Læsetid: 5 min.

Kortform i storform

13. juli 1999

Klaus Rifbjerg brillerer i ny bog med high-lights fra sine ti novellesamlinger

Ny bog
Der er nyt fra dansk litteraturs store dreng, Klaus Rifbjerg. Eller rettere: Der er gammelt-nyt, for Rifbjerg har udsendt Kort sagt, en samling noveller skrevet i perioden 1964-1997. Det vil sige hentet fra Og andre historier (Rifbjergs novelledebut), Rejsende (1969), Den syende jomfru og andre noveller (1972), Sommer (1974), Det korte af det lange (1976), Mænd og Kvinder (1982), Borte tit (1986), Det svage køn (1989), Vi blir jo ældre (1993) og det seneste skud på den tykke, riflede novellestamme, Andre tider. Med dette yppige novelle-cv er der ikke noget mærkeligt i, at Kort sagt er blevet til det, den er: En rigtig nestorbog i klassisk indpakning.
Det er Rifbjerg himself, der har stået for udvælgelsen af de 27 noveller. Hvortil man så kan ræsonnere, at novellerne må repræsentere, hvad Rifbjerg opfatter som prægtige punktnedslag i forfatterskabet. Og prægtige noveller, det er der helt sikkert i denne samling. Når nestor taler, bliver der stille. Shh.
Man kunne kalde Rifbjerg for dagligdagens mester, for der er ikke mange, som kan skrive så godt om det almindelige liv. Et eksempel er "Det bliver regnvejr" fra 1976, om den halvvoksne Grant, der skal lære at stille sin fine knallert på plads. Eller "Såret" fra 1964. En tekst som kendes fra mangen en danskbog i gymnasiet og som handler om en drengs symbolske drab på sin mor i et renskuret og blegt efterkrigsmiljø.
Fordi Rifbjerg elsker det almindelige - og knudrede, farlige, svære - liv, må han udlevere det, revse det, skære i det. Som det sker i beskrivelsen af, hvordan drengen oplever et måltid: "Det smagte ikke godt. Eller rettere sagt, det smagte ikke af noget. Rødbederne blev store og blege inden i munden og brødet voksede faretruende og blev en klump, der kunne anbringes mod ganen og derefter faldt ned på tungen. Han flyttede rundt på maden inde i munden og måtte drikke mælk, når han skulle synke."

En bold i synet
Man kunne også kalde Rifbjerg en mester i at gøre det usynlige synligt, han er fortræffelig i sin blotlæggelse af fortrængninger og uformulerede ønsker. Men blotlæggelsen er altid subtil. Rifbjerg flår ikke tingene op, som han har for vane andre steder. Han antyder, han hvisker, han slår an.
Novellerne plukket fra Vi blir jo ældre, en samling der lugter af efterår og forfald, er dog en tand for underspillede. Især "Grillen", en svagt stegt sag på tre sider. En mand skal på en kold sommeraften tilberede bøffer til havefesten. Han er for sen i optrækket, får ikke tændt grillen i tide og hans frue må servere råt og sodindsmurt kød for gæsterne. Derpå følger dette replikskifte: "Jeg flytter, sagde hun. - Ja, ja." Efter endnu et par bemærkninger - ægteparret taler som om de er aktører i et græsk drama, hvor det kun er tilladt at sige et vers ad gangen - hører manden blishønerne ved søen. Slut.
Her sætter Rifbjerg for stor lid til tekstens understemme. Luften siver ud af novellen.
Endelig passer betegnelsen begyndelsens mester også på Rifbjerg. Han kan det der med at få en historie i omdrejninger. Den første sætning, som ofte er ganske kort, er som en hård bold, der kommer farende, lander med et klonk på siden, hopper op i synet på læseren, falder ned på siden igen og så er spillet i gang. Fortællerens perfekte aflevering.
Hør lige, hvordan Rifbjerg åbner ballet i "Nul putte" fra 1969, om et dansk charterselskab i Italien: "- Mand, sagde Tonni og lænede sig ind over cafébordet, det er ikke så meget det, de er små, mand, det er ikke så meget det, det er mere det, at man ikke kan få hånden ind under røven på dem uden at få en hudafskrabning." Eller hvad med den helt enkle indledning fra "Søndagsfrokost i haven", skrevet i 1974: "Han prøvede at forestille sig, at han var en hest." Alt kan ske efter en sådan lakonisk begyndelse, og det gør det næsten også i denne animalistiske novelle om den prekære balance mellem det svagt åndende og det dunkende liv, mellem "livet som papand og den fuldtudfoldede, men alligevel hemmelige dans over de månebelyste sumpe."

Livsaldrene
I samlingen Rejsende var alle personerne på rejse. I Sommer foregik alle historierne ved sommertide. Kort sagt har i modsætning hertil - det siger sig selv - ikke en stærk indre tematik, der lukker sig som en knibtang om novellernes fritflagrende universer og gør dem til en samlet søgen efter et udvalgt spor, en facetteret udforskning af noget bestemt. I Kort sagt får man et resumé, et koncentrat af Rifbjergs novellistiske spændvidde. Hvilket betyder: Man får en bugnende, hævende, svulmende, ekspanderende bog. Til gengæld giver man køb på fortættetheden. Bøger, der skummer fløden, er aldrig eller næsten aldrig så intense - så ærlige, tillad mig at bruge denne glose - som dem, der falder nu og her og afslører, hvor forfatteren står i dag.
Der er et punkt, hvor Rifbjerg virkelig viser sit format - og nu skal jeg nok lade være med at komme med flere mester-tituleringer. Det er i evnen til at gribe forskellige aldre. At lade sine personer blive ældre, som han selv bliver ældre.
Kort sagt åbnes med føromtalte "Såret" og slutter med "På sporet af den tabte vogn", om remisemester Andersen, der tager sidste tur med sporvognen, inden han dratter om. Fra dreng til døden nær. Herimellem ligger alle de andre mandealdre. De pubertære knægte, der kigger dybt i deres små underbukser og registrerer hver en fis i "Badeanstalten" og "Cigaretter". Den uerfarne jurastudent, der på det grusomste skubbes ind i det fordækte voksenliv i den suveræne "Skyernes skygge rammer mig". Ægtemanden, der sammenligner det at snakke med rutinesjipning og hører sine sætninger stivne til klicheer i "Citationstegn". Den noble klaverstemmer Hr. Florian, der i "Prinsesse Toben" mærker, hvordan respekten for hans erhverv smuldrer bort.
Det er ikke for ingenting, at Torben Brostrøms bøger om Rifbjerg bærer undertitlen "en digter i tiden".
Men pas på! Kort sagt er ikke for grovædere. Gode noveller mætter og skal nydes i fulde drag.

*Klaus Rifbjerg: Kort sagt. Noveller. 280 s., 285 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu