Den stramning af loven om frie skoler, Tvind har afstedkommet, er uhensigtsmæssig, siger professor i selskabsret, der gerne ville lade koncerner tjene penge på friskoler. Nej tak, lyder svaret fra fri- og højskoler
Det er uhensigtsmæssigt, at man ikke vil lade friskoler indgå i et koncernfællesskab som Tvind, mener professor ved Aalborg Universitet, dr. jur. i erhvervs- og selskabsret,
Erik Werlauff.
Fordi man en gang for alle har bestemt sig for, at man ikke må tjene penge på at drive friskoler, afskærer man sig fra de fordele, kommercielt drevne friskoler kan have, mener han.
"Hvorfor skal reglerne egentlig være sådan, at friskoler ikke må være i et koncernsamarbejde eller tjene penge på deres skoledrift? Hvorfor skal den enkelte skole ikke bedømmes på den ydelse, den præsterer i stedet for på den måde, skolen er organiseret?" spørger Erik Werlauff.
"Der er selvfølgelig et demokratisk spørgsmål, der skal afklares. Der skal være en indflydelse på skolen lokalt, noget brugerindflydelse. Det kan man ordne gennem samarbejdsudvalg og brugerrepræsentanter i bestyrelsen."
"Jeg har altså svært ved at se, hvorfor fuldstændig selvstændighed skulle være saliggørende," siger Erik Werlauff.
Forkert fokus
I 1996 strammede man reglerne for friskolerne, fordi en rapport fra Rigsrevisionen havde gjort klart, at Tvind-koncernen tjente millioner på skoledrift. Penge, der kom fra statstilskuddet til skolerne.
Ændringerne i den såkaldte friskolelov og højskolelov præciserede, at skoler, der modtog tilskud efter disse love, ikke måtte indgå i et økonomisk samarbejde med andre skoler.
Men de regler fokuserer for meget på, hvordan skolerne er organiseret, mener Erik Werlauff.
"Med al respekt for undervisnings særlige karakter, mener jeg, at det i bund og grund er et spørgsmål om at servicere borgerne på et tidspunkt i deres liv. Lovgivningen, som man nu har lavet, er uhensigtmæssig. Det var da smartere at se på, om produktet var i orden. Staten skal selvfølgelig stille nogle krav til skolerne for, at de kan få offentlige tilskud. Men det bør være krav til kvaliteten af ydelsen, skolen leverer. Kan de leve op til det, ville jeg være kold over for, om det er ISS eller Ford Motor Company, der driver skolerne. Jeg vil endda tro, at der kan være stordriftsfordele ved det. Så jeg har svært ved at blive forarget over, at man eventuelt har koordineret skolerne i Tvind," siger Erik Werlauff.
Nej fra skolerne
Man fra fri- og højskolerne takker man nej til tanken om at tjene penge på eller indgå i økonomiske samarbejder om deres foretagender. Det ville være et opgør med en lang dansk tradition for, at friskoler ikke må drives med profit for øje.
"Når staten giver tilskud til undervisning på friskolerne, er det ikke meningen, at man skal trække penge ud til andre formål end netop det. Og det er det, der har været problematikken med Tvind: Man har taget penge ud til formål, der slet ikke havde med friskole at gøre," siger Lasse Rathnov, forstander på Vallekilde Højskole.
Samme holdning deler forretningsfører i Foreningen af Kristne Friskoler, Anne Marie Poulsen.
"Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man skal kunne søge støtte til at drive noget på de Vestindiske øer, eller hvad det nu er, pressen har skrevet. Men vi ved jo ikke, hvad der er foregået før tingene går til doms. Og det er udmærket, det sker, så vi kan få lavet nogle retningslinier," siger hun.
De køber ikke Erik Werlauffs idéer om kvalitetskontrol.
Det er uforeneligt med hele tankesættet bag friskolerne, mener de. Friskolerne skal netop have lov at være frie i deres valg af undervisningsmetoder, og kan derfor ikke bedømmes på deres undervisning.
Det er også grunden til, at Undervisningsministeriet over for Tvind-skolerne ikke har kritiseret undervisningen, men har koncentreret sig om det, ministeriet har lov til at blande sig i - økonomien.
Og sådan skal det være, mener Lasse Rathnov.
"Vi skal ikke have nogen statslig indblanding i vores undervisning," siger han.
Omvendt må der være en vis statslig styring af, hvad statsstøtten bliver brugt til, mener Rathnov.
Men den skal gå på, om pengene bliver brugt på eleverne. Ikke på indholdet af undervisningen.
Men både Lasse Rathnov og Anne Marie Poulsen, erkender, at Tvind-skolerne i en vis forstand bliver dømt på, at de bryder med dansk tradition for ikke at tjene penge på undervisning på friskoler.
"Det er ikke noget nyt i forhold til Tvind. Men jeg synes faktisk, at det er et rimeligt krav fra det offentliges side, at eleverne får et vist minimum af kvalitet," siger Rathnov.
Frit jagtbytte
Erik Werlauff mener dog ikke, at Tvind har fået en rimelig behandling:
"Tvind er åbenbart frit jagtbytte nu, og det kan jeg ikke lide. Profit er det grundlæggende vilkår, som vi accepterer overalt, hvor vi nu udliciterer. Om det så er i kantiner, kørsel, redningstjeneste eller ældrepleje eller børnepasning. De gør det jo heller ikke for vores blå øjnes skyld. De tjener også penge på det. Om det overskud så går til et moderselskab eller går til nogen aktionærer, er vi jo egentlig ligeglade med."
