Læsetid: 6 min.

Gakkeligak om de krumme agurker

1. juli 1999

Millimetermål på krumme agurker er hverken EU's eller Danmarks opfindelse - EU-skeptikerne og Bertel Haarder tager fejl. Information afslører her den sande 'synder'

Dagens agurk
Mens Hitlers tropper i 1942 løb panden mod den røde hær ved Stalingrad, og den folkelige danske modstand mod de tyske besættelsestropper cirka hver tredje dag gennemførte aktioner mod værnemagten, vedtog Københavns Borgerrepræsentation byens - og dermed Danmarks første sorteringsregler for agurker: Agurker med "normal" krumning kunne kalde sig kvalitet I. Mens agurker med en "mindre afvigende" krumning måtte lade sig nøje med kvalitet II.
Der var ikke sat milimetermål på, hvor meget en agurk måtte afvige fra sin egen lige linje, som det senere er gjort af EU.
Men de dage, hvor danske agurker uhæmmet kunne sno sig, som det passede dem, var ved at være talte allerede inden udgangen på Anden Verdenskrig.
I årevis har EU-skeptikere ellers klandret EU for at have 'forbudt krumme agurker' i Danmark.
"Det er det rene gakkeligak," forklarede EU-skeptiker og tidligere konservativ gruppeformand Lars P. Gammelgaard i en morgenradioavis i 1991.
Omvendt har EU-tilhængere som Venstres medlem af Europa-Parlamentet Bertel Haarder og sidst det Radikale folketingsmedlem Morten Helveg Petersen hævdet, at agurkeregler lige frem er en dansk opfindelse, som EU blot har rettet sig ind efter.

Hvem er gakkeligak
At det er politikerne, der er gakkeligak og ikke agurkereglerne, antyder Kristian Klaaborg fra Københavns Grønttorv over for Information:
"Ligegyldigt hvilke agurkegartnere, du snakker med, så griner de højt af den der med, at det er EU, der har opfundet reglerne for de krumme agurker," siger han.
Og Henrik Hornstrup, cand.jur. i EU-ret og tidligere mangeårig EU-konsulent i Dansk Handel og Service tilføjer:
"De må i øvrigt slå lige så mange krøller, de vil på sig selv. Det gør dem ikke til ringere agurker - eller uegnede til menneskeføde. Men det er jo det billede, der har været i Danmark, at der er EU-forbud mod at sælge dem."
Danmark har helt tilbage fra starten af århundredet haft normer for sortering af agurker og andre grøntsager og frugter og ifølge Hornstrup haft stor gavn og glæde af det:
"Det hænger sammen med, at det er svært at vide, hvor mange agurker der er i kasserne, hvis ikke de har samme krumning. Og så kan krumme agurker fandeme ikke sælges, medmindre man laver et stort discountsalg på dem," forklarer han.
Henrik Hornstrup spår, at uden regler for agurkekrumning vil der kunne opstå norske tilstande (sic!) i Danmark:
"I Norge køber du agurker i skiver, som så bliver afvejet - ligesom du køber ost i Danmark - fordi de er så dyre. Én af forklaringerne på de høje norske priser er, at de ingen sorteringsnormer har," hævder han.

1942-reglementet
Danske politiske beslutningstagere har en lang tradition for at fastlægge sorteringsregler for frugt og grønt - herunder agurker.
De første politisk vedtagne regler var en radikal opfindelse. Borgmester for Magistratens 1. afdeling i København, det radikale folketingsmedlem Alfred Bindslev, indførte allerede den 4. maj 1942 "bestemmelser for en gros Handel paa Københavns Grønttorv angaaende Varernes (herunder agurkers, red.) Sortering, Pakning, Emballering og Kontrollering."
Af sorteringsreglementet fremgår det bl.a., at agurker af "I. sortering", skal være "veludviklede og velformede", "d.v.s. ikke væsentligt afvigende fra paagældende Normaltype, hverken i Form eller Størrelse".
II. sorteringsagurker skal også være veludviklede og "velformede, dog med mindre Afvigelser i Form og Størrelse."
I 1942 var der strenge krav til, hvordan agurker skulle indpakkes.
De velformede I. sorteringsagurker skulle ifølge Alfred Bindslevs sorteringsreglement pakkes i blåt papir, de krummere II. sorteringsagurker skulle pakkes i rødt papir, mens III. sortering skulle pakkes i gult.

