Læsetid: 4 min.

Flugten fra Iran

13. juli 1999

Vellykket magisk realisme i stor roman om kvinde i Teheran, som ikke accepterer sin 'skæbne'

Ny bog
Ret beset grænser det vel til blasfemi at mene, at en forholdsvis ukendt iransk/amerikansk forfatter kan skrive sig ind et sted mellem giganter som Wassmo og Allende. Ikke desto mindre er det tæt på at være nærværende anmelders konklusion efter at have slugt Gina B. Nahais første romanudspil på dansk.
Den oppustede romantitel lover ellers ikke godt. Engelske titler falder ofte sammen som kaloriefattige klicheer, når de oversættes til dansk. Et pompøst anslag forvandles til en lattervækkende slipvind - det kender vi også fra filmverdenen. Måneskin på Troens Boulevard er ingen undtagelse. Titlen vækker associationer i retning af trivialgenren, hvor man imidlertid hurtigt bliver klar over, at den ikke hører hjemme.
Vi befinder os i Iran. Romanens hovedperson, Roxanna, kan trodse fysikkens love. Hun kan flyve. Og præcis som drengen Walt i Paul Austers roman Mr. Vertigo, lider Roxanna heller ikke kvælningsdøden, selvom hun opholder sig under jord eller vand i længere tid. Disse evner har imidlertid besværliggjort livet for hende selv og for dem, hun elsker. Datteren Lili, romanens fortæller, er en af de mange, som mærkes på sjælen.
Lili er ikke ret gammel, da Roxanna første gang fortæller hende, at deres tid sammen er begrænset. I generationer har tilfælde af flugt været almindelig blandt de kvindelige medlemmer i Roxannas slægt, og siden fødslen har familien set Roxanna som generationens ulykkesfugl. Hendes skæbne er at flygte, fortæller hun datteren - flygte fra sin skæbne.

På svanevinger
Roxanna vokser op i den jødiske ghetto i Teheran under 2. verdenskrig. Mens hun er ganske lille opdager hendes familie, at hun om natten drømmer huset fuld af havlugt og sengen fuld af hvide fjer. For at forhindre Roxanna i at bringe skam over familien, skubber hendes mor hende ud fra taget af en tre etagers bygning. Men i stedet for at styrte mod jorden, og slå sig ihjel, forsvinder hun mod horisonten på et par svanevinger.
Da hun få dage efter vender tilbage, martres moderen af skyldfølelse, Roxanna af rædsel. For at redde dem begge beslutter Roxannas far at give hende bort til sin tidligere arbejdsgiver, en velhavende russisk emigrant. Efter et årelangt ophold i Alexandras hus omgivet af katte, spøgelser, klassisk musik og ekstravagante vaner, møder Roxanna Sohrab, der bjergtages af hendes skønhed og sært lette gang på jorden.
Hun advarer ham om, at hun er dømt til at vanære sin familie og bringe ulykke til dem, hun elsker, hvilket ikke skræmmer Sohrab, der anser skæbnen for opspind. Hans afvisning af "universets regler" får Roxanna til at tro, at han måske kan forhindre hendes skæbne.
Men sådan skal det ikke gå. En nat kaster hun sig baglæns ud fra husets øverste etage og forsvinder ganske som hun har forudsagt det for datteren. Årsagen til hendes flugt, skal ikke afsløres her, men vi følger i hendes spor, der blandet andet går til Tyrkiet og USA. Og vi følger Lili, der modvilligt placeres i en anden verdensdel, hvor forsøget på at komme sig over tabet er nær ved at slå hende ihjel. Men verden er lille, og veje krydses.

Via fysikken
Gina Nahai mestrer ikke Wassmos og Allendes sproglige stilsikkerhed, men potentialet er der. Til gengæld magter hun til fuldkommenhed den store fortælling, den der strækker sig i både tid og rum og befolkes af en hærskare af mærkværdige eksistenser, hvis livsbaner tilfældigt krydses og sætter livsvarige spor.
Vi møder jordemoderen Zivar, der har siddet på et
æsel det meste af sit liv, fordi hendes ben er for korte. Der er Golnaz, som rejser til Europa for at skaffe sig en anden fortid, og kommer hjem som en afbleget Fraulein Claude - alt sammen for at tiltrække sig den velhavende Teymurs opmærksomhed. Hovedpersoner eller bifigurer - alle har de et særpræg. En ætsende kynisme, bryster som kloder, et utæmmeligt begær, en blændende skønhed eller blinde øjne der ser alt det, ingen andre kan se.
Nahais figurer træder i karakter via deres fysiske fremtoning, deres handlinger og holdninger til livet. Hun giver sig ikke af med at psykologisere eller fedte rundt med indre monologer. Der spilles ikke på identifikationsmuligheder, hvilket måske er den magiske realismes hele eksistenspræmis.

I krydsfeltet
Forholdet mellem rationalitet og fatalisme er den akse, om hvilken romanen drejer. Findes skæbnen overhovedet? Er man udleveret til den, eller kan man undvige den ved at se den i øjnene?
Gina Nahai har ingen konklusioner, som iransk/amerikansk hybrid-aktør opererer hun bevidst i krydsfeltet mellem Østens og Vestens historie, forskellige religioner, forestillingsverdner og gensidige fordomme.
Romanens personer forholder sig forskelligt til skæbnespørgsmålet, deres strategier varierer, og det er vel en pointe, at de, der med magt forsøger at vriste sig fri af deres skæbne, spindes ind i den, mens de, der overgiver sig til den, slipper fri. Sohrab, afviser Roxannas skæbne, men tilbringer resten af sit liv forstenet af hendes flugt. Lili beslutter at glemme sin mor, men bruger det meste af sin opvækst på at huske.
Nahai fortjener at detonere midt blandt de danske læsere med sin murstensroman på godt 500 sider. Man kan kun håbe på, at Forlaget Viva, som har udgivet bogen, skynder sig også at få oversat hendes første roman Cry of the Peacock. Det litterære talent kan måske blive det næste århundredes store fortæller.

*Gina B. Nahai: Måneskin på troens boulevard. 464 s., 249 kr. Viva

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her