I 1994 overtog en mand med afrikansk-indisk baggrund apoteket i landsbyen Uldum. Til stor irritation for kolleger sælger han medicin pr. postordre og han vil nu bruge mere
tid på at vejlede sine kunder
I en af de utallige landsbyer langs den jyske højderyg blev det lille, lokale apotek ledigt i 1994.
Ny mand på den ærefulde post blev den dengang 44-årige Danji Bhanderi, der fik et "held og lykke" med på vejen af Kronprins Frederik.
Og de ord har landets sidste kongeligt udnævnte apoteker haft god brug for siden.
Trods sit rolige og venlige gemyt er han blevet lidt af en havkat i apotekerverdenens snærende hyttefad.
Han vil sprælle, have luft og kan derfor ikke lade være med at drive sin butik, som han finder bedst.
Men, men, men, det måååå du ikke, lyder det fra apotekerstanden og Lægemiddelstyrelsen.
"Individerne bør have mulighed for at sætte præg på tingene, ellers bliver verden for ensrettet," mener apotekeren i Uldum. Og betoner, at netop derfor kan han ikke lide kæder som McDonalds, hvor alt er styret centralt efter et fast koncept, men snævre grænser for de ansattes udfoldelse.
Må ikke vejlede
Med sit karakteristiske, indiske udseende udstråler han i sig selv forskellighed. Ikke mindst i en mindre landsby mellem Horsens og Vejle. Men det betyder nu mindre, mener apotekeren.
"Jeg tror, at det er mine egne personlige erfaringer, der gør, at jeg har en trang til at gå egne veje," siger Danji Bhanderi.
Han er født i Kenya af indiske forældre, og kom til Danmark i 1977, fordi han havde mødt en dansk pige, som han siden har fået to børn med.
Apotekeren i Uldum har endnu engang været genstand for furore i apotekerkredse, fordi han i sidste uge lancerede et nyt tilbud til sine kunder.
I samarbejde med sine medarbejdere vil han tilbyde kunderne en kort konsultation i brug af medicin, rigtig dosering, bivirkninger og andre gode råd, efter de eksempelvis er udskrevet fra sygehuset.
Og prompte lød det fra Lægemiddelstyrelsen, at den slags rådgivning kræver brugerbetaling, hvis der bruges mere end nogle minutter.
"Jamen, vi kan da ikke stå med et stopur, når vi taler med vores kunder," siger Danji Bhanderi og klikker med tommeltotten, som sad han med et stopur i hånden.
Han finder det helt hen i vejret, at myndighederne skal bestemme, om han må yde en bedre service.
"Tænk hvis man gik ind i en butik og købte en mærkevare, hvorefter butikken tog penge for at fortælle om varen," siger apotekeren.
Chok over Danmark
Uanset hvad, har han tænkt sig at tilbyde denne ekstra service.
"Nogle skal jo tage balladen, for at der kan ske noget nyt," siger apotekeren helt roligt.
Han er uddannet farmaceut i London, og hovedvægten i uddannelsen lå i at vejlede og informere kunderne.
"Da jeg begyndte på et dansk apotek, fik jeg nærmest en chok over, at farmaceuterne stod ude i baglokalet og fremstillede salver og medicin som gode håndværkere. Derimod var al vejledning af kunderne overladt til egen læge," fortæller Danji Bhanderi. Det er nu 22 år siden, og håndværket i baglokalerne er afløst af masseproduktion.
Men farmaceuterne har efter hans vurdering ikke rigtig fundet et nyt ståsted.
Han vil gøre sit til at ændre på de snærende bånd, så faget og de ansatte kan få lov at udfolde sig.
I 1996 startede han et postordresalg af medicin til hele landet.
Apotekerforeningen klagede, men Danji Bhanderi fik medhold af såvel Konkurrencestyrelsen som Forbrugerrådet, fordi alle regler omkring sikkerhed og recepter var overholdt.
"Jeg går ind for mere fri konkurrence mellem apotekerne, for at gøre det mere udfordrende at være apoteker og samtidig få fremmet alsidigheden og en bedre service," mener apotekeren, men fastslår, at selvfølgelig skal der udstedes recepter til nogle typer medicin, og det skal være faguddannet personale, der forhandler det.
Aktiv i landsbyen
Tiltaget med postordresalg var et ønske om at øge omsætningen for det lille apotek, men det var skam også for at give kunderne en bedre service.
"Postordresalg er til gavn for folk, der ikke er mobile, og for de, der ikke vil købe et middel mod impotens eller andre skavanker på deres lokale apotek," siger Danji Bhanderi, som dog endnu ikke har fået den store forretning ud af sit trods alt beskedne post-salg.
Modstanden fra apoteker-kolleger tror han skyldes en uskreven regel om ikke at gå på strandhugst på hinandens territorium.
Et ledigt apotek sælges ikke til højestbydende, men tildeles efter ansøgning til Lægemiddelstyrelsen, hvor også Apotekerforeningen er med til at vælge nye kolleger.
Derfor vidste Danji Bhanderi ikke, hvilket apotek han ville ende med at kunne overtage, hvis han engang fik tildelt et.
"Jeg havde besluttet mig for, at fik jeg et lille et, så ville jeg gøre det større, og det er også lykkedes mig," siger han med tilfredshed over, at omsætningen er steget fra 12 til 17 mio. kr. i de fem år, han har drevet apoteket i Søndergade.
Han bor ikke i Uldum, men er aktiv i byens liv som volleyballspiller gennem nogle år, som formand for byens handelsstandsforening i en periode, og som medlem af områdets Rotary-loge.
Men der skal ske noget mere.
Ofte u-landsfrivillig
Han kender til apotekerverdenen i Tyskland, England og USA, hvor fri konkurrence mellem apoteker spiller fint sammen med kontrol og klare regler for medicinsalg. Eller man kunne lade sig inspirere af helt andre lande, mener landsbyapotekeren.
"I verdens fattigste land Bangladesh var jeg meget imponeret over, at de havde en læge tilknyttet hvert apotek ud fra tanken om, at folk, der har behov for medicin, også kan have brug for lægelige råd eller behandling," fortæller Danji Bhanderi.
Han har været udsendt som u-landsfrivillig i tre omgange, og var også på vej til Nordkorea for et år siden. Men så lød beskeden fra Lægemiddelstyrelsen, at en apoteker ikke må være væk fra sin forretning mere end et halvt år.
"Det er utroligt at jeg ikke selv må bestemme, hvordan jeg driver forretningen, når jeg har et veluddannet og selvkørende personale," siger apotekeren, som lufter sløret for, at han til efteråret vil markedsføre og sælge medicin over Internettet - selvom det nok skal give ballade.
