Læsetid: 2 min.

Israel vil opgive Golan

17. juli 1999

Under samtaler med Clinton bebuder Ehud Barak en tilbagetrækning fra besatte områder
i Syrien og sydlige Libanon. Wye-aftalen vil blive ført ud i livet

BOSTON - Syrien vil i løbet af et par uger modtage et dokument, som indeholder en plan og betingelserne for israelske styrkers delvise tilbagetrækning fra Golan-højderne og besættelseszonen i det sydlige Libanon.
Det skal Israels nye ministerpræsident Ehud Barak have bebudet under sit første møde med USA's præsident torsdag i Washington.
USA's udenrigsminister Madeleine Albright får til opgave at formidle kontakten mellem Israel og Syrien. Hun besøger Damaskus om to uger.
Israel besatte Syriens Golan-højder under krigen i 1967 og uden en løsning af denne territoriale tvist har fred mellem de to lande været umulig. Den israelske tilstedeværelse i det sydlige Libanon går tilbage til midten af 1980'erne.
Syriens leder Hafez al-Assad har offentligt udtrykt interesse i en fredsaftale på den betingelse, at Israel trækker sin styrke ud af Libanon, hvor Syrien er herre med en hær på 30.000 soldater.
Det vil Israel kun gøre, hvis Syrien og Iran udsteder håndfast garanti for, at den muslimske guerillabevægelse Hizbollah indstiller sine raketangreb mod landsbyer i det nordlige Israel og sikrer vandforsyningen til Israel.
Ifølge amerikanske og israelske iagttagere regner Barak med, at en hurtig løsning af det syriske spørgsmål vil styrke hans image i den arabiske verdens opinion og nødvendiggøre færre indrømmelser i de endelige statusforhandlinger med palæstinenserne.

Jødiske bosættelser
I et brev til den palæstinensiske leder lovede præsident Bill Clinton fornylig at presse Israel til at påbegynde forhandlingerne om den endelige udformning af en palæstinensisk stat, de jødiske bosættelsers fremtid på Vestbredden og i Gaza samt Jerusalems status inden for et årstid. De skulle være startet i maj, og blev udsat på grund af det israelske valg.
Ministerpræsident Barak har ligesom sin forgænger Benjamin Netanyahu kategorisk afvist, at 'lovlige' jødiske bosættelser - der er i strid med FN's resolutioner - vil blive rømmet. Han er høg i spørgsmålet om Jerusalems status som Israels hovedstad og modsætter sig 350.000 palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage.
Indtil torsdag havde Barak endda sagt, at Israel foretrækker en udsættelse af tredje fase i Wye-aftalen fra sidste efterår, ifølge hvilken Israel skal trække sig tilbage fra 13 procent af Vestbredden, især omkring Hebron. Når det er sket, vil Arafat-styret råde over ca. 40 procent. Men stillet overfor Wye-aftalens fadder - Bill Clinton - trak Barak i land.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu