En fanatisk fremmedhader indledte midt i 90'erne sin egen private krig mod indvandrerne i Østrig. Fire døde, 13 blev hårdt såret af hans bomber
Desperation
En flink og lidt stille fyr.
De gamle kolleger fra samlebåndet på Folkevognsfabrikken i den tyske by Wolfsburg husker Franz Fuchs som en rigtig god kammerat, der altid var villig til at hjælpe. Også gæstearbejderne fra Jugoslavien kom til ham, når de havde problemer med myndighederne eller firmaet.
Franz Fuchs var 27 år, dengang i 1977. Han forelskede sig i en af VW-arbejderne - en billedskøn pige fra Slovenien. Det var meningen, at de skulle flytte sammen. Franz havde sparet sammen af sin løn og gav hende 15.000 D-mark til at indrette det fælles hjem. Han så aldrig pigen mere - hun stak af med pengene.
I dag sidder Franz Fuchs i psykopatforvarring i Østrig. En fire år lang politijagt af-slørede ham som bombemand og ansvarlig for fire mord og flere lemlæstede.
Et nyt livsindhold
Måske fik den slovenske piges bedrageri det til at slå klik for Franz Fuchs. Måske var hun blot én af flere faktorer, der kom til at styre hans liv. Allerede som barn var Franz lidt sær.
"Bestikket skulle altid ligge lige på bordet, som efter en lineal," huskede hans bror Gerhard.
I skolen hævdede han sig i fagene fysik, kemi og matematik. Lærerne mente, at hans viden var "simpelthen utrolig", når han ubesværet diskuterede Einsteins relativitetsteori med dem. Skolekammeraterne anså ham for at være genial. I sin fritid eksperimenterede han med at blande krudt og sprænge de lokale landmænds græskar i luften, mens han dagdrømte om at blive atomfysiker. Græskar er der mange af omkring landsbyen Gralla,
Franz' østrigske fødeby med 1.448 indbyggere.
Den gode begavelse førte ham til universitetet i Graz. Faren forsøgte at betale drengens studier, men snedker-lønnen rakte ikke. Efter tre semestre slap pengene op, og Franz måtte glemme sin drøm om nogensinde at blive atomfysiker.
"Selvfølgelig kan en snedkersøn ikke få lov at studere," bemærkede han bittert og drog til Tyskland for at arbejde hos Folkevogn og Mercedes-Benz, men hans forhåbninger om at nå længere end en plads ved samlebåndet skuffes, og så var der det med pigen - berøvet alle sine illusioner vender han hjem til forældrene i Gralla.
Han plages af selvmordstanker; meddeler sin far at han vil skyde sig ved en bjergsø. Uden at efterlade et eneste spor vil han forsvinde i vandet. Faren sender ham til psykolog og indretter en separat lejlighed til ham i fødehjemmet. Her murer Franz sig inde, og her finder han en ny mening med livet.
De første brevbomber
Den slovenske pige løb ikke med alle hans penge, der er stadig flere hundredetusinde schilling på bankbogen. Dem får den begavede Fuchs til at yngle. Han abonnerer på tidsskriftet Börsenkurier og har held med sineaktier.
De jobs, han får, kan han ikke holde på, så han har god tid til at studere historie og eksperimentere med bomber. Bl.a. sætter han sig grundigt ind i bajuwarernes historie, en folkegruppe der angiveligt slog sig ned i det nuværende Østrig fra år 530 e.K. - meget tidligere end de slavere og slovenere, han hader så inderligt.
Fuchs skaber den "Bajuwariske Befrielses Armé" og erklærer de fremmede og deres velyndere krig. Første skridt er et anonymt brev til en østrigsk officer, der har sig til talsmand for bedre integration af flygtninge og udlændinge:
"Jeg foreslår, at De opstiller to-tre maskingeværer og giver disse mennesker en frist på tre sekunder til at forsvinde hjem," skriver Fuchs.
Den 3. december 1993 omkring kl. 11 om formiddagen eksploderer hans første brev-bombe mellem hænderne på en præst. Også kvindeministeren Johanna Dohnal, udlændingeredaktionen på Østrigs radio, hjælpeorganisationen Caritas, en slovensk og en islamisk forening, et kontaktbureau for østrigske mænd, der søger udenlandske koner, samt Wiens borgmester Helmut Zilk modtager brevbomber.
Zilk aner ikke uråd, da han åbner den mørkeblå kuvert, der er stilet til ham "personligt"
"Det gav et drøn, og det sortnede for mine øjne. Sekunder efter kom jeg til mig selv og skreg: "Åh Gud, min hånd, min hånd!" Jeg kiggede op og så mine fingre klæbe til loftet," fortalte Zilk i vinter under retssagen mod Fuchs. Brevbomben rev Zilks venstre hånd af.
Fire års frygt
De følgende fire år er Østrig i en tilstand af frygt. En rørbombe dræber fire sigøjnere, en anden kvæster tre politifolk alvorligt, da de forsøger at demontere den. En sværm af brevbomber sårer mere end 10 personer.
