Læsetid: 6 min.

Favoritters tidlige fald

6. juli 1999

Et sprængt felt efter styrt bragte favoritterne Boogerd og Zülle mere end seks minutter bagud, og den estiske sprinter Kirsipuu er ny i den gule trøje

Tour de France
ST. NAZAIRE - Ekstra Bladet og Information kunne i går bringe nøjagtigt den samme historie. Nemlig at den amerikanske cykelrytter Jonathan Vaughters fik lov til at starte i Tour de France, på trods af at hans hæmatokritværdi var over de tilladte 50 procent. Vaughters har en attest på, at den naturlige forekomst af de ilttransporterende røde blodlegemer altid har været over 50 procent, og i sådanne sjældne tilfælde dispenserer UCI, den internationale cykelunion, fra reglen om, at mere end 50 medfører køreforbud i to uger. Sådan er det bare for de 12-15 af verdens professionelle cykelryttere, der kan dokumentere, at deres naturlige værdi altid har været højere end de 50 procent, som ikke er en grænse givet af naturen, men en, man har forhandlet sig frem til. En værdi på over 50 er ikke i sig selv en indikation på doping, og der er ingen grund til at mistænkeliggøre Vaughters mere end andre af Tour-feltets 180 ryttere. Dispensationsreglen er ingen nyhed, og Vaughters attest er det slet ikke. Den var kendt allerede lørdags, da blodprøver blev taget på alle feltets ryttere. Så noget stort scoop er det vel ikke i Ekstra Bladets mandagsudgave. Alligevel har det været en historie, en ikke-historie, som alle danske medier i dagens løb har været nødt til at forholde sig til for ikke at blive anklaget for at være bagud i dopingdetektivarbejdet.
Men stakkels Vaughters hæmatokritværdi behøver man ikke længere forske i. Han var sammen med Rabobanks Marc Wauters et af de værst medtagne ofre for et af gårsdagens etapes styrt, og de måtte begge køres væk fra løbet. Dagens første massestyrt på de smalle veje langs Atlanterhavet fandt sted allerede efter 34 af dagens 176 kilometer fra Challans til St. Nazaire, men de 30 ryttere bagest i feltet, det gik ud over, kom op igen. Derimod var sprængningen efter et styrt ved 81 km ikke til at hele. Rytterne kom af sted igen i smågrupper, og kort efter dannes en stor gruppe på 74 ryttere, der på resten af etapen tog større og større afstand fra en forfølgergruppe på cirka 50. En dramatisk udvikling allerede på løbets andendag, for bagude sad flere formodede favoritter. Michael Boogerd, der er spillet som vinder i mange sweepstakes, og Alex Zülle som de mest prominente. Men også andre folk med klassementsforhåbninger måtte sætte de 6.03 minutter til, som tidstabet endeligt blev på denne så uskyldigt forekommende etape. Jean-Cyril Robin, Manuel Beltran, Ivan Gotti, Wladimir Belli og Christophe Rinero må sammen med Boogerd og Zülle se bjergene og enkeltstarten i møde med et alvorligt handicap. Et internt spansk opgør fandt sted mellem de to store grupper. Olanos Once kørte som rasende for at distancere Banestos Zülle så stort som muligt, men fik snart hjælp af alle hold med interesse i at handicappe rivaler bagude på et uventet tidspunkt.

Exit Riis
Peter Meinert havde i søndags været i hovedperson i forsvaret af Lance Armstrongs gule trøje. Sammen med Frankie Andreu havde han ligget i front af feltet hele dagen, en for ham uvant situation, og været svært godt tilfreds med ansvaret for at forsvare en gul trøje for første gang i sin karriere. I 1996 kunne han have gjort det hos Telekom, da Riis bar den, men blev dengang i sidste øjeblik før Touren vraget til fordel for en ung uprøvet mand ved navn Jan Ullrich.
Sært at tænke på denne dag, hvor et nyhedstelegram lakonisk meddeler, at Bjarne Riis' kontrakt med Telekom, der forfalder ved næste årsskifte, ikke bliver fornyet. Han har i år ikke leveret varen, så noget mærkeligt er der vel ikke i det, men vemodigt er det. Det tyske mandskab stod foran lukning i 1996, og det var kun Riis' Tour-sejr, der gjorde, at Telekoms sponsorat blev forlænget, og Riis' andel i Jan Ullrichs andenplads det år og sejr året efter kan ikke overvurderes. Hans egne bedrifter står fortsat fuldstændigt uanfægtede. Uanset hvilken hæmatrokritværdi han påstås at have kørt med, så har han konkurreret på lige vilkår, eftersom ingen eller få på det tidspunkt har haft lavere, må man formode.

