Analyse
Læsetid: 5 min.

For eller imod Messias

24. juli 1999

Valgkampen op til søndagens valg i Venezuela har været præget af opgøret mellem den autoritære præsident Chávez og flere institutioner

Lego el mesia' - 'Messias er kommet'. Sådan står der på en husmur i en lille venezuelansk by. Under teksten er der malet et ansigt med en sort baret, og nedenunder står der 'Los Angeles med Chávez'.
Hugo Chávez er Venezuelas præsident, den folkevalgte, tidligere kupoberst, der rejser landet tyndt, angiveligt for at sætte sig ind i befolkningens problemer, men i disse dage snarere for at støtte regeringens kandidater til den forfatningsgivende forsamling, der skal vælges på søndag.
Chávez har intet imod betegnelsen Messias. Han har siden sin valgkamp i efteråret 1998 ikke lagt skjul på, at han betragter sig som en slags frelserskikkelse for det korruptions- og kriseplagede land, der engang var Latinamerikas mest velstående takket være store olieindtægter.
I disse dage er det først og fremmest valgkampen op til søndagens valg, der optager venezuelanerne og de lokale medier. Flere konflikter mellem Chávez og Den Nationale Valgkommission CNE (Comisión Nacional Electoral), Chávez og Kongressen og Chávez og den katolske kirke i den senere tid har overskygget opfyldelsen af et af Chávez centrale valgløfter, valget af en grundlovsgivende forsamling. Hensigten er at forsamlingen i løbet af seks-syv måneder skal udarbejde et forslag til en ny forfatning, som ifølge Chávez skal styrke præsidentembedet, bl.a. ved at sikre det større beføjelser på det økonomiske område, samt tillade genvalg for mere end én periode i træk
Interessen blandt landets 11 millioner vælgere for at stemme er mindre end ved de foregående valg. En undersøgelse foretaget af CNE som blev offentliggjort torsdag viser, at kun 46 procent af de adspurgte er sikre på, at de vil stemme.
Andre meningsmålinger viser den samme tendens. De viser desuden, at der er en mulighed for, at Chávez' koalition Polo Patriótico (Den Patriotiske Pol - der består af Chávez' egen populistiske bevægelse Movimiento por la Quinta República, Bevægelsen for den Femte Republik, samt en række centrum- og venstrefløjspartier og - bevægelser) får flertal i den nye forsamling. Hvis det sker, har Chávez en reel mulighed for at opløse Kongressen.

Chávez har siden valgkampen sidste år ligget i åben konflikt med landets to store, traditionelle partier, det socialdemokratiske Acción Democrática (AD - Demokratisk Aktion) og det kristelig-demokratiske COPEI (Comité de Organización Política Electoral Independiente - Organisationskomiteen for Uafhængig Valgpolitik), der har søgt at sabotere, først hans vej til magten (Chávez vandt valget den 6. december med 56,4 procent af stemmerne), siden hans regeringsførelse.
Det kom bl.a. til udtryk da han
i sidste måned indstillede 267 forfremmelser i militæret til ratificering i Kongressen, deraf 52 højtstående officerer. Det var det største antal nogensinde på én gang. Senatets forsvarsudvalg, hvor oppositionspartierne har flertal, erklærede, at så lang en liste var meningsløs og afviste 34 indstillinger til forfremmelse.
Chávez svarede vredt, at kongresmedlemmerne ikke har "den moralske autoritet" til at handle på denne måde. "Jeg vil minde alle om, at jeg er den øverstkommanderende for de væbnede styrker. Der er ikke to, kun én. De militære forfremmelser vil finde sted på den fastlagte dato."
Også Valgkommissionen CNE har ved flere lejligheder kritiseret Chávez for at misbruge sit embede til at føre kampagne for sin koalitions kandidater, deriblandt hans egen kone, og for at angribe oppositionens kandidater ved at beskylde dem for korruption og tyveri.
Chávez har udnævnt sig selv til at være "den forfatningsgivende forsamlings comandante." Han har besvaret CNE's kritik med udfordrende taler, der bekræfter kritikken af ham som autoritær snarere end demokratisk. CNE's trussel i slutningen af juni om at aflyse valget, hvis han ikke makkede ret, betegnede Chávez som en trussel om et statskup.
CNE beordrede for nylig præsidenten til at indstille det direkte telefonradioprogram Aló, presidente, tv-programmet De frente con el presidente (Over for præsidenten) med den begrundelse, at han brugte dem i valgkampen. Først afviste Chávez, men hårdt presset gik han for nogle dage siden med til at betale en bøde på 7.200 dollar og indstille programmerne indtil videre.
Landets problemer er store. Den tidligere så velstående olienation oplever en dyb krise, hvor fattigdommen er hastigt voksende - i dag skønner forskere, at op mod 80 procent af landets 24 millioner indbyggere lever under fattigdomsgrænsen. De officielle tal for arbejdsløsheden er steget til 15 procent i første kvartal i år, efter at have ligget konstant omkring 11 procent i et år.
Direktøren for centralbanken, den respekterede økonom Domingo F. Maza Zavala, advarede
i onsdagsudgaven af dagbladet El Universal om, at det er afgørende at gribe hurtigt ind over for den accelererende økonomiske nedtur. Det nytter ikke at vente på at den nyvalgte grundlovsforsamling får vedtaget en ny forfatning, antagelig om seks-syv måneder, for at beslutte de nødvendige økonomiske indgreb, sagde Maza Zavala. End ikke de højere oliepriser kan redde landet ud af sumpen.

Chávez og hans rådgivere synes at være klare over problemerne men har hidtil ikke gjort meget. Han går ind for, at staten spiller en mere aktiv og styrende rolle i økonomien, men det er uklart hvordan. Med et budgetteret underskud på finansloven på syv milliarder dollar og en offentlig gæld på 48 milliarder dollar, samt en faldende investeringslyst fra private firmaer i ind- og udland, ser det indtil videre sort ud.
Chávez lægger ikke skjul på at problemerne er alvorlige. "Vi lever i apokalyptiske tider i Venezuela, og der er ikke plads til at være lunken, til at forsøge at være på talefod med både Gud og Djævlen," sagde han i en tale i sidste måned.

Skal man tro Chávez selv, ligger løsningen i at styrke hans egen position. Hans understregning af, at han er lederen, hans udstrakte brug af bibelcitater og hans ustandselige fremtræden i medierne bekræfter dette billede. Samtidig har han lagt sig ud med den katolske kirke, der ikke bryder sig om hans brug af bibelcitater og religiøse symboler. I forrige uge sagde han for eksempel, at "Hvis Kristus havde været blandt os nu, ville han stemme for revolutionens kandidater ved valget til den forfatningsgivende forsamling."
Onde tunger mener, at hans optræden som en Messias for de fattige kan blive skæbnesvanger for ham: han risikerer at ende som Kristus, forladt, forhånet og korsfæstet. Man kan også pege på, at populistiske ledere med enkle løsninger er set tidligere i Latinamerika, og at de før eller siden er blevet upopulære og enten fældet eller har forvandlet deres regeringer til diktaturer. Man må håbe for venezuelanerne at det ikke sker for Chávez - men udsigterne er langtfra lyse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her