Læsetid: 4 min.

Jeg vil have humor der rykker

1. juli 1999

90'ernes feterede og forhadte tv-stjerne Casper Christensen er sprunget ud - som en af århundredets store danske komikere?

Komik
I tiden omkring Første Verdenskrig stod en komiker på scenen i kabaretten Edderkoppen og tryllede med ord - sære, drømmeagtige sætninger: "Du blanke ål på havets bund, udbred din arm."
I hans univers var der damer, der kunne skilles i tre dele, med hul igennem, til at kigge i. I tagrenden sad folk og fiskede efter vildænder, eller de faldt ud af vinduet, mens de spillede på redekam.
Den unge Storm Petersen var ikke rund og jovial. Han brød sig ikke om stille skæmt, revy og dansk gemytlighed. Han kom med noget nyt, en energi og en vildskab, som var sjælden her i landet. Og stadig er det.
Der skulle gå mange år, og tiden skulle forandre sig meget, før et lignende rablende talent dukkede op. Det skete i foråret 1999, i tv-showet Casper og Mandrilaftalen. Her sprang 90'ernes feterede og forhadte tv-entertainer Casper Christensen ud - som en af århundredets store danske komikere?

Surrealistisk komik
Casper og Mandrilaftalen blev sendt fra den 1. marts til den 19. juni, tre gange om ugen, på DR2. Det blev til 48 udsendelser. De begyndte alle sammen med en advarsel: "Dette program indeholder kadmium. Når det ikke virker længere, bliver det en tikkende bombe under miljøet!" Eller: "Dette program er en nøjagtig kopi af de gamle vikingesmykker!"
Derpå fulgte en halv time med surrealistisk komik i stor stil.
Casper og Mandrilaftalen var tv om tv - en satire over den medieskabte virkelighed.
Her kunne to stykker kuvertbrød optræde som kedsommelige studieværter. Der var reklamer for et leende gulvtæppe, en beslutningsdygtig yoyo og en atomdrevet morgenkåbe.
En mand kom i studiet - men havde glemt, hvorfor. Der var interview med en indianerhøvding om hans folk og dets passive rolle under Anden Verdenskrig. Hvorfor havde man aldrig set en flok rødhuder gå til angreb på en tysk panserkolonne?
Det var Casper Christensen, der bandt programmet sammen, som studievært i manisk stil. Men der var også andre medvirkende, komiske talenter, håndplukket i det danske stand-up miljø.

En beslutning
Casper Christensen begyndte sin karriere som 20-årig. Nu er han 31 år gammel, berømt og berygtet. Han kender tv-mediet, og han ved, hvad han ikke vil: Han vil ikke være entertainer, som i Husk lige Tandbørsten. Han vil heller ikke være vært i talkshows som Darios Joint.
Han ved også, hvad han vil: Han vil være komiker. Det fandt han ud af for et år siden. "Det var en dejlig beslutning," siger han. "Den gav ro i sjælen."
Han synes selv, Mandrilaftalen er hans bedste program. "Det er en humor, man kan mærke med maven, mens man laver den."
I Mandrilaftalen blev der ikke gjort grin med de kongelige eller det gode borgerskab fra rockmiljøet. Det har fået mange til at antage, at Casper er blevet stueren.
"Intet kan være mere forkert," siger han.
"Mandrillen er et oprør med hele medieverdenen. Vi har, via nonsens, forsøgt at vise, hvor meget nonsens, der bliver lavet. Jeg synes selv, det er det mest provokerende, jeg har været med til: Vi pisser jo på alt og alle i tv-branchen."
Casper Christensen har ingen intentioner om at være pæn. Tværtimod er han i Mandrilaftalen gået langt over grænsen for, hvad man normalt betragter som anstændig humor: Der har været parodier på bøsser, handicappede og pædofile. Selv naturfolk er blevet anfægtet i deres fredhellige offerrolle: En aften hidsede studieværten sig op ved tanken om alle de eskimoer, der går rundt i den rene sne, tisser i den, og sætter fodspor!
Så sent som for et år siden mente komikeren, at der var tabuer, man måtte respektere: Svage grupper - syge, flygtninge og homoseksuelle - skulle have lov at være i fred.
"Men jeg synes, at vi med Mandrilaftalen har fundet en metode - et komisk kunstgreb, der gør det umulige muligt."

Frygtindgydende
Casper Christensen kan ikke lade være med at eksperimentere. Han fatter ikke det danske behov for stillestående underholdning:
"Jeg kender ikke noget andet land, hvor folk ser så mange film fra før lommeregnerens tid. De handler alle sammen om en vandmølle, og klimaks indtræffer, når hovedpersonen cykler fra én gård til en anden."
"Jeg tror, at danskernes tv-kiggeri er et forsøg på at opretholde en hyggestatus i hjemmet. Derfor skal det være ufarligt. Men altså - Sønderborgrevyen og Dannebrog over en kornmark, det har aldrig været mig. Jeg er ikke skrap til hygge. Jeg vil have humor, der rykker."
"Måske er det derfor, mange mennesker, især de ældre, finder mig så frygtindgydende irriterende," siger tv-stjernen, der somme tider får fingeren, når han går forbi en gammel dame på gaden.

Kvalitet
Det betyder ingenting for Casper Christensen, om han er folkekær eller ej. Seertal er han også ligeglad med: "De eneste, der burde interessere sig for dem, er folk, der laver reklame."
Det, han tænker på, er kvaliteten i det, han laver:
"Hvis man vil lave god komik, skal man ikke gå op i, hvad publikum vil have. Man skal observere sine omgivelser, være opmærksom på signaler og strømninger i tiden," siger kunstneren, der kan lide at lave tv for en smal målgruppe:
"Man får ikke noget forærende i Mandrilaftalen. For at komme ind i vores univers skal man gøre et stykke arbejde. Publikum skal være friske, fordomsfri og med på noget nyt. De skal kunne se, at vi eksperimenterer. At vi prøver noget og vover noget."
Casper og Mandrilaftalen er slut for denne gang. Men til efteråret kommer en række nye programmer i serien - til ærgrelse for folk, der holder af stille hygge og morskab på det jævne. Til glæde for mange andre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu