Læsetid: 4 min.

Hjælp protestanterne

6. juli 1999

"Hvis man tog ordet 'nej' ud af det engelske sprog, ville der være ganske mange mennesker her omkring, som helt ville miste mælet."

Den nordirske Nobel-pristager John Hume fredag nat, om de protestantiske parties skepsis over for den seneste våben-for-demokrati plan

Tony Blair og hans irske kollega, Bertie Ahern, har, dødtrætte og med øjenposerne hængende helt nede om knæene, præsenteret en plan for, hvordan Nordirland kan få vristet våben ud af armene på IRA og samtidig få etableret den lokalregering, som fredsaftalen fra sidste år indeholder.
Med Blairs forkærlighed for iørefaldende slogans, har planen selvfølgelig fået et navn. Den hedder 'Vejen Fremad'.
De politiske partier i den britiske provins funderer nu over sagen. Skal de sige ja eller nej? Endelige svar får vi nok ikke foreløbig. Planen dumpede ned lige midt i en af de mest anspændte perioder i det nordirske kalenderår. Drumcree-paraden, som traditionelt skaber spændinger, fandt sted i søndags. Den protestantiske march-sæson kulminerer den 12. juli, og politikerne vil formentlig vente til efter da med at melde ud. Men det står klart for enhver, at det eneste parti, som har virkelige problemer med planen, er det største protestantparti Ulster Unionist Party (UUP). Det var partiets leder, David Trimble, som sidste år fik Nobelprisen sammen med John Hume fra det socialdemokratiske, katolske SDLP.
Tony Blair har sagt, at alle, der skrev under på fredsaftalen sidste år, også ville kunne skrive under på den nye våben-for-demokrati plan. "Kan de ikke det, er det fordi, de ikke vil", sagde Blair bistert. "I så fald vil jeg gerne vide, hvem det er, der ikke vil".

IFØLGE planen skal lokalregeringen udpeges den 15. juli og fungere få dage efter. Derefter skal afvæbningen af IRA starte stort set med det samme og være fuldendt i maj næste år.
Sker ingen af de to dele, medfører det automatisk, at samtlige fredsprocessens nye institutioner for magtdeling mellem katolikker og protestanter suspenderes. Blair har kaldt planen og den implicitte forpligtelse til afvæbning for "et seismisk skifte i nordirsk politik".
Men Trimble tør ikke tro på det. Han mener stadig, at afvæbning bør ske før Sinn Fein kan sidde i lokalregering. Glem det. Den betingelse står ikke i fredsaftalen, som 71 pct. af vælgerne har stemt for. Trimble
bør ikke få lov til sådan at flytte målstregen bagefter.
Trimble vil også gerne have endnu fastere garantier. Efter i årevis at have sat lighedstegn mellem Sinn Fein og IRA har Trimble nu skiftet holdning og beder om en garanti fra IRA selv. Sinn Feins vage løfter er ikke gode nok. Det krav forekommer at være ordkløveri. Men det er muligt, at Trimble faktisk får en IRA-udtalelse.
For Sinn Fein har vejret den demokratiske morgenluft. Partiet har haft gode valg for nylig og øjner i den ikke alt for fjerne fremtid en mulighed for at komme til at sidde i en koalitionsregering i Republikken Irland. Hvis partiet så samtidig sidder i lokalregering i Nordirland, ja, så har partiet jo noget, der ligner et kæmpeskridt på vej mod det, deres bevæbnede brødre i IRA har kæmpet for i så mange år - et Irland under ét, pan-irsk styre.
Men intet politisk parti i Republikken Irland med et vist mindstemål af respekt for sig selv vil sidde i koalition med Sinn Fein, så længe partiet opretholder en privat hær i form af IRA. Derfor har bevægelsen en egeninteresse i at få afleveret våbnene. Hvis de vel at mærke altså mener det alvorligt, at de har lagt voldens vej bag sig til fordel for den demokratiske.

TRIMBLES tredje ønske er mere rimeligt. Han vil gerne have andre sanktioner. Han synes, det er urimeligt, at hele fredsstrukturen skal suspenderes, hvis en enkelt part - Sinn Fein/IRA - ikke lever op til planen. Det er jo knæfald for terrorismen. Kan vi ikke bare suspendere Sinn Fein, hvis IRA svigter, spørger han. Hvorfor straffe hele klassen, hvis kun en enkelt uvorn knægt laver ballade?
Blair sagde i går morges på nordirsk lokalradio, at de nordirske partier selv må hitte ud af, om de vil lave en lokalregering uden Sinn Fein, hvis IRA springer i målet og alligevel ikke afvæbner. Han sagde også, at det "forventer" han, at de gør.
Den udtalelse vender lyskasteren mod SDLP. John Hume har hidtil gjort sig nærmest akrobatiske anstrengelser for at holde fast i en pan-irsk nationalistisk front bestående af hans eget parti og Sinn Fein. Vil SDLP virkelig opgive den enhed for at sidde i lokalregering alene med protestanterne?
En erklæring i den retning fra SDLP vil gøre det enormt meget nemmere for Trimble at sælge 'våben-for-demokrati' aftalen til fundamentalisterne i sit bagland.
Det ville være rart, om Hume ville hjælpe Trimble her. Hvis partiet virkelig tror på, at de ikke får brug for en sådan erklæring, er den jo temmeligt gratis. I modsat fald bliver partiet nødt til at vælge demokratiets vej.
Det er ikke holdbart i længden at slå sig i hartkorn med et parti, Sinn Fein, som repræsenterer en terror-organisation. Og da slet ikke, hvis IRA på trods af fredsaftalen og 'våben-for-demokrati' aftalen insisterer på at beholde våbendepoterne intakte.
Hume må vise, at det ikke bare er protestanterne, som en gang imellem skal sige "ja' til noget, de helst ville være fri for. beb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her