I anledning af et 900 års jubilæum og den seneste rapport fra FN's udviklingsprogram
FRIE ORD
SOM HAN dog kan sige det, min gode kollega på bagsiden. Det gjorde han i går i sin rubrik Folk: "Denne torsdag er 900-årsdagen for de kristne korsfareres erobring af Jerusalem. Flere kristne grupper har planer om at bruge dagen til at undskylde korsfarernes ukristelige fremfærd over for verdens muslimer."
Meget kan siges, og er allerede sagt (og skrevet) om den særlige ekspansive aggressivitet, der kendetegner kristendommen. Flemming Kyed rammer dog præcist hovedet på det kristne søm og siden de kristne tomahawk-raketter, når han undrer sig over ukristelig fremfærd i netop - kristendommens navn. Magtbegær, erobringslyst, fremmedangst og fjendehad har kristne ikke patent på, men korstogene er et af verdenshistoriens første højdepunkter for den mentalitet, som siden er blevet så moderne, at civiliserede mennesker naturligvis ikke efterstræber herredømmet over andre for magtens skyld men for det godes skyld.
Som nu for eksempel i Jugoslavien i dag.
For ikke at tale om hele det europæisk-amerikanske oplysningsprojekts fremskridtstro og udviklingsoptimisme.
På baggrund af den lige udkomne seneste rapport fra FN's udviklingsprogram, UNDP, (omtalt grundigt i leder og reportage her i bladet i tirsdags) er 900 års jubilæet velegnet anledning til at fundere over den tvetydige situation, fremskridtets moderne korsfarere er havnet i:
"Globale markeder, globale teknologier, globale ideer og global solidaritet kan berige menneskers liv alle vegne og give dem langt flere valgmuligheder end før," skriver FN's udviklingsprogramlæggere. Helt i ånden fra renæssancens, reformationens og 1700-tallets oplysningsriddere, som nu skulle ud i verden og gøre den langt rigere og bedre end før.
Nu viser det sig, at markedets erobring af Jerusalem (for 900 år siden opfattet som identisk med universets midte og almagtens centrum, hvorfor det var afgørende, at verdensstyringen var på vestlige, kristne hænder) ikke uden videre er af det gode for alt og alle:
"Globaliseringen fremskyndes i dag af ekspanderende markeder, der åbner nationale grænser for handel, kapital og information, hvorved styring af disse markeder og deres konsekvenser for mennesker vanskeliggøres. Der er sket større fremskridt for normer, standarder, retningslinjer og institutioner for åbne globale markeder end for mennesker og deres rettigheder."
RAPPORTENS sammenfatning - også udsendt på dansk - er vedholdende opvisning af den tvivlrådighed, som griber ærlige medlemmer af fremskridtets forskellige ridder-ordener i disse år.
Først trosbekendelsen til det kristne og efter-kristne korstogs berigelse og forbedring af hele verden:
"Øget handel, nye teknologier, udenlandske investeringer, udbyggede medie- og internetforbindelser er drivkraften for økonomisk vækst og menneskelig udvikling. Globaliseringen rummer et stort potentiale til fattigdomsbekæmpelse i det 21. århundrede - til fortsættelse af de enestående fremskridt, der uden fortilfælde er opnået i det 20. århundrede."
Dernæst tvivlen om barnetroens holdbarhed:
"Fri konkurrence er måske bedre garanti for effektivitet, men ikke nødvendigvis for ret og rimelighed. Liberalisering og privatisering kan føre til markedskonkurrence, men er ingen garanti for det. Og markedet er hverken det første eller sidste skridt i menneskelig udvikling. Mange aktiviteter og fornødenheder af stor betydning for menneskelig udvikling tilvejebringes ikke af markeder, men kan komme under pres fra den globale konkurrence. Det har ført til skattetryk på offentlige goder, tidspres på omsorgsydelser og en skærpet trussel mod miljøet. Når markedet i for høj grad dominerer de sociale og politiske forhold, bliver globaliseringens fordele og muligheder ulige og uretfærdigt fordelt. På bekostning af flertallet begunstiges et mindretal af grupper, nationer og selskaber med indflydelse og profit."
Altså:
På den ene side er øget handel under fri konkurrence, udenlandske investeringer og så videre selveste drivkraften for effektivitet og økonomisk vækst, som ifølge korsfarerens hellige ridderløfte er identisk med menneskelig udvikling slet og ret. Det må alle saracenere, muselmænd, muhamedanere, muslimer, vantro, tyrkere og andre primitive menneskearter forstå. Det moderne oplysningsprojekts evangelium er for alle folkeslag på jorden og skal udbredes til dem alle. Det er den hvide, rige mands byrde.
På den anden side er der noget, som alligevel slet ikke uden videre er afhængig af - endsige identisk med - effektivitet og økonomisk vækst, øget handel og fri konkurrence, nye teknologier og udenlandske investeringer. Dette andet er ret og rimelighed, offentlige goder, omsorgsydelser og miljøet (naturen). Med dette andet går det ifølge UNDP-rapporten nu sådan, at Informations lederskribent Ebbe Sønderriis i tirsdag konkluderede: "For tiende gang har FN's udviklingsorganisation kortlagt den globale udvikling - og bekræftet sortseernes værste anelser. Denne verdens goder bliver mere og mere skævt fordelt. De ringest stillede får mere og mere grund til at føle sig usikre, uønskede og udelukkede. De rige bliver stadig rigere."
Informations reporter Iver Houmark Andersen måtte konstatere, at "det i det hele taget er svært i rapporten at finde banebrydende forslag, som realpolitisk har mulighed for at blive gennemført snarligt."
Det realistiske er ikke godt nok, og det nødvendige er ikke realistisk.
PÅ BLOT en måned kommer fire internationale rapporter, Verdensbankens, Røde Kors', EU's Miljøagenturs og nu FN's udviklingsrapport med oplysninger, som de selv med rette kalder nødråb. Men vi erklærer agurketid.
Hele året. For de havde såmænd ikke opnået større opmærksomhed i oktober eller marts. På det tidspunkt havde hr. Engells udnævnelse til livsvarigt æresmedlem af Konservativ Ungdom optaget alle overskrifter i den hjemlige presse og fru Clintons Senatsudsigter alle den internationale medieverdens studieværtinder.
Den i dag globalt set herskende vestlige verden kan ikke rumme sin egen viden. Fortvivlet anråber UNDP - for nu at tage det foreløbig seneste eksempel - om forståelse for det, der ikke automatisk følger af øget økonomisk vækst og større teknologisk beherskelse. Samtidig med at udviklingsorganisationen stadig ligger under for forestillingen om, at økonomisk vækst og teknologisk beherskelse er et absolut gode, for hvilket alt andet må vige. En mentalitet som Europa og siden også Nordamerika har indøvet i 900 år.
Modtageren af den alternative Nobelpris, Vandana Shiva, tør derimod gå direkte i kødet på korstogsmentaliteten. Her i indledningen til Livet ophold:
"Oplysningstiden og den fremskridtsteori, den affødte, samlede sig om to kategorier, den betragtede som hellige: den moderne videnskab og den økonomiske vækst. Et eller andet sted undervejs begyndte den uhæmmede jagt på fremskridtet ved hjælp af videnskab og udvikling at ødelægge livet, uden at man vurderede med hvilken hastighed og i hvilket omfang, mangfoldigheden på denne planet går tabt. Selve det at leve og holde af og bevare livet i al dets mangfoldighed - i mennesket som i naturen - synes at være blevet ofret på fremskridtets alter. Livets hellighed er blevet erstattet af dyrkelsen af videnskab og udvikling."
