*Gene Hackman er ofte mand for at hæve metervaren op over mængden, og sammen med Anne Archer sørger veteranskuespilleren for, at Peter Hyams' thriller På et hængende hår, udover den elementære spænding, også er i besiddelse af en smule velspil. Archer er vidne til et mafiamord og må flygte fra både gerningsmændene og politiet, der vil have hende til at vidne. Hackman er statsadvokaten, som opstøver hende og skal bringe hende fra Canada til USA og retssagen, mens de begge må dukke sig for mafiaens kugler. Filmen, der er en genindspilning af Robert Fleichers spændingsklassiker fra 1952 med samme titel, er glimrende skruet sammen - Hackman er i topform og actionscenerne ganske tempofyldte. Instruktør Hyams er desuden manden bag en lang række solide, ofte intense, men sjældent særligt originale thrillers, bl.a. Capricorn One, Dommeren ser rødt, Rumstation Jupiter og Presidio.
På et hængende hår/ Narrow Margin. DR 1, fredag 21.30-23.05
*Milos Forman slog for alvor igennem i USA - og resten af verden - med Ken Kesey-filmatiseringen Gøgereden, der da også er en af moderne amerikansk films allerbedste og mest velspillede film. (Den bruges igen og igen som lærestykke på filmskoler og universiteter, fordi den i alle enkeltheder, film- og fortælleteknisk, er så vellykket.) Jack Nicholson leverer en af de maniske og alligevel charmerende livstykker, som han siden har gjort til sit varemærke, i en historie om det store stygge, ensrettende samfund, som tryner de små, stakkels individualister. Moralen, der kan tærskes langhalm på i ethvert småfilosofisk selskab, personificeres i Nicholsons utilpassede karakter, MacMurphy, der meget mod sin vilje havner på et sindssyge hospital. Han får hurtigt mange fans, ansporer til oprør og sår usikkerhed om, hvem der virkelig er de sindssyge - patienterne eller plejepersonalet med den barske Nurse Ratched i spidsen (Louise Fletcher i sit livs rolle.) Blandt mange andre yder Brad Dourif, William Redfield, Scantman Crothers og Danny DeVito stærkt birollespil, og filmen vandt fem af de mest prestigefyldte Oscars ved uddelingen i 1976. Forman har siden gjort sig bemærket (og vundet flere Oscars) med Amadeus og Folket mod Larry Flynt.
Gøgereden/ One Flew over the Cuckoo's Nest. DR 2, fredag 20.00-22.10
*John Carpenter er bedst kendt for sine effektive og ikke uintelligente skræk- og splatterfilm (f.eks. The Thing og Vampires), men at han med succes også har kunnet kaste sig over andre og mere sjælfulde emner, viser science fiction-romancen Starman fra 1984. Jeff Bridges er en alien, der må nødlande på jorden og med hjælp fra en ung kvinde (Karen Allen), må han hurtigt finde tilbage til sit rumskib. Uheldigvis har han antaget skikkelse af hendes nyligt afdøde mand, og hun forelsker sig i den fremmede, som derigennem får lært et og andet om jordisk kærlighed og kødelig længsel. Starman holdes oppe af de to hovedrolleindehavere, og det er en film, det er meget let at holde af. Den har ikke ondt skabt i sig og er en fin lille hyldest til, ja, hvis De ikke skulle have regnet det ud, kærligheden. Og så er det den bedste af Carpenters ikke-horrorfilm, der også omfatter en Elvis-biopic med Kurt Russell i hovedrollen!
Starman. TV3, fredag 20.30-22.40
*Steve Martin er en gudsbenådet komiker. Ingen tvivl om det. Godt nok har det været lidt svært at tro på det i de senere år, hvor han primært har medvirket i fantasiløse genindspilninger af gamle komedieklassikere (Brudens far eksempelvis). Men snart er der premiere på en ny film, Bowfinger, hvor han både har skrevet manuskriptet og selv spiller over for Eddie Murphy - og rygterne vil vide, at han er tilbage i den storform, biografgængere i begyndelsen af 80'erne kunne opleve ham i. Med en fortid som standup-komiker fik Martin sin filmdebut i '78 i den mislykkede 'Beatles'-film Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band, men det var sammen med instruktøren Carl Reiner (Robs far), at Martin blomstrede. Blandt de virkelige perler hører Min bedre halvdel, en tempofyldt og morsom film, hvor Martin spiller en ung advokat, som må afstå halvdelen af sin krop (og hjerne) til en gnaven, rig kvinde (Lily Tomlin), da hendes forsøg på at havne i Nirvana slår fejl. Martin, der med sit statelige ydre ofte får stor komik ud af at klovne rundt, mens han ævler løs, leverer en stor præstation som manden med den splittede krop, der modtager modstridende ordrer fra de to hjernehalvdele.
Min bedre halvdel/ All of Me. DR 1, lørdag 20.40-22.10
*Michael Crichton er i dag bedst kendt for at skrive storsælgende thrillers, der fra start er bestemt for at blive filmatiseret og dermed indbringe forfatteren endnu et fedt honorar, som f.eks. Jurassic Park 1+2. Men i slutningen af 70'erne og begyndelsen af 80'erne skrev og instruerede Crichton også en række spændingsfilm, der gerne havde et vist videnskabeligt, teknologisk og science fiction-agtigt element som omdrejningspunkt. Blandt de bedste af hans film hører Coma, Westworld og, i lidt mindre grad, fremtidsspekulationen Døden løber løbsk, der nu for gud ved hvilken gang vises på tv. Som alle Crichtons film og bøger handler Døden løber løbsk om, hvilket titlen også antyder, at vi mennesker mister kontrollen med den teknologi og de højt udviklede maskiner, vi har skabt for at gøre livet nemmere for os selv. Tom Selleck spiller en politimand med speciale i oprørske robotter, der kommer op mod en mægtig og robot-glad fjende i KISS-forsangeren Gene Simmons' uhyggelige skikkelse. Historien er ikke det helt store, ej heller personskildringen, men effekterne er i top, Selleck i sit rette element (husk på, han var også inden i Magnum), og Døden løber løbsk er faktisk en ganske effektiv thriller til en sen lørdag aften foran flimmeren.
Døden løber løbsk/ Runaway. TV3, lørdag 22.20-0.15