Politiet evner ikke at fange den "Bajuwariske Befrielses Armé" - to indenrigsministre må påtage ansvaret for den efterforskningsmæssige langsommelighed og gå af. Kun én enkelt mand mener at have et spor: Politipsykologen Thomas Müller fra Wien laver en psykologisk profil af befrielsesarméen og konstaterer, at der er tale om én enkelt mand. Müller finder mange paraleller til den netop pågrebne amerikanske UNA-bomber, eneboeren Theodore Kaczynski, der har dræbt tre og såret 29 mennesker i sin selverklærede krig mod det moderne, teknologiske samfund.
"Man skulle tro, at det er den samme gerningsmand," noterer Müller og lægger den slagplan, der fælder Fuchs.
Psykologen mener, at den ukendte gerningsmand ønsker anerkendelse, derfor roser Müller ham offentligt for de "gode bomber". Samtidig sætter han Fuchs under pres ved bl.a. at overtale to østrigske journalister til at skrive en bog om sagen. Bogen Brevbombemanden er blandt os hævder, at politiet er meget tæt på at fange ham.
"Hovedsagen for os var, at ét eneste menneske læste bogen: Bombemanden," forklarede Müller efter Fuchs pågribelse.
Psykopatforvarring
Fuchs skal gøres så nervøs, at han afslører sig selv, er Müllers plan. Psykologien virker. Franz Fuchs føler sig under observation. Presset øges, da landets højst placerede politimand, generaldirektøren for den offentlige sikkerhed, Michael Sika suffleret af Müller hævder, at antallet af mistænkte i sagen er reduceret til 10 personer.
Afslutningen nærmer sig, aner Fuchs. Han bygger en selvmordsbombe.
1. oktober 1997 ved 22-tiden i Gralla mener han sig forfulgt af to kvinder i en bil, som han antager for at være civilbetjente. Hans opførsel er så underlig, at kvinderne via mobiltelefon tilkalder politiet.
Da betjenten beder om at se hans papirer, mener Fuchs, at spillet er ude. Han griber sin bombe, men sprængkraften er ikke stor nok til at tage hans liv; ved eksplosionen mister han begge hænder. Hårdt såret forsøger han at flygte, hjem til lejligheden hvor han gemmer endnu en bombe i en urtepotte, men på grund af blodtabet synker han sammen og anholdes.
10. marts i år faldt dommen: Retten i Wien dømmer ham til psykopatforvarring på livstid. Fuchs fastholdt til det sidste, at han blot er menigt medlem af den Bajuwariske Befrielses Armé, men nævningene troede ham ikke.
I medierne nagede tvivl og sensationslyst: Hvordan kan et enkelt menneske have deltaljeret indsigt i så forskellige områder som kemi, computere, historie og samtidig være så velformuleret, som hans breve til offentligheden er, spurgte de. Men siden pågribelsen af Fuchs har ingen hørt mere til befrielsesarméen. Ingen brevbomber og ingen manifester underskrevet "Grev Rüdiger von Starhemberg", feldmarskallen der forsvarede Wien mod de tyrkiske horder i 1683.
Fortsættes...
Under overskriften "Østriger ville sende brevbomber" berettede nyhedsbureauet AFP 25. maj i år:
"Wien: Det østrigske politi har fundet 17 brevbomber hos en arbejdsløs 18-årig fra Langenstein, 150 km vest for Wien. Brevbomberne havde han fremstillet på sit værelse og forsynet med navn og adresse på politikere. Den 18-årige
indrømmede, at Franz Fuchs var hans forbillede."
FAKTA
Bomber i posten
December 1993: Franz Fuchs afsender den første serie brev-bomber.
24. august 1994: Fuchs lægger en rørbombe ved en tysk-slovensk skole i Klagenfurt. Under demonteringen eksploderer den, en polititekniker mister begge arme.
4. oktober 1994: Fuchs afsender fire brevbomber. Batterierne, der skal antænde sprængladningerne, er kortsluttede. Politipsykologen Thomas Müller mener, at Fuchs blot vil demonstrere sin tekniske overlegenhed
4. februar 1995: En rørbombe dræber fire sigøjnere. Fuchs har placeret bomben på et skilt med teksten "Sigøjnere, rejs hjem til Indien". Da de fire vil fjerne skiltet, eksploderer bomben.
6. februar 1995: En rørbombe kvæster en skraldemand.
9. juni 1995: Fuchs sender den tredje serie brevbomber afsted - bl.a. modtager tv-værten Arabella Kiesbauer (Pro7) én. Hun har en østrigsk mor og en afro-amerikansk far. Bomben eksploderer i hænderne på en sekretær.
18. oktober 1995: Den fjerde serie kvæster to modtagere.
December 1995: Den femte serie opdages på postkontoret i Graz.
1. oktober 1997: Franz Fuchs anholdes.
Ny serie
Had til samfundet
En mand går amok og myrder tilfældige. Skoledrenge skyder deres klassekammerater. Hvad er det, der sker, når de ufatteligt brutale overfald pludselig rammer hverdagen? I serien "Desperation" sætter Information fokus på en række sager, hvor det moderne samfund har frembragt udbrud af had og vanvittig vold.
