Læsetid: 5 min.

Brandterror i Esbjerg ulmer stadig

8. juli 1999

Ni måneders efterforskning har ikke bragt Esbjerg Politi nærmere en opklaring af ildpåsættelser og hærværk hos lokalpolitikere

Meget peger i retning af, at sidste års ildpåsættelser hos lokalpolitikere i Esbjerg-området under debatten om lukning af Ribe Sygehus ikke bliver opklaret.
Ildpåsættelserne var tilsyneladende en kulmination på mere end tre års strøm af perfide trusselsbreve, opskårne dæk, overmalede huse og groft hærværk - hver gang rettet mod lokale politikere og Esbjergs politimester.
Men siden politiet den 16. december sidste år sigtede den 67-årige Vagn Kristensen for at være gerningsmand, er trusselsbrevene fortsat. Og mindst ét er sendt, mens den sigtede sad i isolationsfængsel, som Information kunne afsløre i mandags.
Politiet er efter ni måneder ved at afslutte efterforskningen, og kriminalinspektør Børge Baagø Hansen, Esbjerg Politi, har erkendt, at der ikke findes tekniske beviser i sagen.
Den sigtede Vagn Kristensen har efter løsladelsen fra varetægtsfængsel den 22. februar givet sin udlægning til pressen og i et længere læserbrev i Esbjerg Ugeavis.

Tip om telefonopkald
Her skyder han ikke mindst på de to fremtrædende Ri-Bus-aktivister, Peter Kleist Christiansen og Tove Andersen, der stod bag det tip til politiet, som førte dem på sporet af Vagn Kristensen.
I en meget polemisk tone beskylder han dem for luskeri, fordi deres tip førte ham - en uskyldig mand - i fedtefadet. Ligesom han antyder, at "de vist ved mere om anslagene, end han gør."
Og siden er det i artikler og læserindlæg i Esbjerg Ugeavis føjet med beskyldninger og trusler om injuriesager mellem Ri-Bus-aktivisterne og ikke mindst SiD'eren og freelancefotograf, Karsten Kristensen, der er gået i brechen for Vagn Kristensen.
Samme Vagn Kristensen har på det seneste holdt i sin Opel Kadett og luret på de to Ri-Bus-aktivister ud fra devisen om, at når de har kunnet belure ham, så kan han give igen af samme skuffe.
Men Ri-Bus-aktivisternes tip var så vidt holdbart nok.
Ingen - heller ikke Vagn Kristensen - benægter, at Peter Kleist Christiansen to gange blev ringet op fra en telefon, der siden har vist sig at tilhøre Vagn Kristensen.
Og det er dette nummer, som Peter Kleist Christiansen via Århus-advokat Hans Kjellund videregav til politiet seks dage efter ildpåsættelserne hos amtsrådspolitikerne den 9. oktober 1998.
Inden da havde de selv været ude ved Vagn Kristensens rækkehus, for at undersøge, hvem han var, hvilket den sigtede mener berettiger ham til at lure igen.

Skadet Ri-Bus-sag
De afgørende telefonopkald, hvor en person søger hjælpere til at begå hærværk, blev foretaget året før ildpåsættelserne, men de anses for helt afgørende i opklaringen af anslagene.
Det første opkald var nemlig varslet med dato og klokkeslæt i to anonyme breve, hvori afsenderen samtidig i detaljer beskriver, hvordan "vi" tidligere i 1997 og i 1995 har øvet groft hærværk rettet mod politikeres og politifolks hjem.
Dette hærværk er udført efter næsten samme metode som anslagene i 1998, hvorfor alt peger på, at gerningsmanden eller -mændene må være de samme.
Ri-Bus-aktivisterne finder enhver beskyldning om, at de skulle have en eller anden finder med i spillet for ren galimatias. Ikke mindst fordi hærværket hver gang har skadet deres sag, da politiet har kunnet bruge det til at kriminalisere aktivisterne under Ri-Bus-konflikten.
Siden er der begået hærværk hver gang aktivister de følgende år har været i retten tiltalt for mindre forseelser begået i de ophedede konfliktmåneder.
I november 1998 skulle deres appelsag for landsretten, og kun tre uger før kom ildpåsættelserne.
"Hærværket har ligget som en skygge over retssagerne mod os, og netop derfor tror vi, at nogle bevidst forsøger at skade os," siger Peter Kleist Christiansen, der mener, at politiet nødigt vil finde gerningsmanden, fordi det så kan komme frem, at politiet måske allerede i 1995 vidste, hvem det var - og derfor kunne have forhindret ildpåsættelserne i 1998.

Hvem er Hans?
Vagn Kristensen hævder konsekvent, at han lånte sin telefon ud til en yngre mand ved navn Hans Jørgensen. Og det kan politiet ikke modbevise. Heller ikke at der kan være foretaget opkald nummer to via et indbrud på hans telefonkasse udenfor huset.
Men Vagn Kristensen mener, at politiet ikke seriøst har forsøgt at finde frem til, om denne Hans Jørgensen eksisterer.
Omvendt fastholder Ri-Bus-aktivisten Kleist Christiansen i dag, at det var Vagn Kristensen, der ringede.
Tove Andersen, som begge gange tog telefonen, var dengang overbevist om, at det var en ældre mand - hvilket aktivisterne undrede sig noget over. Og siden siger hun, at hun via en stemmeprøve har genkendt hans stemme.
En del i politiets efterforskning undrer flere af de kilder, som Information har talt med.
Politiet mødte frem hos Vagn Kristensen et par dage efter de fik tippet - uden en ransagningskendelse. Selvom politiet måtte vide, at dette tip kunne være helt afgørende. Først dagen efter kom de igen og ransagede hans hjem, og der gik endnu to måneder, før de sigtede manden og fik ham isolationsfængslet af frygt for, at han kunne skade sagens opklaring. En mulighed han - hvis han er gerningsmand - havde haft to måneder til.
Og intet tyder på, at politiet havde fundet noget, der kunne godtgøre, at manden pludselig to måneder efter skulle isolationsfængsles.
Allerede dagen efter ildpåsættelserne i oktober sidste år har politiet et vidne, der har set en hvid Opel Kadett - nogenlunde som den - Vagn Kristensen ejer - men først tre en halv måned senere efterlyser Esbjerg Politi andre vidner via et foto af en Kadett i JydskeVestkysten.
Trods de manglende konkrete beviser mod manden, så har politiets materiale hidtil ikke kunnet udelukke, at han kunne være gerningsmand.
Hvis det ikke lige var for trusselsbrevet, sendt i januar mens han sad isolationsfængslet, og som politiet har forsøgt holde hemmeligt for offentligheden. Det vil efter politiets eget udsagn være så godt som umuligt at afsende under varetægtsfængsling.
Politiet har ikke andre personer under mistanke, og derfor kan hele sagen falde til jorden. Men trusselsbrevene fortsætter, og det samme gør mistænksomheden på Esbjerg-egnen.

FAKTA
Uacceptabel terror
"Det er udansk, uacceptabelt, og jeg har fuld tillid til, at politiet tager det med stor alvor og får afdækket begivenhederne og dermed også stillet hærværksfolkene til ansvar for domstolene for deres gerninger. Det er vigtigt, at der ageres hurtigt og konsekvent. Vi kan ikke have sådan noget i det danske samfund," sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen til JydskeVestkysten dagen efter ildpåsættelserne den 9. oktober 1998 hos bl.a. amtsborgmester Laurits Tørnæs.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu