Læsetid: 2 min.

Forurening kan føre til misfostre

8. juli 1999

Drikkevandet og fødevarerne er forgiftede i dele af Serbien efter NATO's bomber. Lande langs Donaufloden risikerer også at få miljøregning

Forgiftet drikkevand og forurening i forskellige led af fødekæden giver i øjeblikket anledning til bekymring blandt serberne, især fordi den jugoslaviske regering hemmeligholder oplysninger om farerne.
Nordøst for Beograd i byen Pancevo, hvor NATO bombede et olieraffinaderi, en gødningsfabrik og et petrokemisk anlæg, er forureningen meget alvorlig. Ifølge International Herald Tribune advarer læger i byen kvinder mod at blive gravide inden for de næste to år på grund af faren for misdannelser.
Ifølge en FN-mission, der har været i Pancevo, er der udledt kemikalier, som kan føre til "kræft, uønskede aborter og misdannelser."
Ikke kun i Pancevo men også i bl.a. Beograd og Novi Sad er der sket ødelæggelser, som nu og frem over er til fare for mennesker og natur.
Det giver naturligvis anledning til bekymring, og den anerkendte jugoslaviske professor i organisk kemi Zorka Vijmirovic er gået så vidt, at hun til Radio Free Europe har sagt, at hvis hendes datter bliver gravid, så vil hun på grund af forureningen anbefale datteren at få en abort.

Donau forurenet
Det præcise omfanget af miljøødelæggelser kendes ikke på nuværende tidspunkt. Både EU-Komissionen, FN's Miljøprogram (UNEP) og andre organisationer har forsøgt og forsøger at danne sig et overblik. Men arbejdet besværliggøres af, at regeringen i Jugoslavien indførte et 60 dages stop for offentliggørelse af miljørapporter efter fredsslutningen 9. juni.
Angiveligt frygter regeringen yderligere protester, når det går op for indbyggerne i nogle områder, at de drikker stærkt forurenet vand eller spiser grøntsager med alt for høje værdier af kemikalier. Som følge af bombningerne er der udledt bl.a. saltsyre, ammoniak, tungmetaller som kviksølv og store mængder olie.
Donaufloden er blevet forurenet bl.a. som følge af bombningerne i Pancevo, og det giver frygt i de lande, som ligger længere nede af floden. Det vil sige Bulgarien, Rumænien, Moldova og Ukraine.
"Problemet for landene nede ad Donaufloden er, at de ikke har udstyr til at kunne undersøge vandet for kemikalier. Vi forsøger at få nogle af de rige lande til at støtte anskaffelse og brug af udstyr til måling af forurening i disse lande, men indtil videre har de rige lande ikke været særligt imødekommende," siger Philip Weller, som i Wien er direktør for Verdensnaturfondens program for Donau.
På et møde 23. juni arrangeret af UNEP og EU-Kommissionen med deltagelse af en række EU-lande og private organisationer var der stor enighed om, at man straks burde sætte et arbejde i gang for at finde ud af, hvor store miljøødelæggelserne er på Balkan efter krigen.
Der var også enighed om, at miljøbistand skulle betragtes på linje med nødhjælp og derfor ikke gøres til genstand for den politiske boykot af langsigtet udviklingsbistand til Jugoslavien. Den danske regering er ifølge sin handlingsplan for bistand til Balkan parat til at bidrage til at løse akutte miljøproblemer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her