Ja uden SF-sværdslag
I 1958 bliver sorteringsreglementet skrevet ind i den torveorden, som flertallet i Københavns Borgerrepræsentation vedtager den 20. september - med tre stemmer imod sig netop fra Det Radikale Venstre.
Og i 1966 bliver ordningen revideret endnu engang med den konservative borgmester og tidligere handelsminister (i Erik Eriksens regeringen 1950-51, red.) Ove Weikop i spidsen. Uden et eneste sværdslag.
Hverken fra daværende SF-medlemmer af Borgerrepræsentationen Erik Sigsgaard og Christen Amby eller fra Lars P. Gammelgaards senere kollega i Folketinget, den konservative "frk. Agnete Laustsen".
Sorteringsreglementet får her sin første målbare 'krumningsbestemmelse'.
Det hedder således i et bilag til torveordnen om agurker af 1. kvalitet, at "den enkelte frugt må højest afvige fra den lige linie med sin egen diameter." 2. kvalitets agurker må afvige fra den lige linie "med sin dobbelte diameter".
Med Danmarks indtræden i det Europæiske Fællesskab i 1973 bliver danske agurker også omfattet af EF's sorteringsregler fra 1964.

Måske tog Kofoed fejl
Hermed er det også afsløret, at det ikke er Danmark, der har påført EU sorteringsregler for agurker, som bl.a. Bertel Haarder og Morten Helveg Petersen har hævdet det i den danske debat.
Morten Helveg Petersen skriver i sin nye bog Midt i Maskinrummet: "...at dele agurker op i klasser er ... faktisk en god dansk opfindelse, vi har påført EU."
Også Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Bertel Haarder skriver i sin bog Den bløde kynisme - og selvbedraget i Tornerose Danmark: "..disse regler er ikke kommet fra EU, men fra Danmark. Det var Danmark, der foreslog reglerne, idet vi som sædvanlig havde det mål at få danske regler gjort til fælleseuropæisk standard."
I dag henviser Bertel Haarder til tidligere landbrugsminister Niels Anker Kofoed, når man spørger ham, hvem der har givet ham den idé, at det skulle være Danmark, der har påtvunget
EU agurkereglerne.
Og Niels Anker Kofoed mener da også, at det var ham selv, der fik EU til indføre agurkereglerne i 1974, året efter den danske tiltrædelse af EF.
Han indrømmer dog, at han kan tage fejl:
"Det var Agurke Alfred (stort gartneri på Fyn, red.) på Fyn, der gjorde vrøvl over agurkerne. Han sagde til mig, at hvis jeg ville gøre noget fornuftigt i EF, så skulle jeg se at få de danske mål for agurker indført, således som de gælder på Københavns Grønttorv," siger Kofoed.
"Jeg mener, at vi fra Landbrugsministeriets side afleverede noget til Kommissionen på det her i sommeren 1974. Og jeg har selv det indtryk, at det var mig, der bad om at få ensartede regler i EU, og det dermed var mig, der fik dem lavet. Men det kan godt være, de har haft forordningen i forvejen. Det tør jeg sgu ikke sige," indrømmer den tidligere landbrugsminister.

Globalt gakkeligak
EF-reglerne fra 1964 er nærmest identiske med EU's nuværende kvalitetsnormer for agurker, som foreskriver, at en agurk i 'klasse ekstra' og 'klasse I' må krumme 10 mm pr. 10 centimer, mens en agurk i 'klasse II' må krumme 20 milimeter pr. 10 centimeter.
Reglerne fra 1964 er imidlertid hverken EF's egen - eller Danmarks! - idé. De er FN's opfindelse.
FN's Økonomiske Kommission for Europa, FN/ECE, fastlagde allerede i 1949 de første europæiske normer for agurker.
Ifølge Tom Hilandt fra FN/ECE har disse ikke alene fungeret som europæiske, men reelt som internationale normer.
I 1962 -to år før EF - fulgte OECD efter med sine kvalitetsnormer for agurker.
Og siden har også FN-organet, Codex Alimentarius, tilkendegivet, at det vil fastlægge internationale standarder for alle landbrugsprodukter, formentlig også agurker.
Tom Hilandt tror dog ikke, det bliver til noget de første ti år, da Codex Alimentarius kun mødes en gang om året. Så det globale gakkeligak lader vente på sig.

Fakta - De første regler for torvehandel i Danmark

*Et af de første vidnesbyrd om regler for torvehandel er et forbud som biskop Jens Kraft i 1294 udsteder mod, at købmændene sælger og faldbyder deres varer fra skib eller ladbro. Biskoppen henviser købmændene til boderne på Københavns eneste torv Gammel Torv, der dengang var betydeligt større end i dag og hvor der hver onsdag og lørdag var torvedag.

*I 1869 blev den næsten 200 år gamle forordning om byens torve afløst af den første egentlige torveorden for København. I 1913 vedtog borgerrepræsentationen endnu en ny torveorden.

*I 1919 menes Landsforeningen af Danske Frugtavlere at fastlægge de første danske sorteringsregler for hus- og bordfrugter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu