Læsetid: 4 min.

Globalisering gør verden skæv

13. juli 1999

Den uregulerede markedsøkonomi gør de rige rigere og de fattige fattigere, konkluderer FN's Udviklingsprogram i en interessant rapport og efterlyser politiske initiativer

Større forskelle
Der er i dag 24.500 McDonald's restauranter i 115 lande. Der er omkring 140 millioner brugere af internettet. På de internationale valutamarkeder omsættes dagligt for et svimlende beløb på omkring 1.500 milliarder dollar. Den frie markedsøkonomi og kommunikation vinder hver dag nye sejre, og en masse mennesker nyder godt af det. Men fagre nye verden har en bagside: Millioner af især fattige mennesker marginaliseres yderligere, miljøet overbelastes, og der er voksende ulighed mellem rige og fattige, hvilket øger risikoen for blodsudgydelser.
Globaliseringen og dens konsekvenser er emnet for årets udgave af FN's Udviklingsprograms (UNDP)Human Development Report. Rapporten er på nogle måder forstemmende læsning, fordi den med al tydeligehed viser, at verdens magtfulde lande i dag ikke gør ret meget ved bagsiden af globaliseringen. Som den nuværende chefredaktør på Aktuelt Kresten Schultz Jørgensen en gang skrev i en boganmeldelse:
"(Der er) en global tendens mod økonomisk liberalisering og frihandel. I dén proces tager Fanden de bageste, og de bageste ligger i Afrika".
Ifølge rapporten har den øgede frihandel og adgang til at investere i andre lande skabt en langt mere usikker verden. Man kan blandt andet læse om den store kapitalstrøm til Indonesien, Sydkorea, Malaysia, Filippinerne og Thailand i 1990'erne, der vendte fra den ene dag til den anden. Det har ført til større arbejdsløshed og sociale problemer i Sydøstasien, og samtidig er det en påmindelse om, at økonomiske kriser er blevet "stadig mere almindelige i takt med væksten i kapitaloverførsler." På den baggrund efterlyser UNDP større kontrol med det globale kapitalmarked.
UNDP gør også meget ud af, at den øgede frihandel har en bagside. Således hæfter man sig ved, at u-landene på den måde er blevet mere udsat for det globale markeds luner. Ifølge rapporten er prisen på råvarer faldet til det laveste niveau i 150 år. Af andre kilder fremgår, at verdensmarkedspriserne på råstoffer og fødevarer er faldet med ikke mindre end en tredjedel siden 1995. I den danske udgave af rapporten står:
"Når markedet i for høj grad dominerer de sociale og politiske forhold, bliver globaliseringens fordele og muligheder ulige og uretfærdigt fordelt. På bekostning af fleretallet begunstiges et mindretal af grupper, nationer og selskaber med indflydelse og profit."
Som eksempel på den voksende ulighed fremhæver UNDP, at en femtedel af verdens befolkning i de rigeste lande har 74 gange større indtægter end en femtedel af befolkningen i verdens fattigste lande. I 1990 var forskellen i indkomst 60 gange, og i 1960 var den 30 gange. En ulighed som kan føre til store sociale spændinger. Den afgående chef for USA's bistandsprogram, Brian Atwood, udtrykte det meget præcist i International Herald Tribune:
"Det er et voksende gab mellem verdens rige og fattige, og det er et giftigt mix. Det vil skabe kriser i fremtiden."

Internet og udvikling
En anden nøje indgået beskrivelse i rapporten er fordelingen af adgangen til Internettet. Ifølge rapporten har f.eks. Sydasien med 23 procent af verdens befolkning under en pct. af verdens internet-brugere. I rapporten beskrives, hvordan f.eks. læger i Afrika via adgang til nettet kan hente informationer, som kan redde liv. Andre gode eksempler er, hvordan bønder i u-lande via adgang til nettet kan se verdensmarkedspriser og dermed undgå at blive snydt af mellemhandlere. I en medfølgende pressemeddelelse til rapporten står der:
"UNDP sender nødråb til verdens højteknologiske, industrialiserede lande om at gøre informationsrevolutionen globalt. Det er ... en forudsætning for bæredygtig udvikling."
Effekten af adgangen til Internettet for u-landene diskuteres livligt i disse år. Nogle mener, at Internettet stort set kun kommer eliten i u-landene til gode, mens andre udmaler store perspektiver for, hvad u-landene kan få ud af adgangen til viden. En sundhedsarbejder fra Nepal stiller et tankevækkende spørgsmål i rapporten:
"Vores prioriteter er hygiejne, kloaktilslutning og rent drikkevand... Hvordan skal adgang til Internettet ændre det?"

Plusser og minusser
Ifølge UNDP er resultatet af globaliseringen "stigende marginalisering, øget menneskelig usikkerhed og voksende ulighed". Ud over de allerede nævnte minusser ved globaliseringen fremhæves øget narkohandel som en følge af, at det er blevet utroligt let at flytte rundt på penge i verden. Ifølge rapporten udgør narkohandlen nu ca. otte procent af verdenshandlen. Turisme medvirker til at sprede hiv. Den ulovlige handel med kvinder til prostitution er voksende.
Alt er dog ikke negativt ved globaliseringen. Rapporten fremhæver øget eksport og udenlandske investeringer, der har medvirket til, at verden samlet set er blevet mere velstående. Den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger er såldedes tredoblet i de seneste 50 år. Øget adgang til viden fremhæves også som et af plusserne.
For at rette op på skævhederne i globaliseringen kommer rapporten med syv anbefalinger. Det handler bl.a. om et styrket FN, gældslettelse til u-landene, flere internationale regler til beskyttelse af arbejderne. Inden for informationsteknologien (IT) foreslås en skat på de data, der sendes gennem Internettet. Hvis en bruger f.eks. sender 100 e-mails om dagen på hver ti kilobyte, skulle det udløse en skat på en cent (ca. syv ører).
Forslaget om en IT-skat må anses for at være et temmeligt urealistisk forslag på linje med den tidligere foreslåede Tobin-skat på valutatransaktioner. I det hele taget er det svært i rapporten at finde banebrydende forslag, som realpolitisk har mulighed for at blive gennemført snarligt.
I en ideel verden skulle man ifølge professor i økonomi ved Roskilde Universitetscenter, Jesper Jespersen, gøre følgende:
"Hvis der for alvor skal ændres på skævheden i globaliseringen, skal vi have nogle internationale omfordelingsmekanismer, hvor man passende kunne hente inspiration fra de nationale velfærdsstater. Herudover er det bedste vi kan gøre at åbne ensidigt op over for u-landenes eksport til de rige lande og samtidig knytte det sammen med demokratiseringsprocesser."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu