Læsetid: 1 min.

FOLK

6. juli 1999

Niels Helveg Petersen
*Vore årvågne øjne og øren mod verden hviler aldrig.
I dag har udenrigsministeren møder med den rumænske udenrigsminister Andrei
Gabriel Plesu. Ifølge Ekstra Bladet har Petersen i øvrigt just fået ny ministerbil med tre indbyggede tv-apparater.

Victoria Adams
*Årets celebrity-bryllup i England stod mellem Victoria Posh Spice Adams og Manchester Uniteds angriber David Beckham. Over 100 sikkerhedsvagter vågede over parret og deres celebre gæster, bl.a. Beckhams tidligere holdkammerat Peter Schmeichel.

Alexandra Stevenson
*En af Wimbledon-turneringens overraskelser var damesinglen Alexandra Stevenson, som nåede semifinalen. Amerikansk presse har spekuleret meget over, hvem hendes far er. Nu'indrømmer' den tidligere basketball-stjerne Julius Erving - kendt som Dr. J - at det er ham.

Alexandra
*I rubrikbestyrerens fravær har hans vikarer prisværdigt holdt læserne underrettet om HKH Prinsesse Alexandras gøren og laden. For at forebygge abstinenser skal det her viderebringes, at hun i aften sammen med sin husbond spiser middag med Prins Michael af Kent om bord på M/S Sagafjord.

Thomas Helmig
*I en anmeldelse fra Roskilde-festivalen beklager Ekstra Bladets anmelder sig over, at Thomas Helmig og hans band spillede for lavt. Nogle ville betragte det som en fordel.

Cyklister
*Fra vor helt egen verden: Med fotograf Klaus Holsting som holdkaptajn kom Informations cykelhold Sjælland Rundt på 13 timer og 28 minutter. Hæmatokritværdierne forelå ikke ved redaktionens slutning.

Victor Borge
*Verdens mest berømte nulevende dansker er hjemme - Victor Borge er trods sin høje alder på arbejde og giver i dag et show i Musikhuset i Århus. I morgen er det odenseanernes tur.

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu