være, at supermarkederne vil nøjes med at sætte nogle få bestsellere på hylderne til lave priser. Det kan de gamle boghandlere ikke hamle op med, og det landsdækkende net af boglader vil efterhånden blive ynkeligt stormasket, når også denne butikstype lider specialbutiksdøden.
Spørgsmålet er, om den traditionelle boglade ikke allerede er døende. Gennemsnitsforretningen har i dag et broget varesortiment, der minder om blandt andet fotoforretningens og posthusets: Videofilm, computere, legetøj, fotoalbums, fødselsdagskort - og bøger. Lagerpladsen til sidstnævnte er begrænset, hvorfor forretningerne ofte fungerer som - udmærkede - bestillingssteder for bøger. Men andre forretninger med beslægtet sortiment kan måske også løse disse opgaver.
I de store byer vil der være et fremtidigt marked for bogoplevelser i nyindrettede bogcafeer, som byder på lænestole, kaffe, blanding af nye og antikvariske bøger, lyrikoplæsninger, aftenåbent og andre imødekommenheder over for sande bogelskere. Kunderne vil være villige til at betale mere for bøgerne end i Netto, fordi den moderne boghandel kan tilbyde samvær, service og svært opdrivelige bøger.
Derimod vil kunderne forvente at finde billige bøger hos internetboghandlerne, der har langt lavere omkostninger end fysiske boglader. Det er næsten det skammeligste ved fastprisordningen, at internethandlen, som især henvender sig til den betragtelige gruppe af studerende, travle mennesker og folk uden for byerne, lægges alvorlige hindringer i vejen.
RYNKERNE I panden over truende bestsellerisme, hvad med dem? Stop hykleriet! Spekulation i bestsellere har vi allerede set masser af, til faste priser. Biografier om eller af kendte mennesker og tv-personligheder er branchens hotteste hit, som opnås ved systematisk at sætte nye litterære bundrekorder. Tag Aschehougs udgivelse af dagbogsblade skrevet af en frygtindgydende mandlig bjergbestiger, men talentløs forfatter - en af mange lignende bøger, som i tæt og villigt samspil med tv og de 'store' dagblade markedsføres som sensationer.
Sæt dog priserne ned på den slags, når så mange gerne vil læse det. Det vil - måske - betyde færre indtægter til forlagene til at redde smalle og smuttede udgivelser med. Men den meget store mængde noget tilfældige bøger, der udgives hvert år, kunne godt tåle en beskæring. De smalle bøger, der har høj kvalitet, skal nok overleve. Det kan enten ske gennem alternative udgivelses- og distributionsformer eller med den statsstøtte, det er blevet så yndet at forkætre. lieb