Den upåagtede Kirsipuu
Peter Meinert og US Postal ville gerne have forsvaret den gule trøje en dag eller to mere, men søndagens etapevinder Jaan Kisipuu lå blot 16 sekunder efter Armstrong og kunne overtage trøjen ved at hente bonussekunder undervejs. Det gjorde han effektivt. Uden at US Postals hurtige mand Hincapie kunne forhindre det, vandt Kirsipuu i den estiske mesterskabstrøje alle tre bonusspurter undervejs og dermed de 18 sekunder, der gjorde ham til løbets nye mand i gult. I den endelige massespurt, som blev vundet af Tom Steels, blev han tilmed nummer to, og han fører nu Tour de France med 14 sekunder ned til Armstrong.
Kirsipuu fylder 30 den 17. juli og stammer fra Tartu i Estland. Han er vokset op i en familie, hvor faderen og en bror kørte på cykel, og han tog purung til Frankrig for at gøre cyklingen til profession. Han er en opfindelse af Vincent Lavenu, der i 1992 skrev kontrakt med ham til sit hold, som dengang hed Chazal, som nu hedder Casino, og hvor Kirsipuu fortsat kører. Han bor tilmed i Chambery, hvor Lavenu også bor og har hovedkvarter for sit cykelhold.
Kirsipuu har i nogle år været den mest upåagtede af alle vindere. Sidste år vandt han således 16 sejre - det samme som Cipollini og en mere end Steels og Zabel. Men i mindre løb. Han har altid befundet sig lige uden for den eksklusive klub af de fire-fem hurtige mænd, der oftest afgør sprinterertaperne mellem sig, og den gjorde han sig til medlem af med sejren i søndags. Det kun hollænderen Blijlevens, hvis hold TVM jo ikke er med, der her mangler i klubben af store sprintere. Til gengæld har den fået en ansøger i den blot 21-årige franskmand Jimmi Casper, der under Tyskland Rundt tidligere på året vandt fire etapesejre - de tre i direkte konfrontation med Erik Zabel. Den meget uimponerede Casper blev nummer seks i søndags og undskyldte det med, at Lars Michaelsen havde lavet en fejl i et sving og dermed ikke fået kørt ham korrekt i position. Det er nemlig Michaelsens job hos Francaise des Jeux: at være Caspers pilot i massespurterne, den der afleverer ham til de sidste par hundrede meter.
I går faldt afleveringen perfekt. Michaelsen kunne godt have brugt en ekstra mand, før sig selv, til at føre Casper frem, og han mente selv, at han af den grund havde afleveret Casper lige tidligt nok. I hvert fald gav han franskmanden frit løb mod mål, men denne måtte på de sidste meter se sig overhalet af Steels, Kisipuu, Cipollini og Zabel, og den rækkefølge er et tydeligt udtryk for det hieraki, der med interne rokeringer vil råde i denne uges sprinteretaper.

FAKTA
Resultatet af anden etape i Tour de France, 176 kilometer fra Challans til Saint-Nazaire:
1. Tom Steels, B (Mapei), 3.45,32
2. Jan Kirsipuu, EST (Casino), s.t.
3. Mario Cipollini, I (Saeco), s.t. 4. Erik Zabel, D (Telekom), s.t. 5. Jimmy Casper, F (La Francaise des Jeux), s.t. 6. G. Hincapie, USA (US P), s.t. 40. Bo Hamburger, DK (Cantina Tollo), s.t. 68. Lars Michaelsen, DK (La Francaise des Jeux), s.t. 101. Peter Meinert, DK (US Postal), 6,03 min. efter.

Samlet stilling, inklusive bonus-sekunder:
1. Kirsipuu, 8.49,38 timer. 2. Armstrong, 0,14 minut. 3. O'Grady, 0,22. 4. Olano, 0,25. 5. Moreau 0,29. 6. Steels, 0,31. 30. Michaelsen, 0,52. 60. Hamburger, 1,10. 95. Meinert, 7,03.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her