Læsetid: 1 min.

Komplet PET-kommission

2. juli 1999

Den fem mand store kommission, der skal kulegrave Politiets Efterretningstjenste (PET), er nu på plads.
Landsretsdommer ved Østre Landsret, Ulla Rubenstein, bliver formand for kommissionen - hun er indstillet af præsidenterne for Østre og Vestre Landsret i fællesskab.
Historisk Institut på Aarhus Universitet har udpeget lektor ph.d. Søren Hein Rasmussen, mens det tilsvarende institut på Københavns Universitet har udpeget lektor dr.phil. Henrik S. Nissen.
Alle medlemmer er blevet screenet for eventuelle habilitetsproblemer - og er sluppet gennem nåleøjet.
Henrik S. Nissen oplyser selv på sit Curriculum Vitae, at han har været medlem af SF siden partiets start, samt at han engang har svaret nej på en henvendelse fra "en person, formodentlig fra PET eller FET", om han ville være meddeler.
Om eventuelle habilitetsproblemer oplyser Søren Hein Rasmussen på sit CV, at han fra 1977 til 1989 var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), og at han i årene 1979-88 var medlem af Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed. Han har desuden studeret på partiskolen SUKP i Moskva i 1983-84.
Tidligere har de juridiske fakulteter på henholdsvis Aarhus og Københavns universiteter udpeget dr.jur. Jens Vedsted Hansen og professor dr.jur. Ditlev Tamm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her