Analyse
Læsetid: 5 min.

Jugoslavisk håb og frygt

3. juli 1999

Den indre situation i Kosovo og resten af Jugoslavien er stadig uklar og truende

Torsdag den 1. juli kunne de få tilbageværende serbere, som har søgt tilflugt i det gamle ortodokse patriarksæde i Pec samtidig opleve hele to celebre besøg. Patriark Pavles besøg havde været annonceret nogle dage, da den 85-årige mand under indtryk af civile serberes panikagtige flugt fra Kosovo besluttede selv at tage derned for at indgyde de tilbageværende serbere tillid til, at de også i fremtiden ville kunne leve i provinsen. Men det var uventet, at også kronprins Aleksandar, søn af kong Petar II, som Tito formelt afsatte i 1945, dukkede op i patriarkatet i Pec, og tilsluttede sig patriarkens hårde kritik af Jugoslaviens præsident Milosevic. De to kritikeres fremtræden faldt yderligere tidsmæssigt sammen med demonstrationer og underskriftsindsamlinger mod Milosevic i adskillige serbiske byer.
Patriarken var kommet ind under beskyttelse af italienske KFOR-styrker, men beklagede stærkt, at disse styrker ikke havde været i stand til at forhindre en ny bølge af etnisk udrensning, plyndringer og husafbrændinger, ikke blot foretaget af hjemvendende Kosovo-albanere men også af organiserede bander fra selve Albanien.
Prins Aleksandar gjorde Milosevic til den ansvarlige for den katastrofe, der havde ramt Kosovo og resten af Jugoslavien, og opfordrede ham ligesom patriarken til at trække sig tilbage.
Aleksandar kom fra Montenegro, hvor han har haft møder med denne republiks Milosevic-fjendtlige præsident Milo Djukanovic og med lederen af det serbiske Demokratiske Parti, Zoran Djindjic, som seks uger efter luftbombardementers start flygtede til Montenegro, efter at han var blevet udsat for voldsomme angreb i de regeringsstyrede serbiske medier. Djindjic er nu officielt anklaget for at have unddraget sig sin værnepligt og undladt at anmelde skift af opholdssted, forseelser som lige har indbragt en af hans partifæller en dom på 2 års fængsel.

Prins Aleksandar, som er født i London i 1945 som ældste søn af Petar II, var første gang i Jugoslavien tidligt i 1990erne, inviteret af lederen af den Serbiske Fornyelsesbevægelse (SPO), Vuk Draskovic, som aldrig har lagt skjul på sin sympati for monarkiets genindførelse. Djindjic har ikke hidtil haft det på sit program, og prins Aleksandar erklærede selv torsdag, at han ikke have planer om at at blive konge af Jugoslavien. Alligevel samler der sig mere og mere interesse omkring den jugoslavisk-engelske forretningsmand, som unægtelig må siges at være helt uden medansvar for de sidste 10 års katastrofer i Jugoslavien.
Det er endnu mere tankevækkende, at radiosenderen Voice of America i sine udsendelser på serbokroatisk har omtalt prins Aleksandar særdeles positivt og fremhævet den rolle, den spanske kong Juan Carlos har spillet for Spaniens overgang fra Francos diktatur til en moderne europæisk demokrati. Også de skandinaviske kongedømmer er blevet nævnt.
Man må da også sige, at hvis man skal finde en symbolfigur for et helt nyt Jugoslavien, kan man dårligt tænke sig en stærkere kontrast til præsident Milosevic. Aleksandar er tiptip-oldebarn ikke blot af Karadjordje, manden som i begyndelsen af 1800-tallet ledte den første serbiske opstand mod tyrkerne, men også af både dronning Victoria af England og den danske konge Christian IX. Derudover er han tipoldebarn af den i 1918 afsatte kong Nikola af Montenegro. Hermed kan han symbolisere begge landene, og deres indbyrdes forbindelse.
Aleksandar har yderligere, som troende serbisk-ortodoks kristen, kirkens støtte. Han er gift med en portugisisk prinsesse af delvis fransk afstamning, og sammen har de to unge sønner. Et interessant alternativ til det ateistiske ægtepar Slobodan Milosevic og Mira Markovic.

Det, der altså nu begynder at aftegne sig, er, med Montenegro som base, en alternativ samlingsfigur til det postkommunistiske præsidentpar, som flere og flere utilfredse serbere sammenligner med det rumænske præsidentpar, som blev styrtet og henrettet for 10 år siden. Og krisen mellem den ulydige montenegrinske regering og regeringen i Beograd er blevet skærpet ved, at præsident Djukanovic har krævet af Milosevic, at Montenegros stilling inden for Jugoslavien forbedres - ellers vil man afholde folkeafstemning om Montenegros forbliven i unionen.
Fredag formidlede nyhedsbureauet Montena i Montenegros hovedstad Podgorica yderligere en skarp kritik fra en talsmand for regeringspartiet mod Milosevic og forbunds-premierminister Bulatovic for at placere kampvogne i Montenegros kystområder, netop her i feriesæsonen. Det betegnede han direkte som et forsøg på at skabe utryghed blandt turisterne, så de livsvigtige turistindtægter udeblev og dermed muligheden for, at Montenegro kunne klare sig uden økonomisk hjælp fra Serbien. Endvidere mente talsmanden, at nu hvor Milosevic's og Bulatovic's Kosovo-politik var slået fejl, ville de starte en endnu alvorligere tragedie i Montenegro for at få folk til at glemme fiaskoen i Kosovo.

Dette falder meget godt i tråd med NATO-øverstkommanderende Wesley Clarks advarsler torsdag om, at der skulle være et kup under forberedelse mod Djukanovic i Montenegro - hvilket tidligt fredag fik NATO-generalsekretær Javier Solana til i Sarajevo at udtale, at NATO vil gribe ind, hvis Milosevic skulle fremprovokere en konflikt i Montenegro. Senere på dagen udtalte Solana dog mere forsigtigt, at han ikke så tegn på, at serbiske styrker fra Kosovo i strid med fredsaftalen er blevet overført til Montenegro. Og han lagde afstand til tanken om Montenegros løsrivelse fra Jugoslavien: "Jeg er ikke tilhænger af at ændre grænser i Europa. Jeg tror vi har ændret for mange grænser ... det skulle vi ikke leje med."
Solana har på denne måde forsøgt at afdramatisere konflikten mellem Beograd og Podgorica. Imens fortsætter den indenrigspolitiske krise i Beograd. Torsdag gengav de officielle medier i Beograd, at repræsentanterne for alle partier i forbundsparlamentet "enstemmigt havde udtrykt deres villighed til at indtræde i forbundsregeringen, i forhold til deres mandattal i forbundsparlamentet." Men fredag erklærede en talsmand for Vuk Draskovic's parti SPO, at det var det rene falskneri, fordi SPO aldrig vil deltage i en forbundsregering, som ledes af Momir Bulatovic, Montenegros tidligere præsident og leder af oppositionen mod Djukanovic. Det er den hidtil stærkeste støtteerklæring fra SPO-side til Djukanovic mod Bulatovic og Milosevic. Og endnu et eksempel på, at SPO betegner oplysninger i de regeringskontrollerede medier som løgn.
Alligevel er der stadig udbrudt frygt blandt serbiske oppositionsfolk for en heksejagt fra regimets side i kølvandet på det, som i det officielle medier stadig betegnes som sejren i Kosovo. Domme som den mod Djindjic's partifælle og Vojislav Seseljs fortsatte medlemsskab af den serbiske regering ses af oppositionsfolkene som skæbnesvangre tegn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her