Læsetid: 4 min.

Congos folk sulter, mens det venter på freden

19. juli 1999

Våbenhvileaftalen for Congo får ikke befolkningen til at juble: De vil se freden, før de tror på den. Imens kæmper de mod sulten

KINSHASA - Når bortses fra Le Marché Central (det store marked), der som sædvanligt syder af køb og salg af alverdens varer til dundrende lingala-musik, er der ikke meget liv og glæde over Kinshasa, hovedstaden i den Demokratiske Republik Congo.
Meddelelsen om at der i Lusaka, hovedstaden i Zambia, i sidste weekend blev indgået en aftale om våbenhvile mellem parterne i Congo-krigen, synes ikke at få congoleserne til at juble: De vil se freden, før de tror på den.
Landets diktator gennem 32 år, Sese Seko Mobuto, efterlod det ellers så ressourcerige Congo i totalt forfald. Og den 11 måneder lange krig mellem på den ene side Kabilas regeringshær FAC (Forces Armees Congolaises) og de 'allierede' (Angola, Zimbabwe og Namibia) og på den anden side de congolesiske oprørere i RCD (Rassemblement Congolais pour la Démocratie) i samarbejde med nabolandene Rwanda og Uganda, der støtter oprørerne, har ført landet endnu dybere ud i krisen.
Og trods våbenhvileaftalen i sidste weekend er der fortsat lang vej til fred i Congo. Oprørsalliancen underskrev ikke aftalen og der rapporteres fortsat om kampe i Congo
Kabilas allierede oplyste onsdag i sidste uge, at oprørerne truede deres forsyningslinjer og advarede oprørerne, at de ville gå til modangreb, hvis oprørerne fortsatte angrebene.
Ifølge Kabilas allierede havde oprørerne angrebet syv byer i det nordøstlige og sydøstlige Congo siden sidste mandag. I onsdags sagde RCD's leder, Emile Llunga, at Kabilas tropper kort efter at våbenhvileaftalen var blevet underskrevet, havde indledt angreb på flere byer, der er i hænderne på oprørerne.

Startede ellers så godt
Men det, der ud over krigen optager congoleserne, er landets økonomisk krise, som betyder, at congoleserne sulter.
Congoleserne får ikke udbetalt løn eller kun en del af lønnen. Der mangler benzin, og hver dag ses kilometerlange køer af biler ved benzinstationerne. Folk fyres, kan ikke betale husleje og skolepenge, hospitaler og infrastruktur er i elendig stand...
Kinshasas 15 aviser, der holdes i live af offentlige annoncer, er osse blevet afmagret, de fleste fylder kun fire sider og er skrevet på tyndt papir, tætskrevet. Alle handler næsten kun om leveforholdene i Kinshasa - også om krigen.
Mens der naturligvis er forskellige holdninger til Kabila og hans regering, er der næsten fuld enighed om, at krigen er en erobringskrig, hvor Rwanda er hovedaggressoren, og at Rwandas stærke mand, Paul Kagame, er ude på at erobre Kivuprovinsen, som han hævder er gammelt tutsi-område.
Congoleserne står på ryggen af hinanden hver morgen og læser gratis ved avissælgerne på fortovet. Hvem betaler seks franc (ca. seks kr.) for en avis i stedet for at købe brød?
"Ca ne va plus", lyder det næsten enslydende, når man taler med congoleserne. Det går ikke længere så godt med Kabila. Det startede ellers så godt, nemlig da han i foråret 1997 fik smidt den kleptokratiske Mobuto på porten og udråbte den nye Demokratiske Republik Congo, tidligere Zaire.
Fremtiden tegnede lyst. Kabila fik vedtaget en tre-årig plan for national genopbygning, der bl.a. skulle elektrificere hele landet, og der var planer om valg til en grundlovgivende forsamling i foråret 1999. For et års tid siden fik han - efter flere års strid om den congolesiske møntenhed zairen - indført én enhedsmønt.

Økonomien ringere
Men så begyndte oprørerne deres krig mod hans styre i august sidste år. Kabilas forsvarere mener, at han aldrig har fået en reel chance.
Andre er mere kritiske. De mener han har tiltaget sig for meget magt. Og se på francen: Den ny franc congolais, der betragtes som en af Kabilas politiske sejre i det splittede land, er svækket, så en amerikansk dollar nu koster næsten fem franc mod 1,25 franc ved dens introduktion for et års tid siden.
På det 'uofficielle' marked er kursen 8,4, og det går hårdt ud over de mange, der får deres løn fastsat i dollar - på trods af landets erklærede afdollariseringspolitik. I takt med, at det kniber med fødevaretilførslen fra det østlige Congo, ser man massive prisstigninger. På en uge steg prisen for 10 kg majsmel fra 24 franc til 37.
Mange kritiserer Kabila for kun at interessere sig for krigen, og ikke for folks hverdag og nød.
Økonomien er - lyder det bebrejdende - blevet ringere under Kabila end under Mobuto. Og oven i er congoleserne indtil videre skeptiske i forhold til en fred - de har allerede set så mange fredsinitiativer blive forpurret.
De involverede parter i krigen i Congo skal i dag mødes i Harare i Zimbabwe for at udforme en fælles kommission, der skal overvåge den skrøbelige våbenhvile-aftale, som opfordrer FN til at indsætte en fredsbevarende styrke i Congo. Og i weekenden anbefalede FN's generalsekretær Kofi Annan Sikkerhedsrådet at indsætte "en omfattende" fredsbevarende styrke i landet, men han kom ikke med et bud på størrelse af en eventuel FN-styrke.

*Irene Clausen har tidligere arbejdet i Kinshasa, som hun netop har genbesøgt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her