Læsetid: 1 min.

FOLK

22. juli 1999

Sir Edmund Hillary
*Første mand på Mount Everest blev forleden 80 år. Han fejrede det hjemme i New Zealand med en lagkage med ordlyden 'we knocked the bastard off'. Disse var hans første ord, da han var kommet ned på jorden igen dengang i '53. 'The bastard' - det må være bjerget.

Mies van der Rohe
*Den ret kristne filmstjerne Rene Russo siger til Los Angeles Magazine, at hun måtte spørge Gud, om det var i orden at medvirke i en nøgenscene i en ny film, der snart har premiere i USA. Jo, det var ok, Gud gav grønt lys, så nu ser man hendes bryster i et minuts tid. "Less is more, ved du," udtaler Russo og bruger dermed arkitekten Mies van der Rohes berømte ord i en useriøs og ikke særlig opbyggelig sammenhæng.

Pigekoret
*Danmarks Radios Pigekor flyver i dag til Australien. Når de kommer hjem den 9. august har de sunget skønsang i Canberra, Melbourne og Sydney.

Prinsesse Caroline
*Prinsesse Caroline af Monaco fødte forleden en pige og kaldte hende resolut Alexandra - lige som vores prinsesse. Faderen er tysker og hedder Prins Ernst von Hannover. Til lykke til fyrstedømmet fra Bagsideredaktionen.

John Lennon
*John Lennon havde et noget anstrengt forhold til sin søn Julian og vice versa. Nu siger Julian, at hans far nok ikke ville have brudt sig om sønnens musikalske succes, hvis han havde nået at opleve den.

Bill Clinton
*Byrådet i Little Rock, Arkansas, har med stemmerne 7-4 besluttet at omdøbe en stor del af Little Rock Street. Nu hedder den President Clinton Avenue. Det samme skete i sin tid for Elvis Presley.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu